Affald og genbrug
Anmeld rotter
Borgerservice
Byg og bolig
Den Digitale Hotline
Flyt til Kalundborg
Giv et praj
Job og ledighed
Kultur og fritid
Sejerøbugtens Færger
Sundhed og sygdom
Veje, teknik og miljø
Formålet med beredskabsplanen er at øge bevidstheden om Kalundborg Kommunes beredskab i forbindelse med seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn.
Det er endvidere formålet at tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager med mistanke eller viden om overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn.
Hvis man som medarbejder står med en konkret mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for seksuelt overgreb eller fysisk/psykisk vold skal man straks dele denne mistanke eller viden med sin nærmeste leder. Lederen er herefter ansvarlig for det videre forløb, herunder kontakt til relevant myndighedsperson i Fagcenter Børn og Familie.
Kommunen er opdelt i tre distrikter, der hver er tildelt PPR psykologer og en rådgiver. Øget kendskab mellem skoler, daginstitutioner og Fagcenter Børn og Familie medvirker til at sikre dialogen om udsatte børn og unge og dermed sikre tidlig opsporing.
PPR psykologer yder råd og vejledning på skoler og daginstitutioner, hvor de med faste intervaller er tilstede.
Rådgivere og PPR psykologer inviteres af skoler og daginstitutioner til netværksmøder, hvor børn med særlige problemstillinger drøftes, for at sikre tidlig opsporing af børn med særlige behov.
Personale fra skoler og daginstitutioner kan dagligt ringe i kommunens åbningstid for rådgivning ved rådgivere i visitationen.
Handleguide
Der er udarbejdet en Handleguide til personale i kommunens skoler, daginstitutioner m.fl., hvor de kan læse om deres tilgang til sundhedsplejen og Fagcenter Børn og Familie herunder PPR i forhold til udsatte børn og unge. Den beskriver vejen til netværksmøder og dialogmøder.
Handleguiden gennemgår børne-linealen, et værktøj til vurdering af om der skal underrettes om et barn eller en ung.
Handleguiden anviser mulighed for netværksmøder og dialogmøder.
Handleguiden guider til korrekt udfyldning af underretninger, samt sikre at personalet husker at inddrage forældremyndighedsindehaverne.
Hvad gør du som leder?
- Vurder tyngden af den skriftlige og mundtlige information, du har fået fra medarbejdere, forældre eller andre.
- Har du konkret viden om vold eller seksuelle overgreb begået af ansat, skal du straks sende underretning om barnet til kommunen. Du skal informere om det pågældende barns forældre.
- Vær opmærksom på behovet for støtte og omsorg til de involverede personer
- Barnet og dets forældre.
- den ansatte, som viden eller mistanke er rettet mod.
- De øvrige ansatte, børn og forældre.
Hvad gør du som medarbejder?
- Noter hændelsen og de videre handlinger i forhold til mistanke.
- Er der forældre, som kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om et seksult overgreb eller vold mod deres barn, kan du bede forældrene om at skrive deres samtale med barnet ned.
- Kontakt din leder - og kun din leder.
- Hvis din viden er rettet mod din leder - skal du kontakte din overordnede leder i kommunens forvaltning.
- Vis omsorg for barnet/den unge og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb.
Fagcenter Børn og Familie
Fagcenter Børn og Familie afholder åben anonym rådgivning hver torsdag fra kl. 15:00 til 16:30, hvor alle, herunder børn og unge, kan få anonym råd og vejledning om deres problemer. Denne rådgivning varetages af rådgivere.
Alle underretninger kommer ind i en særlig post-indbakke, hvilket sikre at alle underretninger kan vurderes inden for 24 timer.
Alle rådgiveres autosvar henviser til denne mailadresse for underretninger, for at sikre at alle underretninger kan vurderes inden for fristen.
Rådgivere i visitationen har vagt på skift på hverdage. Det er vagthavendes ansvar at sikre alle underretninger er læst og vurderet inden for fristen på hverdage. Denne vagt har også ansvar for at handle i nye sager, der er akutte under vejledning fra nærmeste leder.
På hverdage har Team Undersøgelse, Team Børn og Team Unge en "bagvagt", hvis opgave er at håndtere akutte problemer i eksisterede sager, hvor sagens rådgiver ikke selv er tilstede.
Administrativ medarbejder kvitterer for underretninger inden for 6 dage.
Der handles på alle underretninger uanset, om bekymringerne er af mindre relevans. Dette sikre også borgeres retssikkerhed, ved at de informeres om hvilke oplysninger Fagcenter Børn og Familie har om dem.
Kopi af alle underretninger lægges til nærmeste leder, som gennemgår underretningerne på teammøde med rådgiverne. Dette sikre, at rådgiver handler på underretningerne.
Særlig mappe er oprettet til at gemme kopi af alle underretninger i. Dermed sikre vi opdateret base for statistik.
