
Juleaften nærmer sig med hastige skridt.
Vi glæder os alle sammen til at tænde de smukke levende julelys, tilberede den lækre julemad og julehygge sammen med hele familien.
Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har 5 gode råd til, hvordan du får en brandsikker juleaften:
- Gå aldrig fra levende lys og hold afstand til brændbart materiale.
- Bliv i køkkenet, når du tilbereder mad.
- Læg aldrig brændbare ting på komfuret.
- Hav altid vand i nærheden.
- Test dine røgalarmer.
Ring 1-1-2 ved brand, som du ikke selv kan slukke.