Handicapteamet- en del af børn og ungeafdelingen
Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge mellem 0-18(23) år med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig lidelse.
Handicapteamets opgaver
Ansøgninger
Vi behandler ansøgninger og træffer afgørelse efter servicelovens bestemmelser vedr:
- Dækning af merudgifter § 41
- Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre § 42
- Aflastning til forældre med hjemmeboende børn § 44
- Ledsager til unge 12-18 år § 45
- Foranstaltninger jf.§ 52.3 stk. 1-9. fx kontaktperson, aflastning, familiebehandling og døgnanbringelse.
Råd og vejledning
Vi giver råd og vejledning om forhold, der er relevante for familier, der har børn med funktionsnedsættelser og indgribende varige lidelser. Hvis henvendelsen drejer sig om forhold, vi ikke kan hjælpe med, guider vi jer til andre relevante instanser f.eks:
- PPR
- Fagcenter for Børn, læring og Uddannelse
- Voksenspecialenheden
- Visitations– og hjælpemiddel enheden
- Læge /sygehus
Serviceloven § 41–målgruppen
Formålet med § 41 er, at tilgodese børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne samt børn og unge med indgribende langvarige/kroniske lidelser.
Så familien kan leve så normalt som muligt samt at forhindre, at den nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Forældre skal selv afholde den del af udgiften, der svare til den udgift, forældrene normalt ville have afholdt.
Målgruppevurdering
Betingelserne for at få økonomisk hjælp er kort fortalt at:
- Barnet/den unge er under 18 år og hjemmeboende
- Handicapteamet vurderer, at barnet/ den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk/langvarig lidelse.
Vurderes barnet/den unge ikke at tilhøre målgruppen, meddeles der målgruppeafslag. Forældre har herefter mulighed for at klage over afgørelsen.
Servicelovens § 41 –merudgifter
Sandsynliggjort eller dokumenterede merudgifter
Efter vi har vurderet at barnet/ den unge tilhører målgruppen, behandles den konkrete ansøgning. Merudgifter skal vurderes at være nødvendige, samt en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne og det deraf afledte hjælpebehov. Forældrene skal sandsynliggøre eller dokumenterer udgiften i tilstrækkelig grad. (Dette kan i praksis ske ved at indsende kvitteringer og lign. dokumentation fra tidligere udgifter, til brug for en fremadrettet bevilling.) Der findes ikke en udtømmende liste for, hvad der kan dækkes som merudgiftsydelse, men som eks. kan nævnes:
- Kost og diætpræparater
- Medicin
- Sygehusophold for barnets ledsager (kost/befordring/overnatning mm)
- Kursusdeltagelse
- Barnepige på timebasis
- Bolig ændringer
- Ferier
- Befordring i forbindelse med kontrol på sygehus
- Befordring i forbindelse med arrangementer på special skole
- Særlige udgifter til handicap bil mm.
- Ekstra slidtage af ortopædisk fodtøj
Servicelovens § 41– Beregning
Forældrene skal sandsynliggøre og om muligt dokumentere, at merudgifterne overstiger minimumgrænsen på 4.848 kr. (sats for 2018). Minimumsgrænsen reguleres hvert år.
I praksis sker dette ved at indsende kvitteringer, fremmøde dokumentation el. lign. fra tidligere udgifter, til brug for en fremadrettet bevilling. Der kan ikke afkræves dokumentation for, at den enkelte merudgift er afholdt.
Hvis beløbet overstiger minimumsbeløbet, vil hele beløbet blive dækket - ikke kun det beløb, som overstiger minimumsgrænsen. Når udgifterne beregnes lægges alle godkendte merudgifter sammen.
Beløbet vil oftest blive udbetalt som et månedligt beløb. Den samlede merudgift rundes op eller ned til nærmeste 100 kr.
Er der flere børn i familien, hvortil der dækkes merudgifter, er det det samlede minimumsbeløb, der skal overstige minimumgrænsen.
Ydelsen udbetales som udgangspunkt til den ene forælder. Der kan laves aftaler om, at der betales direkte til leverandør. F.eks. i forbindelse med kursus betaling, medicin bevilling, m.v.
Servicelovens § 41 er subsidiær
Det er en betingelse at merudgiften ikke kan dækkes via anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i Serviceloven.
