Inddragelse af offentligheden i forbindelse med ansøgning om fornyet miljøgodkendelse til svineproduktion
På ejendommen er der en eksisterende godkendelse til produktion af 12.500 slagtesvin om året. Miljøgodkendelse og tillæg er fra tilladelsen er fra 2008 og 2013.
Beskrivelse af det ansøgte projekt
Der søges om at få godkendt produktionen ud fra produktionsarealet i staldene frem for et vist antal dyr af bestemt størrelse.
Der ændres ikke på stalde og gyllebeholdere.
Det ønskede projekt er omfattet af § 16a i husdyrbrugloven. Projektet kan således ikke gennemføres før Kalundborg Kommune har udarbejdet en miljøgodkendelse for husdyrbruget.
Du kan bidrage med dine bemærkninger
Kalundborg Kommune vil med denne annoncering indkalde idéer og forslag til det ansøgte projekt. I annonceringsperioden frem til den 31. maj 2023 kan alle indsende ideer, bemærkninger eller spørgsmål til projektet, og/eller ønsker om at få tilsendt et udkast til tillæg til miljøgodkendelsen.
Idéer, bemærkninger og spørgsmål kan sendes til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg eller på e-mail: landbrug@kalundborg.dk.
Når et udkast til tillæg til miljøgodkendelse foreligger, sendes det i høring hos naboer, omkringboende og andre, der har anmødet om det, i 30 dage.
Ansøgningsmaterialet vil være tilgængeligt links nedenfor. Derudover kan ansøgningsmaterialet bestilles telefonisk ved kontakt til nedenstående.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø på Tlf: 59 53 52 56. Email: landbrug@kalundborg.dk.