Kalundborg Kommune har ansvaret for at opretholde en række samfundsvigtige funktioner både i hverdagen, og når ekstraordinære hændelser truer den fortsatte drift. 

Beredskabspolitikken skal være med til at sikre, at dette ansvar varetages bedst muligt. Det kræver, at alle enheder i kommunen har en fælles forståelse for kommunens beredskabsarbejde og arbejder i samme retning. Det gælder både forebyggende, under og efter en hændelse, der aktiverer kriseberedskabet.

Formålet med Beredskabspolitikken er at beskrive kommunens overordnede retnings­linjer for, hvordan opgaver, der skal sikre den fortsatte drift, skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken skabe og forankre fælles værdier og mål for kommunens samlede beredskab og dermed bidrage til en robust, sikker og tryg ramme for borgere, virksomheder og medarbejdere. Beredskabspolitikken er opbygget med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens vejledning om ”Helhedsorienteret beredskabsplanlægning”.

Den konkrete organisering og håndtering af krise beskrives i Kalundborg Kommunes overordnede beredskabsplan samt i sagsspecifikke delplaner. Særligt følgende delplaner har en særlig tværgående karakter: It-beredskabsplanen, Sundhedsberedskabsplan samt den 3 dages beredskabsplan for særligt sårbare borgere i Kalundborg Kommune.

Beredskabspolitikken gælder for Kalundborg Kommune.

Kalundborg Kommunes vision, Udviklingsstrategien, kommunens pejlemærker for ledelse og styring ”Fælles Retning” beskriver, at Kalundborg Kommune skal være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed. Dermed skal det også være et sikkert, trygt og robust sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Et effektivt beredskab er en central del af et robust samfund. At opretholde dette er en opgave, vi har et fælles ansvar for at løse; både borgere, erhvervsliv og myndigheder.

Kalundborg Kommune arbejder løbende med at mindske sårbarhederne og udvikle kommunens samlede beredskab.

Trusselsniveauet i Danmark forandrer sig løbende. Det gælder ikke mindst trusselsniveauet ift. nedbrud i vital infrastruktur herunder brown outs (strømforsyning) og hackerangreb på diverse digitale systemer. Beredskabspolitikken skal derfor også understøtte, at Kalundborg Kommune løbende tilpasser beredskabsplanlægningen til aktuelle risici og trusselsbilleder.

Følgende værdier styrer dette arbejde:

• Robusthed. Kalundborg Kommune er en robust kommune. Det betyder, at alle kommunens organisatoriske enheder bidrager til at modstå eller inddæmme ekstraordinære hændelser – og hurtigt vil kunne tilpasse sig, hvis de skulle blive påvirket
• Sikkerhed. Kalundborg Kommune er en sikker kommune. Det betyder at kommunens organisatoriske enheder bidrager til at beskytte borgernes liv og helbred – og hjælper dem, der ikke kan klare sig selv.
• Tryghed. Kalundborg Kommune er en tryg kommune. Det betyder, at kommunens organisatoriske enheder giver sit bidrag til, at borgernes tilværelse og erhvervslivets drift ikke forstyrres unødigt under en ekstraordinær hændelse.

Følgende principper styrer dette arbejde:

• Sektoransvarsprincippet. Den del af organisationen, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under ekstraordinære hændelser.
• Lighedsprincippet. De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst muligt omfang også i forbindelse med ekstraordinære hændelser.
• Samarbejdsprincippet. Organisationen har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre organisationer vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring.
• Handlingsprincippet. I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild.
• Fleksibilitetsprincippet. Vores politik og beredskabsplaner skal tilpasses og anvendes i forhold til den konkrete beredskabssituation.

I det omfang en ekstraordinær hændelse har et omfang, så statslige styrelser og myndigheder er involveret i planlægning og / eller gennemførelse af beredskabsindsatsen, følger Kalundborg Kommunes beredskabsindsats som udgangspunkt diverse vejledninger og retningslinjer fra de statslige og regionale myndigheder. Ved større hændelser vil det lokale beredskab (LBS) blive aktiveret og Kalundborg Kommune vil sikre en tæt koordinering om krisehåndteringen som beskrevet i den overordnede beredskabsplan.

Kommunalbestyrelsen orienteres i en krisesituation løbende og systematisk om beredskabssituationen og -indsatsen.