- Eks.: Medicin Såfremt tilskuddet fra lægemiddelstyrelsen ikke fratrækkes automatisk, skal den behandlende læge søge lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud, inden vi kan vurderer merudgiftsydelsen.
- Eks.: Transport til skole Barnets transport skal søges dækket via buskort eller kørselsordning via Fagcenter for Børn, læring og Uddannelse.
- Eks.: Teststrimler, time– timer ur, bleer og lign. Disse remedier kan være at betragte som hjælpemiddel, og skal derfor søges dækket via Hjælpemiddelenheden.
- Eks.: Insulinpumpe, sonderemedier, emlaplaster, kanyler, sprøjter og lign. Såfremt der er tale om behandlingsudgifter, skal dette søges dækket via sygehus eller behandlende læge.
Afgrænset lovbestemmelse I særlige situationer, kan der være tale om en afgrænset lovbestemmelse, der er således ikke lovhjemmel til at dække udgiften som merudgift.
Serviceloven § 42- kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
Forældre (både bonus forældre og bio forældre) kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Barnet skal være omfattet af målgruppen i § 41 og derudover skal Handicapteamet vurdere, at det er en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er mor eller far, der passer barnet.
Helt eller delvist behov for pasning i hjemmet
Når det vurderes, at barnet skal passes i hjemmet helt eller delvist og hvor det er mest hensigtsmæssigt for barnet, at det er forælder der passer, kan der træffes en afgørelse om x antal timer pr. uge i en løbende bevilling.
Ad Hoc til enkeltdage
Der er også mulighed for, at forældre kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Ad hoc på timer/ enkeltdage. Der kan være behov for få timer af gangen eller hele dage i forbindelse med kontrol og behandling ved speciallæge, skolemøder eller pasning i hjemmet under sygdom Der kan også være behov for flere dage i træk f.eks. ved barnets indlæggelse på sygehus eller hvis der er behov for særlig overvågning ved sygdom, behandling som følge at barnets funktionsnedsættelse/lidelse eller ved deltagelse i kurser.
Behov for anden støtte
Serviceloven byder på flere muligheder for hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne:
Aflastning § 44
Når det vurderes, at forældre har behov for at blive aflastet grundet barnet eller den unges funktionsnedsættelse. Aflastning kan både ske i et godkendt tilbud med overnatning eller på time- basis i dag og natte timerne i hjemmet.
Ledsager § 45
Hjemmeboende unge mellem 12- 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet, kan bevilges ledsagelse 15 timer pr. mdr. således at de kan færdes ”selvstændigt” på lige fod med jævnaldrende. Rådgiveren vurderer om ledsagelse er relevant for den pågældende. Den unge har ret til selv at udpege sin ledsager, der dog skal godkendes af kommunen.
Øvrige støttemuligheder
Hvis det vurderes, at der er behov for mere omfattende støtte, af hensyn til familien og barnets trivsel, er der en række andre former for støtte.
Børnefaglig undersøgelse § 50
Forebyggelse og Undersøgelsesteamet, i Fagcenter Børn og Familie, træffer afgørelse og udfærdiger -på baggrund af rådgivers indstilling, en børnefaglig undersøgelse. Denne udfærdiges via samtaler med forældre og barnet/den unge og der indhentes oplysninger fra relevante samarbejdspartnere. Den samlede vurdering i undersøgelsen danner herefter grundlag for den rette indsats. jf. Servicelovens § 52.3.1-9 f.eks. familiebehandling/kontakt person/aflastning eller anbringelse.
Efterværn § 76
Er der bevilget kontaktperson eller anbringelse op til det 18. år, er det muligt, ud fra en konkret vurdering, at indsatsen kan fortsætte udover det 18. år og frem til/senest når den unge fylder 23 år.
Klageadgang
Såfremt der meddeles helt eller delvist afslag på det ansøgte, skal der medfølge en klagevejledning. Dette er ofte også relevant i forbindelse med afgørelser fra andre enheder/sektorer. F.eks. i forhold til sygehusets behandlingsredskaber, skolens afgørelse om støttetimer og i forbindelse med hjælpemidler. En skriftlig afgørelse kan også være en hjælp, for den videre behandling, hvis I efterfølgende søger i en anden sektor.
