
”Meget mere haltid” er et pilotprojekt i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, som omhandler aktivitetsmåling i vores kommunale idrætsfaciliteter. Projektet har til formål at styrke anvendelse, drift og prioritering af vores idrætsfaciliteter.
Projektet har tre hovedformål
- Styrke den løbende dialog i mellem foreningslivet og kommune om anvendelse, udnyttelse og fordeling af idrætsfaciliteterne.
- Sikre et bedre kendskab til brugen af vores faciliteter med henblik på optimering af den administrative drift og udvikling.
- At skabe et bredt datamateriale til kvalificering af det politiske beslutningsgrund for fremtidige anlægsinvestering og -prioriteringer.
Projektet løber frem til sommeren 2021.
I hele perioden vil der foretages aktivitetsmålinger i alle vores kommunale haller og gymnastiksale, herudover vil der løbende blive tilføjet yderligere idrætsfaciliteter.