Kommunens ledere på alle niveauer skal aktivt inddrages i beredskabs­planlægningen for at sikre en tværgående, strategisk forankring af og helhedsorienteret tilgang til arbejdet.

Målet er, at lederne i alle kommunens organisatoriske enheder tager ansvar for og bidrager til at opbygge og udvikle krisestyringskapacitet og evnen til at håndtere ekstraordinære hændelser.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at ledere på alle niveauer tager ansvar for beredskabsplanlægningen inden for egne enheder samt i relevant omfang støtter og koordinerer med andre enheder og eksterne samarbejdspartnere. Principperne for aktiv involvering af ledelsen i beredskabsplanlægningen adskiller sig ikke fra øvrige ansvarsområder. Det er også i denne sammenhæng ledelsen, der skal fastsætte målsætninger, foretage overordnede prioriteringer, uddelegere opgaver, tildele ressourcer og følge op på fremdriften i planlægningen.

Kommunen skal gennem handlingsorienterede planer skabe grundlaget for effektiv overordnet krisestyring og konkrete indsatser.

Målet er, at chefer og medarbejdere kender den overordnede beredskabsplan og har praktiske redskaber, der kan anvendes, når der indtræffer hændelser, som kræver krisestyring. De organisatoriske enheder kan:

• Varetage krisestyring inden for eget ansvarsområde
• Bistå andre ved ekstraordinære hændelser
• Indgå i tværgående krisestyringsfora

Det er de decentrale lederes ansvar, at der er opdaterede og tidssvarende beredskabsplaner på de enkelte fagområder, og at medarbejdere er bekendt med relevante beredskabsplaner.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor,

at den i Beredskabslovens § 25 beskrevne lovpligtige beredskabsplan (overordnet beredskabsplan) suppleres af delberedskabsplaner for de enkelte forvaltningsområder og institutioner samt af en 3 dages beredskabsplan, der kan sikre nøddrift overfor sårbare borgere også ved større hændelser som f.eks. længerevarende forsyningsnedbrud.

Såvel den overordnede beredskabsplan som delberedskabsplanerne skal være handlingsorienterede, overskuelige, tilgængelige, ajourførte og realistiske.

Relevante planer koordineres med Vestsjællands Brandvæsen.

Beredskabsplanlægningen skal baseres på kvalificeret viden og erfaring.

Målet er, at udviklingen af Kalundborg Kommunes samlede beredskab prioriteres i forhold til viden om funktioner, som har væsentlig samfundsmæssig betydning, og som kommunen har overordnet politisk, lovgivningsmæssigt eller administrativt ansvar for.

Målet er endvidere, at de organisatoriske enheder laver egne risikovurderinger lokalt og aktivt forholder sig til, hvilke hændelsestyper, der kan påvirke, afbryde eller ødelægge Kalundborg Kommunes vigtige funktioner og understøttende kritisk infrastruktur.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at organisationen identificerer de funktioner, der i særlig grad bidrager til at opretholde samfundets normale drift samt regelmæssigt analyserer risici, der kan påvirke disse funktioner.

De organisatoriske enheder skal implementere forebyggende tiltag og integrere dem i den øvrige planlægning.

Målet er enten helt at forhindre ekstraordinære hændelser, reducere sandsynligheden for at de opstår eller reducerer potentielle konsekvenser bedst muligt.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at gøre forebyggelse til en fast del af planlægningen af de organisatoriske enheders opgaver. Forebyggelse består af fysiske foranstaltninger og adfærdspåvirkende tiltag og skal ske med afsæt i planlægningsgrundlaget og prioriteres ud fra værdigrundlaget for beredskabet, så forebyggelsen har en effekt i forhold til at opretholde den organisatoriske enheds funktioner i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

Den enkelte organisatoriske enhed skal sikre, at kommunens beredskabsplanlægning og -indsats ved ekstraordinære hændelser er kvalificeret og effektiv.

Målet er, at chefer, ledere og medarbejdere altid kender til relevante planer og har de kvalifikationer, der er nødvendige for at de effektivt kan varetage deres opgaver før, under og efter en hændelse.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at de enkelte organisatoriske enheder tilbyder relevante chefer, ledere og medarbejdere efter- og videreuddannelse i beredskabsplanlægning og krisestyring.

