Børn og unge
Den kommunale tandpleje
I Kalundborg kommune er der to tandklinikker, en i Kalundborg og en i Høng.
Den forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i Kalundborg kommune. Børne- og ungdomstand-plejen er vederlagsfri og et samlet tandplejetilbud.
Læs mere om den Kommunale Tandpleje her
Omsorgstandpleje
Omsorgstandpleje er et tilbud til personer over 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i Kalundborg kommune, og som på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige voksentandplejetilbud.
Ved behov for omsorgstandpleje henvises til Visitations- og hjælpemiddelenheden.
Specialtandpleje
Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til borgere med psykiske udfordringer, psykisk udviklingshæmmede med flere, der er tilmeldt folkeregistret i Kalundborg kommune, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.
Ved behov for specialtandpleje henvises til Voksenspecialenheden.