Kalundborg Kommunes spildevandsplan vedrører nye og eksisterende kloakområder, strukturen for renseanlæg og spildevandsledninger, samt spildevandsafledningen for ejendomme i det åbne land.
Spildevandsplanen kan også ses på kommunens kortsider.
Herunder kan du se den eksisterende kloakering i dit område (status), samt de eventuelle planer der er for dit område i planens periode (plan).
Find din adresse i feltet herunder og se om spildevandsplanen omfatter din ejendom. Hvis der efter en søgning på din adresse ikke står noget, eller årstallet er før 2017, så skal der ikke ske noget mht. kloakeringen på din ejendom i perioden 2017-2027.
Forklaring til oplysningerne om den fremsøgte ejendom
Hvis status og plan er ens, eller hvis årstallene for status og plan begge ligger før 2017, er der ikke planlagt nogle ændringer i spildevandsplanens periode som løber fra 2017-2027. Hvis status og plan er forskellige er der planlagt ændringer. Disse er beskrevet nedenfor.
De indsatser, der er beskrevet i kortmaterialet, er et forslag til indsats i området. Først efter at have inddraget borgere og virksomheder i de berørte områder vil det blive endeligt besluttet, hvilke løsninger der iværksættes. Du får nærmere besked, når der skal ske noget i dit område.
Hvis du klikker på ikonet med de 4 bjælker øverst til venstre i kortet kan du se hvad de forskellige farver betyder.
Beskrivelse |
Forklaring |
1. Fælleskloak |
Dvs. at spildevand og regnvand løber i samme ledning. |
2. Separat kloak |
Dvs. at spildevand og regnvand løber i hver sin ledning.
|
3. Spildevandskloak |
Dvs. der afledes kun spildevand, og regnvand nedsives eller opsamles på egen grund. |
4. Overfladevandskloak |
Dvs. der afledes kun regnvand, som falder på arealer, hvor vandet ikke kan trænge igennem, altså tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer. |
5. Ukloakeret |
Spildevandet udledes til dræn, nedsivning eller lignende. |
6. Anden |
Der er endnu ikke taget stilling til, om der skal ske ændringer. At et område i planen er markeret med "Anden" betyder, at der er tale om et område, som har opmærksomhed hos Kalundborg Forsyning, idet der er tale om enten sommerhusområder med private spildevandsløsninger, som eventuelt med fordel kunne kloakeres, eller samlinger af huse i landområderne ("det åbne land"), som det ligeledes eventuelt kunne være en fordel at kloakere. Det kræver dog, at der er interesse for det i de pågældende områder - og at Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning A/S i løbet af planperioden vurderer, at det er fordelagtigt at kloakere området. I så fald orienteres grundejerne i området - med henblik på inddragelse i processen - før der tages en endelig beslutning. |
Eksempel 2
Hvis der i "Status" står "Ukloakeret" og der i "Plan" står "Spildevandskloak, så er situationen nu, at der ledes spildevandet til dræn, nedsivning eller lignende mens regnvandet enten udledes sammen med spildevandet eller håndteres lokalt ved nedsivning. I spildevandsplanens periode skal det ændres til, at spildevand og regnvand skal separeres. Det betyder som udgangspunkt, at Kalundborg Forsyning tilkobler spildevandet fra ejendommen til den nye spildevandsledning, mens de berørte ejere skal sørge for at separere regnvand og spildevand på deres ejendom - hvis dette ikke allerede sker.
Andre løsninger kan også komme i spil. Det afhænger af de lokale forhold.
Alt ledningsarbejde - herunder at regnvand skal afkobles fra eksisterende spildevandsledning - skal udføres af en autoriseret kloakmester.
For at tage hensyn til kommende klimaforandringer og statistisk usikkerhed skal der ved dimensionering af nye regnvandsledninger benyttes et sikkerhedstillæg, som beskrevet i Spildevandskomitéens Skrift nr. 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn” samt Skrift nr. 30 ”Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter”. Se forklaring og uddybelse af Spildevandskomitéens skrifter her.
Kalundborg Forsyning A/S har ansvaret for, at der tages stilling til sikkerhedstillæggets størrelse og, at der gennemføres hydrauliske beregninger i henhold til gældende funktionspraksis.
