Blå Flag Center i Kalundborg Kommune er privilegeret med sin beliggenhed i den charmerende Havnsø Havn - med et aktivt bådværft og med de 2 ø-færger til Nekselø og Sejerø som nabo. Med ca. 250 fastliggende lystbåde og mange gæstesejlere er der altid noget at kigge på. Der er fine badestrande, gode spisesteder - og mulighed for en kæmpe Havnsø-is!
Blå Flag Center i Havnsø Havn har åbent alle hverdage i tidsrummet kl. 10.00 - 16.00. Her kan du gratis låne net, spande, undersøgelsesudstyr, vandkikkerter og meget mere.
OBS! På grund af covid-19 skal hænderne afsprittes inden lån af effekter.
Blå Flag Centrets formål er at give interesserede en forståelse for havets økologi i forbindelse med menneskets adfærd. Der sættes fokus på krabber, dyr i havnen, lystfiskeri, livet på lavt vand og havmiljø. Derudover tilbyder Blå Flag Centret i skolernes sommerferie spændende miljø- og naturaktiviteter.
Besøg på Blå Flag centret og deltagelse i Blå Flag aktiviteter er gratis. Alle er velkommen.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Blå Flag Centret, kan du kontakte Team Vej og Park, tlf. 59 53 52 61.