Parker og grønne anlæg
Parkerne og de grønne anlæg er anlæg der dagligt benyttes af mange mennesker i alle aldersgrupper og der er vidt forskellige forventninger og behov til anlæggene.
Det er muligt at låne de kommunale grønne område til forskellige arrangementer. Dog skal der søges om tilladelse hos Vej og Park.
Vi har i kommunen mange dejlige parker og grønne områder, som giver mulighed for afholdelse af forskellige former for udendørs aktiviteter, hvad enten det er koncerter, sportsbegivenheder, kræmmermarkeder, omrejsende cirkus, tivoli eller lignende.
Træfældning på kommunale arealer
Som hovedregel imødekommes henvendelser om fældning eller beskæring af træ(er) på de kommunale grønne områder, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
- Trafiksikkerheden er forringet.
- Risikotræer. Træer der er medtaget af råd eller svamp og dermed er i fare for at vælte.
- Der er skader på murværk forårsaget af træer.
- Ødelagte belægninger forårsaget af rødder, der ikke kan oprettes og udbedres ved at raspe rødderne eller omlægge belægningen.
- Det vurderes, at træet/beplantningen ikke har væsentlig offentlig interesse.