Domsmænd

Grundlisteudvalget har udpeget kandidater for perioden 2016-2019

Hvert fjerde år skal kommunens grundlisteudvalg udpege og indsende en liste til domstolene over borgere fra kommunen, som kan være kandidater til at blive domsmænd eller nævninge. Næste periode går fra 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Hvordan udpeges lægdommere?

I Kalundborg Kommune er det de politiske partier, der indstiller kandidater til domsmænd og nævninge. Man behøver dog ikke at være medlem af et parti for at komme i betragtning.

Domsmænd og nævninge kaldes under ét for lægdommere. De udpeges for 4 år ad gangen.

I Kalundborg Kommune skal der i alt udpeges 161 kandidater efter indstilling af de partier, der er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, og evt. annoncering efter kandidater. Alle kandidater skrives på en liste kaldet Grundlisten for Kalundborg Kommune.

Landsretten udpeger ved lodtrækning cirka halvdelen af dem, der står på grundlisten, til nævninge- og domsmandslister for landsretten og for hver byret. De, der bliver udtaget får skriftlig besked om det.
Som borger i Kalundborg Kommune kan man blive lægdommer ved Retten i Holbæk og/eller Østre Landsret.

Som lægdommer bliver man registreret i Det Centrale Rettighedsregister, således at landsretten vil blive informeret, hvis man bliver sigtet for strafbare forhold.

Hvem kan opstille som kandidat?

Der skal tilstræbes en bred repræsentation af alder, køn, uddannelsesbaggrund og etniske minoriteter, svarende til deres andel af befolkningen i kommunen

Personlige krav til lægdommere:

• Skal være uberygtede, dvs. ikke straffet for alvorlige forbrydelser
• Skal have valgret til Folketinget
• Skal være i stand til at varetage sine pligter, og må ikke have åndelige eller legemlige svagheder, der umuliggør dette
• Skal have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
• Må ikke fylde 80 år i perioden, hvor grundlisten gælder (gældende fra den 31. december 2019)

Følgende må ikke være lægdommere

• Ministre, advokater, advokatfuldmægtige
• Centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale
• Sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.

Hvordan er aflønningen?

Lægdommere får for tiden 1.100 kr. pr. dag. Der kan være flere sager berammet samme dag. Hvis du skal rejse mere end 3 kilometer, får du godtgjort udgifter til transport.

Danmarks Domstole

Danmarks Domstole benytter hver dag helt almindelige borgere som lægdommere i straffesager.

Lægdommere medvirker i domsmandssager og nævningesager. Domsmænd medvirker i sager, hvor straffen kan blive frihedsstraf. Nævninge medvirker i sager, hvor der kan blive tale om frihedsstraf i 4 år eller mere eller dom til anbringelse eller forvaring.

Lægdommerne er ligestillede med de juridiske dommere og har samme ansvar for de afgørelser, der træffes. Når sagen skal afgøres, har lægdommerne derfor både ret og pligt til at fremsætte deres synspunkter på baggrund af det, der er fremkommet i retten. De er dog – ligesom de juridiske dommere – forpligtet til at rette sig efter loven.