Kalundborg Kommunalbestyrelse har den 16. december 2020 vedtaget at fremlægge følgende planforslag i offentlig høring i 4 uger. Samtidig offentliggøres kommunens vurdering om, at der ikke skal gennemføres miljøvurdering.
Forslag til Lokalplan nr. 575 for butiksområde ved Sct. Jørgensbjerg, med ledsagende screening for miljøvurdering
For Kommunalbestyrelsens behandling af sagen henvises til Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk under punktet "Dagsorden og beslutningsreferat".
Om planforslaget
Lokalplanen er en opdatering af lokalplan nr. 1.2-2 for et butiksområde ved Sct. Jørgensbjerg, vedtaget af Kalundborg Byråd den 13. juni 2000. Denne lokalplan erstatter den tidligere lokalplan. Lokalplanen er udarbejdet i henhold til planlovens bestemmelse om fleksibel planlægning - og de nye bestemmelser står med fremhævet skrift i planen.
Lokalplanen åbner mulighed for nedrivning af bygninger på både Sct. Jørgensbjerg 39 og 41 og mulighed for at opføre en ny dagligvarebutik på 1.200 bruttoetagemeter. Lokalplanen sikrer samtidig mere grønne omgivelser med nye træplantninger og buske mod vejareal og på parkeringsplads.
Lokalplanens formål er:
- At fastlægge anvendelsen af området til handels- og serviceformål, herunder etablering af én dagligvarebutik.
- At fastlægge placering af vejadgangen til butiksområdet.
- At fastlægge retningslinjer for bebyggelsens omfang og placering og for parkeringsforhold.
Afgørelse om miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) har Kalundborg Kommune på baggrund af en gennemført miljøscreening truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering til ovennævnte planforslag. Kalundborg Kommune vurderer, at de tiltag, der kan følge af planforslaget, ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen for afgørelsen fremgår af planens redegørelse. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet, jf. afsnittet længere nede.
Retsvirkninger
Indtil planforslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af planforslagene, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af de endelige plan, jf. planlovens § 17.
Offentliggørelse og fremlæggelse
Planforslaget med miljøscreening er fremlagt fra den 13. jan 2021 til og med den 11. februar 2021. I denne periode har du mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger til planforlaget.
Derefter vil Kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til lokalplanforslaget.
Kalundborg Kommune vil på bekendtgørelsesdagen den 13. januar 2021 indberette planen til plandata.dk.
Høringsfrist
Bemærkninger til planforslaget skal sendes skriftligt til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, eller e-mail: dto@kalundborg.dk således, at de er kommunen i hænde senest den 11. februar 2021.
Spørgsmål
Spørgsmål til planforslaget kan rettes til Jesper Handberg på tlf. 59534926, e-mail Jesper.Handberg@kalundborg.dk.
Klagevejledning – miljøvurdering
Planforslagets indvirkning på miljøet er undersøgt i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Kalundborg Kommune har på baggrund heraf vurderet, at planforslaget ikke har væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering.
Ifølge planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan kun retlige spørgsmål vedrørende afgørelsen påklages. Klagen skal være modtaget inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse. Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelse.
En eventuel klage indgives via Klageportalen, som du finder på borger.dk og virk.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Kalundborg Kommune. Klagen skal være indgivet inden fire uger efter lokalplanen er offentligt bekendtgjort. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Kalundborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret er forskelligt for private og virksomheder. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. for behandling af en klage.
Særlige forhold
Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer udenom Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Kalundborg Kommune via e-mail dto@kalundborg.dk. Kalundborg Kommune videresender anmodningen til klagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget.
Søgsmål
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra bekendtgørelse afgørelsens modtagelse."