Kalundborg Kommune afgør, at der kan etableres et hobbyhestehold på Voldbjerg 17, 4400 Kalundborg uden udarbejdelse af miljøtilladelse, jf. bestemmelserne i husdyrbrugloven.
Ejendommen har en nuværende produktionstilladelse til 35 slagtesvin (30-110 kg) og 300 chinchillaer og ønsker at udvide med et mindre hestehold. Kalundborg Kommune vurderer, at det ønskede hestehold er af hobbybetonet karakter, jf. reglerne for hobbydyr i godkendelsesbekendtgørelsens § 14.
Hvis du vil klage
Afgørelser efter husdyrbrugloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. husdyrbruglovens § 76, stk. 1. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen offentliggøres, jf. § 79, stk. 1.
Klager skal indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets Klageportal. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: www.nmkn.dk/klage/hvordan-klager-du
På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om
at blive undtaget fra brug af Klageportalen og hvordan processen så forløber.
I alle sager, der kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk
Afgørelsen vil blive offentliggjort på Kalundborg Kommunes hjemmeside den 17. december 2020. Klagefristen er senest den 14. januar 2021.
Det skal bemærkes, at et projekt som udgangspunkt godt kan igangsættes, selvom der klages over afgørelsen, med mindre Miljø og Fødevareklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning for projektet. Udnyttelse af en påklaget afgørelse sker på ansøgers egen regning og risiko da Miljø- og Fødevareklagenævnet efterfølgende kan ændre eller ophæve en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven.
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jf. husdyrbruglovens § 90. Fristen regnes fra annonceringsdatoen.
Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg. Tlf.: 59 53 52 38.