Afgørelse om tilladelse til restaurering af Stigsagergrøften og Kærby Å, matr.nr. 3y, 6c, 7b, 7g, 7i, 8d, 9l Rørby By, Rørby og matr.nr. 4f, 5b, 5i, 5k, 18f, 39 Kærby By, Rørby
Kalundborg Kommune giver hermed tilladelse til udførelse af restaureringsprojektet på Stigsagergrøften og den øvre strækning af Kærby Å. Afgørelsen er truffet efter §§ 17 og 37 i vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25/11/2019), §§ 3 og 19 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27. juni 2016), samt dispensation efter §3 og §16 i naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 240 af 13/03/2019).
Dispensationen fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16 meddeles efter §§ 65 og 65, stk. 2, jf. samme lovgivning. Kommunen vurderer, at gennemførelse af projektet vil medføre en væsentlig forbedring af de miljømæssige forhold i vandløbet, hvilket er med til at understøtte naturbeskyttelseslovens formålsparagraf i forhold til vandløb.
I afgørelsen er der lagt særlig vægt på:
- At projektet omhandler en restaurering af et vandløb som er udpeget under vandområdeplanernes 2. planperiode, og at de ansøgte indsatser er udpeget som virkemidler for at opnå målopfyldelse på strækningen.
- At ændringen må forventes ikke at have en væsentlig effekt på afstrømningen.
Der er en klagefrist på 4 uger fra den dag nærværende afgørelse offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Klagevejledningen fremgår på sidste side i tilladelsen.
Tilladelsen må ikke tages i brug før klagefristens udløb.
Du kan hente tilladelsen med bilag her:
Afgørelse om tilladelse til restaurering af Stigsagergrøften og Kærby