
Aula – Hvad er Aula?
Aula er Kalundborg Kommunes kommunikationsplatform i folkeskoler, SFO’er samt dagtilbud.
Med Aula har vi et fælles rum til kommunikation og samarbejde i en nem og sikker løsning, som følger barnet lige fra vuggestuen til udgangen af folkeskolen.
Med Aula får du ...
- en nem og brugervenlig løsning, som giver dig et bedre overblik over dit barns hverdag
- én indgang til kommunikation om dit barn lige fra vuggestuen til udgangen af folkeskolen
- et ekstra lag af sikkerhed, der beskytter dit barns data godt
Med Aula kan du ...
- følge med i, hvad der sker i dit barns hverdag
- kommunikere med medarbejdere og de andre forældre
- tilmelde dig arrangementer og møder
Aula skal styrke samarbejdet
Målet med Aula er at styrke samarbejdet mellem forældre, medarbejdere og elever. Et godt samarbejde smitter positivt af på dit barns læring, trivsel og udvikling.
Vi kan hjælpe hinanden ved at holde den gode tone og bruge ”Svar alle” med omtanke.
Vi er fælles om at gøre Aula til en god løsning.
"Uanset om dit barn hedder Claus, Ulla, Per eller Paula, så hjælp dit barn og log ind på Aula"
Brug for hjælp?
Find vejledninger og information om Aula på www.aulainfo.dk. Der kan du blandt andet finde Trin-for-trin-guides.
Eller kontakt personalet på skolen eller i dagtilbuddet.