Uddannelse

Redegørelse

Mange forhold påvirker uddannelsesniveauet i et lokalområde. Overordnet er erhvervsstruktur, lokale uddannelsesmuligheder og flyttemønstre blandt de væsentligste. Men for den enkelte har også lokalsamfundets kultur, social baggrund og familietraditioner – foruden lyst, evner og værdier – stor betydning for den uddannelse, man får.

I en tid med øget global konkurrence og stærk teknologisk udvikling bliver uddannelsesniveauet et groft mål for muligheden for 'klare sig godt' – for den enkelte og for lokalsamfundet som helhed.

Uddannelsesmålsætningerne

Regeringen har i sin globaliseringsstrategi fra 2006 opstillet en række målsætninger for uddannelsessystemets forskellige dele. To af disse mål har fået særlig opmærksomhed: 

• mindst 85 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 % i 2015
• Mindst 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015

Region Sjælland peger i den Regionale udviklingsstrategi på behovene for dels et løft i regionens kompetencer, dels et øget samspil mellem forsknings- og vidensinstitutioner og virksomhederne som forudsætning for fortsat vækst og udvikling i regionen. I strategien indgår følgende mål for uddannelsesområdet:

• et uddannelsesniveau, der mindst er på niveau med de øvrige regioner i Danmark
• ungdomsuddannelser af høj kvalitet med passende geografisk spredning, så man kan tage en ungdomsuddannelse i alle dele af regionen
• tilbud inden for efter- og videreuddannelse, der giver mulighed for at hæve kompetenceniveauet hos alle – ikke mindst de kortuddannede

Disse mål er yderligere fulgt op i en Regional læringsstrategi og en Politik for ungdomsuddannelserne i regionen.

Kalundborgs Kommunes målsætninger og prioritering af uddannelse som særligt indsatsområde ligger i tråd med de nationale og regionale bestræbelser på at sikre et højt kvalifikationsniveau og styrke Kalundborgområdets udvikling.

Kalundborg Kommunes naturfagsstrategi 

Kalundborg Kommunes naturfagsstrategi sigter bl.a på, at øget indsigt og forståelse for naturfagene blandt børn og unge vil bidrage til at højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen. Målet er ligeledes at øge børn og unges interesse for og viden om naturfag, så der på sigt bliver bedre rekrutteringsgrundlag for Kalundborgegnens virksomheder. Naturfagsstrategien danner rammen for og skaber sammenhæng mellem forskellige naturfaglige indsatser fra børnehavealderen til gymnasiet og er rettet mod børn og unge i daginstitutioner, grundskolens 1.-10. klasse og gymnasiet. 

Gennem naturfagsindsatsen etableres et netværk mellem forskellige aktører og sektorer: børnehaver, skoler, kommune, gymnasium og virksomheder/symbiosen. Netværket danner grundlag for yderligere forankring af naturfagsindsatsen, fx gennem skoletjenesten og deltagelse i 'Forskningens døgn'.  

Uddannelse på grundskoleniveau

Grundskoleområdet er omtalt nærmere i kommuneplanens afsnit om skoler. Det er i Kalundborgs folkeskoler og friskoler, at grundlaget for de unges efterfølgende valg af ungdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse lægges: lysten til at lære nyt og et solidt fagligt fundament er afgørende for de efterfølgende uddannelsemuligheder og -valg. 

Kalundborgs skoler skal derfor give børnene de bedste forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse samt udvikle lyst og kompetencer til at gennemføre uddannelsen.

Vejledningen ind i ungdomsuddannelserne sker i et samarbejde mellem den enkelte skole og UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland), der dækker Odsherred, Holbæk og Kalundborg kommuner. I forbindelse med valg af ungdomsuddannelser tilbydes uafklarede elever i 9. klasse og alle elever i 10. klasse brobygningsforløb med introduktion til de forskellige ungdomuddannelser. Med samling af 10. klasserne i 10. Klassecentret er der særligt gode muligheder for at arbejde målrettet med uddannelsesvalget. Unge, der ikke er parate til at påbegynde en egentlig ungdomsuddannelse, har mulighed for at starte på EGU (erhvervsgrunduddannelse) eller andre særligt tilrettelagte forløb, der introducerer til ungdomsuddannelserne.      

Uddannelsesmuligheder efter grundskolen

Kalundborg har kun et begrænset antal selvstændige uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen, mens flere uddannelsesområder dækkes af lokale afdelinger af uddannelsesinstitutioner, hvis hovedskole ligger uden for Kalundborg kommune. Det afspejler en generel udviklingstendens med større uddannelsesinstitutioner, der dækker et større geografisk område.

 
Fokus flytter dermed fra de lokale uddannelsesinstitutioner til de lokale uddannelsestilbud og til samarbejdet mellem forskellige parter for at sikre og udvikle de lokale uddannelsestilbud. Et sådant samarbejde kan organiseres mellem lokale parter – eller med samarbejdsparter længere væk. 

