
Vil I være med til at samle affald i udvalgte områder her i Kalundborg Kommune – og samtidig tjene et beløb til jeres klubkasse?
Vi er partner i konceptet Ren Natur, som arrangerer affaldsindsamlinger her i kommunen.
I den forbindelse kan I som forening deltage og tjene 2.500 – 3.000 kr.
I får frisk luft, godt samvær, stor anerkendelse fra de lokale og et beløb, der for eksempel kan bidrage til køb af nyt udstyr eller betale for årets sommerfest.
Det er nemt at deltage i Ren Natur.
I skal blot vælge en rute og tilmelde jer, og så får I stillet alt det nødvendige udstyr til rådighed.
Om Ren Natur
I samarbejde med Hold Danmark Rent og Ren Natur sætter Kalundborg Kommune et yderligere fokus på et rent og affaldsfrit nærmiljø.
Det betyder konkret, at der i 2023 gennemføres affaldsindsamlinger på særligt udvalgte områder i kommunen.
Alle lokale frivillighedsforeninger kan byde ind på opgaven og tjene gode penge til klubkassen.