Kalundborg Kommune stiller ikke længere krav til brug af bioposer til bioaffald. Derfor får du fremover ikke leveret bioposer på din adresse, og du kan ikke hente bioposer på biblioteker mm. Udlevering af biospande ophører ligeledes.
Du skal nu selv vælge og anskaffe køkkenposer til dit bioaffald; det kan for eksempel være plastposer på rulle eller brugte indkøbsposer. Du skal stadig aflevere bioaffaldet i poser, der er lukket med knude.
Ændringen skyldes, at bioposerne ikke længere egner sig til den behandling vores bioaffald nu gennemgår. Køkkenposer af plast frasorteres og kan indgå i efterfølgende genanvendelse.
Rest- og bioaffald skal stadig sorteres hver for sig og lægges i hver sit rum i affaldsbeholderen.
Sådan genanvendes bioaffaldet
Det bioaffald, som kommunerne indsamler, køres af vognmændene til Gemidan i Ølstykke, som står for forbehandlingen (pulpningen).
Bioaffaldet tilsættes vand og bearbejdes mekanisk, ligesom plast og andre urenheder frasorteres.
Det forbehandlede bioaffald køres til Solrød Biogasanlæg, hvor der produceres gas.
Den tilbageværende rest efter forgasning afsættes til landmænd som gødning