Hvem kan modtage hjælpen?
Det er pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i hjemmet, der efter en konkret og individuel vurdering kan tilbydes afløsning/aflastning.
Afløsning/aflastning kan være en forudsætning for at borgeren kan forblive i hjemmet indtil anden boform er nødvendig. Kravet er, at den pårørende og borgeren bor i samme bolig.
Borgergruppen for aflastning/afløsning er hjemmeboende borgere over 18 år, hvis pårørende er primære omsorgsgivere.
Borgeren skal have en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og have behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner.
Hvad kan du få hjælpe til?
Afløsning i hjemmet
Afløsning ydes efter en konkret og individuel vurdering og det aktuelle serviceniveau i Kalundborg Kommune.
Aflastning udenfor hjemmet
Aflastning ydes efter en konkret og individuel vurdering og det aktuelle serviceniveau i Kalundborg Kommune.
Antallet af døgn/timer afhænger af behovet, hvorfor omfanget varierer afhængigt af forældrenes konkrete behov.
Det samlede antal timer/døgn kan fordeles på enkeltstående hverdage, weekender eller i sammenhængende perioder.
Et aflastningsdøgn dækker som udgangspunkt fra eftermiddag til næste dags morgen som svarer til et “hoteldøgn”.
For borgere i beskæftigelses-/aktivitetstilbud starter aflastningsdøgn i hverdagene fra det tidspunkt om eftermiddagen, borgeren kommer fra sin beskæftigelse og til det tidspunkt, borgeren afhentes til beskæftigelse eller selv tager afsted den efterfølgende morgen.
For borgere, der ikke har beskæftigelses-/aktivitetstilbud og har behov for individuelle aflastningstilbud i dagtimerne, er dette muligt efter individuel aftale mellem myndighed og aflastningssted.
Hvad kan du ikke få hjælpe til?
Der indgår ikke kørsel til aflastningstilbuddet, medmindre det drejer sig om transport fra dagtilbud til aflastningstilbud.
Hvor meget hjælp kan du få?
På et aflastningstilbud kan der indgå følgende hjælp og støtte til din pårørende:
- Socialpædagogisk støtte og træning
- Personlig og praktisk hjælp
- Pleje
- Tilstedeværelse og omsorg
- Nattevagt ved behov
Hvem leverer indsatsen?
Kalundborg Kommune benytter tilbud som ligger i geografisk nærhed, da vi ikke har egne tilbud i kommunen.
Aflastning sker i en ramme af § 107 i Serviceloven.
Hvad koster indsatsen for dig?
Opholdet koster dig ikke noget, men der kan være en egenbetaling til serviceudgifter, kost, vask og lign.
Opfølgning
Kalundborg Kommune vil følge op på dit behov for aflastning. Det er en konkret og individuel vurdering, hvornår der vil ske opfølgning.
Kriterier der indgår i tildeling af ydelsen
Funktionsniveau 1, 2, 3, og 4.
Ovenstående vil tage udgangspunkt i VUM 2.0.
0: Ingen nedsat funktionsevne (ingen, fraværende, ubetydelig).
1: Let nedsat funktionsevne (en smule, lidt).
2: Moderat nedsat funktionsevne (middel, noget).
3: Svært nedsat funktionsevne (omfattende, meget).
4: Fuldstændig nedsat funktionsevne (totalt, kan ikke).
Andre muligheder for hjælp
Ingen bemærkninger.
Hvad siger loven?
§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje