
Kultur- og Bevægelsespark Høng kommer til at rumme faciliteter til fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, dans, kampsport, yoga, opvarmning, undervisning, samlingssteder og kulturelle arrangementer. De nye faciliteter bygges sammen med og supplerer den eksisterende Høng Hal.
Der skabes rum for aktivitet for alle både inde som ude.
Kultur- og Bevægelsespark Høng forventes indviet omkring efterårsferien 2020.
17. juni
- Åbent hus i Kultur- og Bevægelsespark Høng.
Vi oplever stor interesse for byggeriet af Kultur- og Bevægelsespark Høng, og derfor vil vi gerne invitere alle interesserede til åbent hus på byggepladsen søndag den 28. juni 2020 i tidsrummet 10.00-12.00
Indgang skal ske fra den nuværende hovedindgang ved Hønghallen, Rosenvænget 23, 4270 Høng.
10. september
- Byggeriet af Kultur- og Bevægelsespark Høng skrider planmæssigt frem. Det vil derfor glæde bygherre at se håndværkere, rådgivere, fonde, projektgruppe og alle øvrige interesserede i byggeriet af Kultur- og Bevægelsespark Høng til rejsegilde. Tirsdag den 17. september kl. 12.00.
12. marts 2019
- Så er det tid til 1. spadestik! Kom og vær med den 2. april kl. 10.30 på byggepladsen ved Høng Hallen.
19. marts 2019
- Orientering om opstart af bygge- og anlægsarbejde ved Høng Hallen.
Der vil periodevis vil forekomme øget tung trafik ad Rosenvænget og tilstødende adgangsveje hertil.
Byggearbejdet vil fortrinsvis forekomme i tidsrummet 7.00-18.00 på hverdage i perioden fra slutningen af marts 2019 til slutningen af 2020.
Kontaktperson: Byggeleder Morten Clausen tlf. 20844465.
18. marts 2019
- Der etableres byggeplads, så ind- og gennemkørsel af Rosenvænget fra Finderupvej spærres fra 18. marts 2019. Se oversigtskort her.
29. januar 2019
- Statusmøde for foreninger og kommende brugere af Kultur- og Bevægelsespark Høng kl. 19.00 i Lærerværelset på Høng Skole (Rosenvænget).
Præsentation af projektet fra mødet kan du læse her (nyt vindue)
15. december 2018
- Der er nu indgået kontrakt med entreprenører på de fem delentrepriser.
Entreprenørerne er:
- Råhus - Per Aarsleff A/S
- Tømrer – Georg Berg A/S
- El og VVS - Lindpro A/S
- Sport – Oscon Aps
- Anlægsgartner – Optimus Anlæg A/S
Oktober 2018
- Der foregår forhandling med tilbudsgivere.
15. august 2018
- Udbudsfristen er nu slut, og vi går nu i gang med at evaluere tilbuddene, og får dem politisk behandlet.
Juni 2018:
- Så er projektet sendt i udbud frem til midten af august.
Maj 2018:
- Ansøgningsperiode til prækvalifikation er nu startet. Den slutter i starten af juni.
Marts 2018:
- Så er vi klar til prækvalificering af entreprenører.
November 2017:
- Vi er nu gået i gang med selve hovedprojekteringen, og forventer at kunne udbyde projektet i foråret 2018.
11. september 2017
- Projektforslag 2017
- Plancher 2017
13.06.2017
- I uge 25 ryddes området markeret på kortet, for træer og buske. Dette er et led i byggemodningen af området forud for opførelse af Kultur- og bevægelsespark Høng.
Afhængig af vejret kan rydningen fortsætte i uge 26. Der arbejdes med store maskiner i forbindelse med rydningen, hvorfor al unødvendig færdsel ved området frarådes.
Kort over rydning af træer og buske - Kultur- og bevægelsespark Høng
8. maj 2017
- Informationsmøde om Kultur- og Bevægelsespark Høng
Kalundborg Kommune inviterer dig til informationsmøde om nye faciliteter ved HøngHallen mandag den 8. maj 2017 kl. 19.00 i Hønghallen (gymnastiksalen).
Lokale og Anlægsfonden har netop bevilget 10 mio. kr. til projektet, hvilket betyder at projektet nu er fuldt finansieret, idet Kommunalbestyrelsen tidligere har afsat 35 mio. kr. til det samlede projekt, som forventes etableret for samlet 45 mio. kr.
På informationsmødet vil den politiske styregruppe sammen med Arkitektfirmaet Elkiær og Ebbeskov Arkitekter fortælle om planerne for det fremtidige byggeri samt tidsplan for projektet, som går under navnet Kultur- og Bevægelsespark Høng.
Vi glæder os til at se dig!
