Domsmænd
Grundlisteudvalget skal indstille kandidater for perioden 2020-2023
Hvert fjerde år skal kommunens grundlisteudvalg indstille en liste til domstolene over borgere fra kommunen, som mulige domsmænd eller nævninge. Næste periode går fra 1. januar 2020 til 31. december 2023.
Hvordan udpeges lægdommere?
I Kalundborg Kommune er det de politiske partier, der indstiller kandidater til domsmænd og nævninge. Man behøver dog ikke at være medlem af et parti for at komme i betragtning.
Domsmænd og nævninge kaldes under ét for lægdommere. De udpeges for 4 år ad gangen.
I Kalundborg Kommune skal der i alt udpeges 162 kandidater efter indstilling af de partier, der er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, og evt. annoncering efter kandidater. Alle kandidater skrives på en liste kaldet Grundlisten for Kalundborg Kommune.
Landsretten udpeger ved lodtrækning cirka halvdelen af dem, der står på grundlisten, til nævninge- og domsmandslister for landsretten og for hver byret. De, der bliver udtaget, får skriftlig besked om det.
Som borger i Kalundborg Kommune kan man blive lægdommer ved Retten i Holbæk og/eller Østre Landsret.
Som lægdommer bliver man registreret i Det Centrale Rettighedsregister, således at landsretten vil blive informeret, hvis man bliver sigtet for strafbare forhold.
Hvem kan opstille som kandidat?
Der skal tilstræbes en bred repræsentation af alder, køn, uddannelsesbaggrund og etniske minoriteter, svarende til deres andel af befolkningen i kommunen.
Personlige krav til lægdommere:
- skal være uberygtede (dvs. ikke straffet for alvorlige forbrydelser)
- skal have valgret til Folketinget
- skal være i stand til at varetage sine pligter, og må således ikke have åndelige eller legemlige svagheder, der umuliggør dette
- skal have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
- må ikke fylde 80 år i perioden, hvor grundlisten gælder (dvs. at der i denne periode ikke må udpeges personer født før den 1. januar 1944)
- skal være fyldt 18 år senest 1. januar 2020 (dvs. at personen ikke må være født senere end 1. januar 2002)
Man kan ikke være lægdommer, hvis man er ansat i følgende stillinger:
- Minister
- Ansat i ministeriers departementer
- Ansat i chefstillinger i underordnede myndigheder til ministeriers departementer
- Ansat ved domstole, i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen eller andre myndigheder på Justitsministeriets område
- Advokater og advokatfuldmægtige
- Præster i folkekirken og andre trossamfund
Hvordan er aflønningen?
Lægdommere får 1.100 kr. pr. dag.
Danmarks Domstole
Danmarks Domstole benytter hver dag helt almindelige borgere som lægdommere i straffesager.
Lægdommere medvirker i domsmandssager og nævningesager. Domsmænd medvirker i sager, hvor straffen kan blive frihedsstraf. Nævninge medvirker i sager, hvor der kan blive tale om frihedsstraf i 4 år eller mere eller dom til anbringelse eller forvaring.
Lægdommerne er ligestillede med de juridiske dommere og har samme ansvar for de afgørelser, der træffes. Når sagen skal afgøres, har lægdommerne derfor både ret og pligt til at fremsætte deres synspunkter på baggrund af det, der er fremkommet i retten. De er dog – ligesom de juridiske dommere – forpligtet til at rette sig efter loven.
Tilmeldelse
Ønsker du at melde dig som kandidat til grundlisten 2020 - 2023, kan du kontakte
- Den politiske lokalforening
- Formand af Grundlisteudvalget Tove Røen, tlf. 21 48 10 51 / e-mail flto@ka-net.dk
- Medlem af Grundlisteudvalget Søren Bang Knudsen tlf. 27 28 30 37 / e-mail info@sbkevent.dk