Sikkerhedstillæg består af tre forskellige faktorer: Klimafaktor, fortætningsfaktor og faktor for statistisk usikkerhed. Sikkerhedstillæg for dimensionering af separate regnvandsledninger, ses i nedenstående tabel og er beskrevet nedenfor:
Sikkerhedstillæg | Faktor |
Klimafaktor | 1,20-1,45 – 1,40-2,0 |
Fortætningsfaktor | 1,00 – 1,15 |
Faktor for statistisk usikkerhed | 1,05 – 1,20 |
Klimafaktoren skal fastsættes i forhold til det konkrete projekt og tidshorisonten for projektet, da klimafaktoren skønnes at afhænge lineært af planlægningsperioden.
Fortætningsfaktoren fastsættes ud fra en vurdering af, hvordan byens befæstede flader vil udvikle sig i fremtiden. Der skal generelt anvendes en fortætningsfaktor på 1,10 – 1,15. Fortætningsfaktoren aftales mellem Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning A/S i hvert enkelt tilfælde.
Faktor for statistisk usikkerhed fastsættes pba. usikkerheden af de hydrauliske og hydrologiske modeller, som beskriver afløbssystemet og afhænger således blandt andet af om modellen er kalibreret eller ej.
Et serviceniveau udtrykker, hvor ofte spildevandet fra kloakkerne må stige op på jordoverfladen. Inden for spildevandsplanens kloakoplande har du som grundejer både ret og pligt til at aflede spildevand til Kalundborg Forsynings afløbssystem. Du har derfor også en berettiget forventning til det serviceniveau eller den forsyningssikkerhed, som Kalundborg Forsyning leverer.
Med klimaforandringerne vil der i fremtiden komme kraftigere regnhændelser, og regnen vil komme oftere. Flere steder vil der ikke være tilstrækkelig kapacitet i spildevandsforsyningens ledningsnet, hvilket betyder, at der kommer vand på jordoverfladen oftere end før. I Danmark dimensioneres afløbssystemer ikke til at bortlede vandmængder som følge af ekstreme regnhændelser, da det vil være forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger. Dette vil ikke nødvendigvis give problemer, da regnvandet ofte bliver liggende på vejbanen, indtil der igen er plads i afløbssystemet. Vandet vil samle sig i lavninger og terrænforholdene på f.eks. veje, fortove, grønne områder, matrikler m.v. er derfor afgørende for, om der er en risiko forbundet med oversvømmelsen.
Ved udbygning af afløbssystemet skal der findes en balance mellem borgernes forventninger til serviceniveau og spildevandsselskabets økonomi. Hvis der anvendes ”små” ledninger, vil disse fungere godt ved mindre regnskyl, være selvrensende og billige at etablere, men det kan give problemer ved store regnskyl og medføre oversvømmelser. Hvis der anvendes større ledninger, kan de aflede meget vand under regn, men de er dyrere i både anlæg og drift. Desuden kan man risikere, at ledningerne ikke er selvrensende, og at de dermed stopper til i tørvejr.
Faktaboks om afløbssystemstyper |
Regnvandsledninger bortleder regn- og smeltevand fra tage, veje og andre befæstede flader |
Spildevandsledninger bortleder hus- og industrispildevand fra ejendomme og virksomheder |
I et fælleskloakeret opland afledes regn- og spildevand i ét fælles ledningssystem, og der er således kun én stikledning til den enkelte ejendom |
I et separatkloakeret opland afledes regn- og spildevand i hver sit ledningssystem, og der er således to stikledninger til den enkelte ejendom |
I et spildevandskloakeret opland afledes spildevand i ét ledningssystem, og der er således kun én stikledning til den enkelte ejendom. Regnvand håndteres lokalt f.eks. i faskiner og må ikke ledes til stikledningen |
Ifølge de tidligere dimensioneringskriterier i Danmark (frem til udgivelsen af Spildevandskomitéens Skrift 27 i 2005) kunne det tillades, at ledninger i fælleskloakerede områder højst blev overbelastet hvert andet år. Separate regnvandsledninger blev dimensioneret, så ledningerne højst blev overbelastet én gang årligt.