20. april 2017
- Lokale og Anlægsfonden bevilger 10 mio. kr. til projektet, som nu er fuldt finansieret
Kultur- og bevægelsespark i Høng får støtte af Lokale og Anlægsfonden
29. marts 2017
- Kommunalbestyrelsen godkender det fremlagte dispositionsforslag
Kultur- og bevægelsespark, Høng - Dispositionsforslag 30.03.2017
16. marts 2017
- Dispositionsforslag forelægges nu Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse
22.september.2016
- Programmeringsfasen er nu i fuld gang, og vi arbejder med at afklare og formulere krav og ønsker i samarbejde med projektgruppen og totalrådgiverne fra EE Arkitekter. Byggeprogrammet kan give bud på emner som f.eks. hvor stort huset skal være, hvilke funktioner det skal have, hvordan det skal se ud og hvilke særlige krav der eksempelvis er til bæredygtighed.
Tidsplan for projektet
22. juni 2016
- Arkitekt og koncept for Kultur- og Bevægelsespark Høng er nu valgt
10. juni 2016
- Det endelige forslag fra de 3 konkurrerende teams i Nye tider - Nye haller er nu modtaget og skal bedømmes af den nedsatte dommerkomité
28. maj 2016
- Vi er tilstede op Folkemøde Kalundborg i Høng, hvor vi fortæller om projektet
29. april 2016
- 1. tilbud fra de 3 konkurrerende teams i Nye tider - Nye haller er nu kommet, og bedømmes af den nedsatte dommerkomité
8. april 2016
- Projektledelsen er på besigtigelsestur til Greve og Slagelse, for at høre mere om deres projekter i indsatsen Nye tider - Nye Haller
10. marts 2016
- Der er nu holdt Kick-off på Lokale og Anlægsfondens indsats Nye tider - Nye Haller
7. marts 2016
- Rådgiverteams udvalgt til nye idrætshaller i Karlslunde, Slagelse og Høng
Læs hele projektforslaget af anlægsprojektet Kultur- og Bevægelsespark Høng her
Kultur- og Bevægelsespark Høng er den nye ramme for idræts- og fritidslivet i Høng
Med forøgelsen af bygningsmassen er Kultur- og Bevægelsespark Høng det nye lokale samlingssted i Høng. Et sted der skal rumme bevægelses- og kulturaktiviteter lige fra skoleidræt og motionister til kulturarrangementer. Kultur- og Bevægelsesparken rummer mulighed for undervisning, et mangfoldigt idrætsliv og er et socialt og kulturelt samlingssted for både byens unge og ældre befolkning. Kultur- og Bevægelsesparken skal facilitere samtidighed, mødet mellem forskellige brugergrupper og skal give plads til, at foreninger og individer kan dyrke deres interesser.
Visionen er at fremtidssikre behovet for idrætsfaciliteter i Høng samtidig med at der er plads til eksisterende aktiviteter
Faciliteter inde og ude
Indvendig mellemzone er Kultur- og Bevægelsesparkens foyer, sociale rum og rumlige forbindelse mellem Høng Hallens eksisterende idrætshal og de faciliteter. Det er et attraktivt opholdssted for børnehaver og skoler i dagtimerne, og for idrætsliv og foreningsaktiviteter om aftenen. I mellemzonen findes bouldervæg, legeområde for de små, lounge/mødested og ’hæng ud’ trappe med skærm.
Kultur- og Rytmiksal er det multifunktionelle rum på 326 m2 med rum for kampsport, teamgym, tumlerier, yoga, babyrytmik, børneteater, kulturelle aktiviteter m.m. Der er mulighed for at åbne op ud til haverummet, og derved tilføje en ny dimension/volumen på aktiviteten.
Multihal er den nye idrætshal, der skal dække behovet for større idrætskapacitet. Hallen er på 1.204 m2 og indeholder opstregning og inventar for badminton, håndbold, fodbold m.m. Herudover etableres i forbindelse med opholdsmuligheder også motoriklandskab (inde) og klatrenet (ude).
Pavillon er et undervisnings- og mødested for skoler og foreningsliv med borde og stole. Den kan også bruges til mindre yogahold eller lignende. Pavillonen er på 56 m2.
Udendørs mellemzone og haverum indrammer velkomsten til de nye faciliteter. I alt etableres ca. 3.800 m2 med mulighed for afslapning i det dertil indrettede haverum, for opvarmning eller motion i crossfit og parkourområdet eller som gæst til koncert ved Kultur- og Rytmiksalen.
Organisation:
- Bygherre Kalundborg Kommune
- Totalrådgiver med underrådgivere ELKIÆR + EBBESKOV arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S og Bisgaard Landskabsarkitekter ApS
Udførelse:
- Råhus - Per Aarsleff A/S
- Tømrer – Georg Berg A/S
- El og VVS - Lindpro A/S
- Sport – Oscon Aps
- Anlægsgartner – Optimus Anlæg A/S
Økonomi
- Kalundborg Kommune har bevilget 45 mio. kr.
- Lokale og Anlægsfonden har støttet med 13,5 mio. kr.
Byggeperiode:
Marts 2019 – Ultimo 2020
18. marts 2019 | Etablering af byggeplads |
Primo april 2019 | Første spadestik/byggestart |
April 2019 - oktober 2020 | Byggeperiode |
3. kvartal 2019 | Råhus aflevering |
4. kvartal 2019 | Rejsegilde |
4. kvartal 2020 | Indvielse |