
Den 1. august 2020 indfører Kalundborg Kommune røgfri arbejdstid for alle ansatte, samt røgfri matrikel på kommunale matrikler med en bygning (eller færge), hvor kommunalt ansatte arbejder.
Dette gælder også Sejerø- og Nekseløfærgen samt de tilstødende kommunale havneområder.
Rygeforbuddet gælder dermed for medarbejdere samt for borgere, eksterne leverandører, frivillige, gæster og alle andre, der færdes på kommunale matrikler.
Vi beder færgernes passagerer om at være opmærksomme på rygeforbuddet - både på færgerne og ventepladserne ved færgelejerne.