Eksisterende afløbssystemer etableret før 2005 er derfor dimensioneret efter følgende praksis:
Kloakeringsform | Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet |
Fællessystem | 2 år |
Separatsystem |
1 år |
Ved dimensionering af nye afløbssystemer foreskriver den gældende funktionspraksis, at der for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælder, at opstuvning til terræn som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år for fællessystemer og hvert 5. år for separatsystemer, jf. nedenstående tabel:
Kloakeringsform | Gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote - terræn |
Fællessystem |
10 år |
Separatsystem | 5 år |
Kalundborg Forsyning er forpligtiget til at sikre, at spildevand fra ejendommes stueplan kan afledes til spildevandsselskabets kloak ved gravitation (dvs. uden pumpe), mens grundejeren selv er ansvarlig for afledning fra kælderen. Kalundborg Forsyning har ikke pligt til at sikre afløb fra kælderen. Husejere kan selv mindske risikoen for kælderoversvømmelser på flere måder:
- I områder, hvor hovedkloakken stadig er udført som én fælles ledning for regn- og spildevand, kan der monteres et højvandslukke for at hindre opstuvning af vand fra fælleskloakken ind i husets afløbsinstallationer.
- Separering af regn- og spildevand, så regnvandet ikke presses op gennem kælderafløb, hvis der er ført to stik frem til ejendommen.
- Pumpning af spildevand fra en ejendom modvirker effektivt, at regnvand presses ind i kældre.
Højvandslukker skal finansieres, drives og vedligeholdes af grundejeren selv, da det ifølge lovgivningen som udgangspunkt ikke er tilladt, at spildevandsselskabet bidrager.
Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2017-2027 -Erhvervsområde ved Omfartsvejen, Gørlev
Tillægget omhandler kloakering af et erhvervsområde syd for Gørlev by, med adgangsadresse Gørlev Landevej 7, 4281 Gørlev.
Området er udlagt til erhvervsformål i Kommuneplan 2017 og omfattet af forslag til Lokalplan 568.
Tillægget redegør for forhold vedrørende bortskaffelse af regn– og spildevand fra erhvervsområde ved Omfartsvejen, Gørlev.
Baggrunden for udarbejdelsen af tillægget er, at matr.nr. 9ø og en del af matr.nr. 42b og 8ax, alle Rye By, Gørlev, byggemodnes som nyt erhvervsområde i henhold til Lokalplan 568. Tillægget vedrører delområde E1, den sydligste del af arealet i lokalplanen. Inden for delområde E1 er der i henhold til Lokalplan 568 givet byggeret, og derfor er kloakering relevant.
I Spildevandsplan 2017-2027 anbefaler Kalundborg Forsyning og Kalundborg Kommune, at tag- og overfladevand generelt håndteres lokalt. I dette område er der dog ringe betingelser for nedsivning, og derfor etableres separatkloakering. Området ændrer således status fra ukloakeret til separatkloakeret, hvor tag- og overfladevand forsinkes og udledes til en rørlagt strækning af Rye Vandløb.
Tillæg_2_til_Spildevandsplan_2017_27 skal sikre det spildevandsplansmæssige lovgrundlag for en række projekter, bl.a en ny børnehave i Svebølle.
Desuden optages et ukloakeret område i Kalundborg By i spildevandsplanen, så tilledning af urenset spildevand til Kærby Å fra dette område undgås fremadrettet.
Endelig udskydes den planlagte revision af Spildevandsplanen fra 2020 til 2021.
Tillæg 3 til Spildevandsplan 2017-2027 omhandler etablering af en ca. 3 km trykledning i den sydlige del af Kalundborg.
Det forventes, at mængden af overløb kan reduceres med 75 % som følge af etableringen af trykledningen.
Tillæg 4 til Spildevandsplan 2017-2027 omhandler, at grundejerforeningen Helles Klints spildevandsanlæg overtages af Kalundborg Forsyning.
Kalundborg Forsyning overtager eksisterende kloak og anlægger en ny pumpestation og trykledning, som fører til Ulstrup renseanlæg.
Dette kloakeringsprojekt vil bidrage til, at miljøtilstanden i Kalundborg Fjord forbedres, da det vil mindske udledning af urenset spildevand til Kalundborg Fjord.