Underretninger i eksisterende sociale sager ekspederes til rådgiver.
Underretninger på nye sager behandles i visitationen til vurdering om underretningen giver anledning til handling.
I weekenden læser og vurdere en medarbejder underretningerne. Ved underretninger der kræver rådgivers vurdering eller øjeblikkelig handling, kontakter medarbejderen den sociale døgnvagt.
Kalundborg Kommune har organiseret en social døgnvagt bestående af rådgivere, der kan rådgive og handle akut i alle henvendelser i børnesager uden for kommunes åbningstid. Al kontakt til den sociale døgnvagt sker ved, at borgere og samarbejdspartnere retter henvendelse til Midt og Vest Sjællands Politi på tlf.nr. 114. De skaber så kontakten til døgnvagten.
Fagcenter Børn og Familie træffer afgørelse om at sager med mere end én sektor involveret ud over Fagcenter Børn og Familie sendes i Børnehuset.
Mistanke eller viden om fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb
Vold kan umiddelbart opdeles i tre typer psykisk, fysisk og seksuel vold. Vold mellem forældre er også skadeligt og der er underretningspligt. Vold defineres her som en ødelæggende adfærd, et barn eller en ung udsættes for fra forældre, andre omsorgsgivere eller tilfældige personer, og som forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet eller den unge. Enhver form for vold bringer barnets eller den unges udvikling og sundhed i fare.
Psykisk vold kan beskrives som følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf, indespærring eller andet tilsvarende. Der kan være tale om egentlig omsorgssvigt eller om generelt nedværdigende behandling.
Fysisk vold kan beskrives som korporlig afstraffelse, slag eller anden form for straf, hvor barnet rammes direkte på kroppen. Omskæring af piger er også fysisk vold og strafbart.
Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnet eller den unge udnyttes til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov.
Den seksuelle vold involverer meget ofte også både psykisk og fysisk vold foruden det seksuelle overgreb.
Det er vigtigt at huske på, at ikke al vold kan ses på et barn eller en ung. Fysisk vold kan efterlade synlige mærker, blå mærker på kroppen, på arme eller ben eller måske i ansigtet. Men ofte er mærkerne skjult under tøjet.
Psykisk vold efterlader ikke synlige mærker på kroppen, men der sker skade på barnets eller den unges psykiske og/eller fysiske udvikling.
Der gælder særlige regler i straffeloven i forhold til vold og seksuelle overgreb. Det er strafbart at udøve fysisk og psykisk vold.
Bekymring – faglig observation
Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet eller den unge i en periode og eventuelt samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet eller den unge. Disse sager skal drøftes med nærmeste leder.
Mistanke
Mistanken kan formuleres f.eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis.
Konkret viden
Konkret viden om, at et konkret barn eller en ung har været udsat for en konkret handling, her et overgreb, fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner.
Samtale med et barn skal til enhver tid tilpasses barnets alder og udvikling (barnets modenhed) og skal ske med et passende sprogbrug i forhold til barnets oplevelser.
Afhøring er politiets opgave. Beslutning om eventuelle foranstaltninger i forhold til barnet påhviler de sociale myndigheder. Alle instanser har behov for at kende barnets mening, holdning og oplevelse af situationen — men barnets behov er primært at være barn.
Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb har et naturligt behov for at bearbejde det, der er sket. Nogle børn fortæller selv enten med ord eller gennem deres leg eller tegninger. Andre børn taler ikke om det skete, men finder andre måder at udtrykke sorg, smerte, vrede og andre følelser på.
Det er vigtigt for børnene, at de ved, at de voksne er til rådighed, og at de voksne tør tale om det, der er sket. Tilsvarende vigtigt er det, at de voksne ikke afhører barnet, da det er afgørende for sagens efterforskning og for sikring af bevismateriale. Det er en vanskelig, men ikke en umulig balance.
Som udgangspunkt bør forældre altid inddrages i forhold, der angår deres børns trivsel. Samtalen og den gode relation i forældresamarbejdet er derfor af stor betydning.
I sager der vedrører seksuelle overgreb, fysisk eller psykisk vold skal man være opmærksom på, at her gælder beredskabets særlige retningslinjer i forhold til inddragelse og underretningspligt. Hvis f.eks. din mistanke eller viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke inddrages. I disse sager hvor mistanken eller den konkrete viden knytter sig til forældre eller andre voksne, som direkte indgår i en forældre- eller forældrelignende rolle, sker kontakten til barnets eller den unges forældre direkte fra politiet eller fra de sociale myndigheder. Her er det afgørende for sagens efterforskning og for sikring af bevismateriale, herunder eventuel afhøring af barnet eller den unge, at politi og/eller de sociale myndigheder varetager denne del af opgaven.