De organisatoriske enheder skal have et robust, afprøvet og samlet beredskab.

Målet er, at kommunens chefer, ledere og medarbejdere er fortrolige med, hvordan de håndterer en beredskabshændelse, samt at planer og procedurer fungerer efter hensigten.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at alle organisatoriske enheder over en 4-årig periode øver alle dele af deres beredskabsplaner. Kommunalbestyrelsen ønsker endvidere, at den ”Overordnede Beredskabsplan” bliver øvet mindst hvert andet år ved en tværgående krisestyringsøvelse, hvor der fokuseres på at afprøve samarbejde og tværgående koordination ved større hændelser.

Kalundborg Kommune skal bruge egne og andres erfaringer fra øvelser og virkelige hændelser som grundlag for at styrke og udvikle det samlede beredskab.

Målet er at afdække, hvad der fungerer godt, og derfor skal fastholdes og udbredes, samt hvad der fungerer mindre godt, og som derfor bør ændres.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at relevante organisatoriske enheder i kommunen bidrager til at uddrage læring af alle større hændelser og øvelser. Kommunalbestyrelsen ønsker desuden, at enhederne prioriterer, gennemfører og følger op på relevante læringspunkter, forslag og anbefalinger.

Kommunalbestyrelsen forventer, at den enkelte medarbejder i det daglige arbejde formidler observerede risici, sårbarheder og muligheder for forebyggelse til nærmeste leder.

Endvidere forventer Kommunalbestyrelsen, at medarbejderne i relevant omfang bidrager til håndteringen af en ekstraordinær hændelse, jf. beredskabslovens § 57. Medarbejderne bør derfor kende den beredskabsplan, som de skal handle ud fra og i relevant omfang deltage i uddannelse og øvelser.

Medarbejdere i Kalundborg Kommune er en del af det civile beredskab og vil derfor ved større hændelser, der aktiverer Kalundborg Kommunes kriseberedskab kunne pålægges opgaver udover deres normale funktioner.

Jf. beredskabslovens § 25 skal Kommunalbestyrelsen mindst en gang i hver valgperiode godkende den overordnede beredskabsplan på et møde. I Kalundborg Kommune sker det i det sidste år af valgperioden. Planen skal efterfølgende indsendes til Beredskabsstyrelsen.

Den Risikobaserede Dimensionering (RBD) af det kommunale redningsberedskab skal jf. beredskabslovens § 14. stk. 2 ligeledes godkendes mindst en gang i hver valgperiode. Den Fælleskommunale Beredskabskommission fremsender planen til godkendelse i ejerkommunernes kommunalbestyrelser / byråd.

Sundhedsberedskabsplanen skal ligeledes jf. Sundhedslovens § 210, behandles af Kommunalbestyrelsen i et møde en gang i hver valgperiode. I Kalundborg Kommune sker det i det sidste år af valgperioden.

Beredskabsplanen for Digitalisering & IT godkendes i Informationssikkerhedsudvalget.

Øvrige delplaner godkendes af direktionen.

Direktionen har ansvaret for, at politikkens mål udmøntes. Direktionen udarbejder en plan for, hvordan kommunens enheder indenfor en fireårig periode udmønter politikkens mål.

Nedenstående lovbestemmelser og vejledninger udgør rammen for Kalundborg Kommunes beredskabsarbejde:

• Kommunestyrelsesloven, som bl.a. fastlægger kommunens ledelsesansvar – også i krisesituationer
  • § 69. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde. Overtager økonomiudvalget de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning, jf. § 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser.
  • Stk. 2. Er det umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres kommunens anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren.
• Beredskabsloven
  • § 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens beredskab. Planen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i et møde
  • Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 (og 2) skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale (og regionale) valgperiode.
  • Der er udarbejdet en række bekendtgørelser og vejledninger som følge af Beredskabsloven.
• Sundhedslovens § 210
  • Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen i et møde.
  • Bekendtgørelse nr. 971 af 28. juni 2016 om planlægning af sundhedsberedskabet
  • Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 2016.
• Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø § 1 m.fl.
  • Vejledning om Sikkerhed og Kriseberedskab”, august 2020
• Lov om Vandforsyning m.v.
  • Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8 af 1. januar 2002 om planlægning af beredskab for vandforsyningen
• M.fl.