Hovedsigtet bliver en sikring af lokale uddannnelsestilbud og efteruddannelsestilbud til de unge og voksne, der bor i Kalundborgområdet.

 
- i Kalundborg

• Studentereksamen og HF på Kalundborg Gymnasium og Høng Gymnasium og HF
• HHX og fra 2009 HTX på Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium
• Erhvervsuddannelser og efteruddannelse inden for det merkantile område, herunder Handelsskolens Grundforløb på Handelsskolen
• Erhvervsuddannelser på det tekniske område med indgang/grundforløb inden for 'Produktion og udvikling', 'Strøm, styring og it' og 'Transport og logistik', hovedforløb på Processkolen i Kalundborg (Procesoperatør, Industrioperatør samt Lager- og transportuddannelsen) samt AMU og efteruddannelseskurser inden for samme områder
• HF enkeltfag samt AVU almen voksenundervisning på 9. og 10. klasses niveau tilbydes af VUC Nordvestsjælland
• FVU – forberedende voksenundervisning og dansk for udlændinge tilbydes af Sprogcentret i Kalundborg
• Landbrugsskolen Sjællands afdeling i Høng udbyder grundforløb og nogle hovedforløb inden for det grønne område
• Kalundborgegnens Produktionsskole tilbyder bla EGU – en overvejende praktisk uddannelse rettet mod unge som forberedelse til beskæftigelse eller til en efterfølgende erhvervsuddannelse.

- og i omegnen af Kalundborg

Ved siden af uddannelsesmulighederne i Kalundborg findes både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i nabokommunerne – primært Slagelse – som søges af unge i Kalundborgområdet.

Slagelse har et af landets største erhvervsuddannelsescentre – Selandia – med et bredt uddannelsesudbud inden for det tekniske og merkantile område. Selandia udbyder således både ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser), korte videregående uddannelser og akademiuddannelser samt efter- og videreuddannelser. SOSU-skolen Vestsjælland tilbyder ligeledes SOSU-uddannelser i Slagelse samt – foreløbigt – i Dianalund.

Slagelse har Gymnasium og HF, VUC samt professionsbacheloruddannelserne til sygeplejerske og pædagog og universitetsuddannelser på bachelorniveau og diplomuddannelsesniveau inden for sprog, ledelse og økonomi.
 

I Holbæk findes de erhvervsgymnasiale uddannelser HHX og HTX, Gymnasium og HF og VUC, samt professionsbacheloruddannelsen til lærer mv. og erhvervsuddannelser inden for det merkantile område og SOSU-uddannelser. I Holbæk/Audebo udbydes erhvervsuddannelser og efteruddannelser inden for det tekniske område – især transport og bygge/anlæg. Sorø har bl.a professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed.
 

Fakta om uddannelsesniveau

'Uddannelsesniveau' kan opgøres på mange måder, afhængigt af formålet.
 

Nedenfor vises modelberegninger af det forventede uddannelsesniveau for kommunerne. Disse tal kan direkte sammenlignes med Globaliseringsstrategiens målsætninger og viser, at 73,5 % af en ungdomsårgang i Kalundborg forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 35,6 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en videregående uddannelse – hvis de unge følger det nuværende uddannelsesmønster blandt unge i Kalundborg. 
 

I forhold til regeringens målsætning for 2010 er landsgennemsnittet for 'mindst en ungdomsuddannelse' og 'videregående uddannelser' inden for rækkevidde.

Men der er fortsat er et stykke vej endnu, før Kalundborg kommune – sammen med de fire nabokommuner – når et uddannelsesniveau svarende til landsgennemsnittet og regeringens målsætninger. Og Kalundborg ligger væsentligt under nabokommunerne.

Mønstret genfindes nedenfor, hvor tabellen viser 'Højeste fuldførte uddannelse'. Når 31 % af de 20-64-årige i Kalundborg har grundskole som højeste fuldførte uddannelse mod 24 % på landsplan, indikerer det et lavt uddannelsesniveau i vores område.

Ses på ungdomsuddannelserne under et – det vil sige både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser – er forskellene begrænset, fordi Kalundborg står stærkt på erhvervsuddannelserne, men svagere på de gymnasiale uddannelser.

Beregnet på grundlag af Danmarks Statistik, Uddannelse og Kultur – KRHFU3

Med hensyn til videregående uddannelser er Kalundborgs niveau under region Sjællands og under landsgennemsnittet – bl.a som en direkte afspejling af manglen på videregående uddannnelsestilbud i Kalundborg kommune og af kommunens erhvervsstruktur.

• der er kun små forskelle inden for de korte videregående uddannelser – som væsentligst retter sig mod tekniske og merkantile områder i den private sektor
• der er større forskelle i niveauet for mellemlange videregående uddannelser, som især retter sig mod de store offentlige beskæftigelsesområder fx lærer, pædagog og sygeplejerske 
• den største forskel findes inden for de lange videregående uddannelser – der imidlertid udgør en begrænset andel af befolkningen som helhed

Når lokalområdets uddannelsesniveau får betydning, skyldes det, at jobbenes vidensindhold i en globaliseret økonomi øges og fremover bliver en væsentlig konkurrenceparameter, og fordi job og brancher med lavt vidensindhold bliver sårbare over for både konjunktur- og strukturændringer.