Får man kendskab til, at der er begået en mulig kriminel handling, skal der underrettes til Fagcenter Børn og Familie, der foretager den konkrete politianmeldelse. Det er politiet, der forestår den påkrævede efterforskning i sagen. Disse sager sendes samtidig til Børnehuset, der varetager den koordinerende indsats sammen med rådgiveren fra Fagcenter Børn og Familie.
Er man i tvivl om, at der er begået seksuelt overgreb, kan man kontakte SISO (Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn) (eller Rådgivningsgruppen vedrørende vold og seksuelle overgreb på børn for råd og vejledning.
Nogle børn fortæller direkte om det, de har været udsat for eller vidne til og jo værre overgreb jo mere fantasi har barnet i forhold til det at skabe mening. Et sådan verbalt udsagn skal tages alvorligt. Så selvom det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå om beskyldningerne er korrekte, bør kommunen betragte det faktum, at barnet fremkommer med en så alvorlig beskyldning som et grundlag for bekymring og undersøge barnets forhold nærmere.
Nogle børn udviser en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Også det skal tages alvorligt og bør give anledning til stærk bekymring for, om der kan være sket et seksuelt overgreb. Dog findes der ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb på barnet eller den unge. Som udgangspunkt må man derfor sige, at hvis et barn eller en ung på nogen måde afviger fra en adfærd, man ville forvente af et barn eller en ung i den alder og med den udvikling, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet eller den unge.
Børn og unge reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel — og de signaler der ses her, ses som udgangspunkt også i forbindelse med seksuelle overgreb. Nogle børn og unge reagerer indad, bliver stille og isolerer sig. Andre børn og unge reagerer udad, bliver aggressive og styrende i en gruppe. Mulige tegn og reaktioner, jf. rapport fra Socialstyrelsen om Kommunalt beredskab, s. 21-24.
Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for omsorgssvigt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har personlig pligt til at underrette kommunen. For offentligt ansatte og for ansatte i private og selvejende institutioner, der udfører opgaver for det offentlige, gælder der en skærpet underretningspligt. Også den skærpede underretningspligt er personlig.
En underretning baserer sig alene på de faktuelle forhold og de faktiske observationer og udtalelser, der vedrører barnet eller den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning. Bringes der fortolkninger, så skal de holdes klart adskilt fra de faktuelle oplysninger. Se øvrige afsnit om underretningen.
Underretning, akut
Hvis det konstateres, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, vold eller anden mishandling, der er synligt f.eks. blå mærker, er der tale om en akut situation. Det kan også være akut, selvom der ikke er synlige tegn.
Ved akut underretning er det forvaltningens (ikke f.eks. daginstitutionens) ansvar at orientere forældrene, med mindre andet aftales.
Bekræftelse af underretning
Underretninger skal senest 6 hverdage efter modtagelse bekræftes til den, der har sendt den.
Derudover skal der orienteres om underretningen har ført til, at der er iværksat undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, det drejer sig om. Der kan orienteres om, hvilken type foranstaltninger der er iværksat og varighed, hvis det har væsentlig betydning for den støtte barnet eller den unge får ved pågældende. Dette kan undlades i særlige tilfælde.
Alle institutioner som arbejder med børn og unge i Kalundborg Kommune skal have en intern handleplan, som tages i brug ved mistanke eller konkret viden om vold og seksuelle overgreb.
Der henvises til vejledningen om kommunalt beredskab, som er udarbejdet af socialstyrelsen.
Der findes mere information på www.socialstyrelsen.dk
Denne tjekliste henvender sig til dig, der er ansat i et dag- eller døgntilbud for børn og unge, og som har mistanke eller viden om, at der er begået seksuelle overgreb eller fysisk/psykisk vold mod et barn eller en ung under 18 år.
- Drøft og vurder sammen med din leder tyngden af den viden, du har fået.
- Er din viden eller mistanke af en sådan karakter, at du/din leder skal underrette de sociale myndigheder?
- Sagen eller din mistanke kan drøftes med SISO eller i Rådgivningsgruppen vedrørende vold og seksuelle overgreb på børn.
- Skriftlig underretning:
- Der hvor sagen har en sådan karakter, at du har pligt til at handle.
- Vær opmærksom på, at du som medarbejder har skærpet underretningspligt.
- Vær opmærksom på din tavshedspligt.
- Hvis mistanken retter sig mod den ene eller begge forældre — så husk, at du ikke må drøfte sagen med forældrene. Her skal der ske underretning til de sociale myndigheder.
- De sociale myndigheder afgør, eventuelt i samarbejde med politiet, hvorvidt der er grundlag for at anmelde sagen til politiet.
- Uanset om der bliver en politisag eller ej, så er der fortsat en socialsag, og der skal fortsat tages vare på barnet i dag- eller døgntilbuddet.
- Fokus på barnet/den unge.
Der er etableret en Rådgivningsgruppe, som giver råd og vejledning til fagprofessionelle. Rådgivningen en åben indenfor Rådhusets åbningstider.