
Lørdag den 2. juli 2022 er hele Tour de France-ruten gennem Kalundborg Kommune spærret fra kl. 11 til 17. Det betyder, at du ikke kan krydse ruten i et køretøj.
Afspærringen deler kommunen op i fire områder. Det betyder, at flere borgere vil opleve, at de ikke kan køre ud af deres område inden for tidsrummet.
Vi har derfor lavet et nyt og mobilvenligt trafikkort, som du kan bruge til at se, hvordan trafikken i dit område bliver påvirket under cykelløbet.
Sådan skal du forstå trafikkortet
Det nye trafikkort består af en række forskellige elementer.
Den gule streg viser 2. etape af Tour de France, som starter i Roskilde, fortsætter gennem bl.a. Kalundborg Kommune og ender i Nyborg.
De røde prikker viser, hvilke veje der er spærret i kommunen.
De forskellige farvede områder forklarer, hvilke begrænsninger der er i området:
Vest for etapen (rød)
- I det røde område, som ligger vest for etapen, er der fri bevægelse indenfor selve området.
- Fra kl. 11-17 kan du ikke forlade området i et køretøj, fordi etapen er helt spærret.
- Du kan krydse etapen på gåben eller ved at trække din cykel/knallert.
- Udrykningskøretøjer vil stadig kunne komme frem.
Øst for etapen (grøn)
- I det grønne område, som ligger øst for etapen, er der fri bevægelse indenfor selve området.
- Fra kl. 11-17 kan du ikke køre ind til de andre delområder, fordi etapen er helt spærret.
- Du kan krydse etapen på gåben eller ved at trække din cykel/knallert.
- Udrykningskøretøjer vil stadig kunne komme frem.
Nord for etapen (orange)
- I det orange områder, som ligger nord for etapen, er der fri bevægelse indenfor selve området.
- Fra kl. 11-17 kan du ikke forlade området i et køretøj, fordi etapen er helt spærret.
- Du kan krydse etapen på gåben eller ved at trække din cykel/knallert.
- Udrykningskøretøjer vil stadig kunne komme frem.
Omkring Etapen (blå)
- I det blå område, som ligger nord for etapen, er der meget begrænset bevægelse fra kl. 11-17.
- Du kan ikke forlade området eller krydse etapen i et køretøj.
- Du kan krydse etapen på gåben eller ved at trække din cykel/knallert.
- Beboere i området kan eventuelt parkere bilen udenfor området inden spærringer opsættes, hvis der skal gøres brug af bilen under cykelløbet.
- Udrykningskøretøjer vil stadig kunne komme frem.