Beskæftigede har som helhed et højere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed i samme aldersgruppe. Uddannelsesniveauet har altså konsekvens for  beskæftigelsesmulighederne, både for den enkelte og for lokalområdet.

Fokus på unge og yngre 

15-19-årige

Tal fra Danmarks Statistik for 2008 viser, at langt de fleste (81 %) unge i alderen 15-19 år i Kalundborg er under uddannelse, mens 11 % har arbejde. Resten, 8 %, er ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Der er ikke forskelle mellem Kalundborg, region Sjælland og landsgennemsnittet. Som helhed vælger de 15-19-årige i Kalundborg altså ikke beskæftigelse frem for uddannelse.

Derimod følger de 15-19-årige i Kalundborg lidt andre uddannelser end de unge i region Sjælland og i Danmark som helhed. 19 % af Kalundborgs 15-19-årige følger erhvervsuddannelserne – mod 15 % på landsplan. Tilsvarende følger 26 % af Kalundborgs unge de gymnasiale uddannelser – mod 31 % på landsplan.

En status fra UU Nordvestsjælland i maj 2009 viser, at tre fjerdedele af de 18-årige i Kalundborg er i gang med en uddannelse. Heraf er de 44 % i gang med gymnasiale uddannelser, de 26 % i gang med en erhvervsuddannelse, og 6 % er i gang med anden uddannelse.

De treårige gymnasiale uddannelser afsluttes typisk i 19-årsalderen, mens erhvervsuddannelserne dels har forskellig længde, dels har betydeligt større frafald end de gymnasiale uddannelser, hvor ca 80 % fuldfører.

Halvdelen af Kalundborgs 19-årige er forsat under uddannelse, mens de øvrige er i beskæftigelse.

20-29-årige

De geografiske forskellene øges i aldersgrupperne 20-29 år, hvor flere i Kalundborg er på arbejdsmarkedet end i landet som helhed, og færre er under uddannelse.

På landsplan er 43 % af de 20-24-årige under uddannelse mod 28 % i Kalundborg.

Blandt de 25-29-årige falder uddannelsesandelen til 10 % i Kalundborg, mens landsgennemsnittet er mere end dobbelt så højt. 

I forlængelse af oversigten ovenfor ses nedenfor nærmere på højeste fuldførte uddannelse i 20-29-års alderen – med forbehold for, at personer under uddannelse indgår med den adgangsgivende uddannelse.
 

Beregnet på grundlag af Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur KRHFU3

Oversigten viser at: 

• knap halvdelen af de 20-24-årige i Kalundborg har afsluttet en ungdomsuddannelse – ligeligt fordelt mellem gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser
• forskellen mellem Kalundborg og landsgennemsnittet er størst i de yngste aldersgrupper. Det skyldes formentlig, at unge, især unge med gymnasial uddannelse, fraflytter Kalundborg. De, der bliver tilbage i Kalundborg, har et lavere uddannelsesniveau; således har halvdelen af de 20-24-årige i Kalundborg ikke afsluttet en ungdomsuddannelse – og det er væsentligt flere end på landsplan
• en fjerdedel af de 25-29-årige har ingen uddannelse ud over grundskolen, mens godt halvdelen (54 %) har gennemført en ungdomsuddannelse, helt overvejende en erhvervsuddannelse
• Hver sjette (16 %) af de 25-29-årige har en videregående uddannelse – især de mellemlange videregående uddannelser, med lærer, pædagog og sygeplejerske som de væsentligste 

Sat på spidsen afspejler det, at Kalundborgs unge og yngre: 

• på den ene side deler vilkår med unge i områder med begrænsede uddannelsesmuligheder i lokalområdet ud over gymnasieniveau og udvalgte erhvervsuddannelser
• på den anden side kan indgå i et arbejdsmarked, hvor det har været let at få ufaglært arbejde og tjene en god løn ved det. Gennemsnitsindtægten for Kalundborgs 20-29-årige er ca. 25.000 kr. over landsgennemsnittet. Især i de senere år med lav ledighed har der været en stærk tilskyndelse for unge til at fravælge uddannelse, fraflytning og lavt indtægtsgrundlag under uddannelse

I aldersgrupperne fra 30 år sker der for den enkelte kun sjældent ændringer i det formelle uddannelsesniveau, mens udbuddet af relevante efteruddannelser har større betydning. I disse aldersgrupper ændres kommunens uddannelsesniveau primært som følge af til- og fraflytning.

Udfordringer

Kalundborgs uddannelsesindsats skal altså forholde sig til, at de unge og yngre – lidt forenklet – har fire valgmuligheder: 

• at flytte til en større by for at uddanne sig. Mellem 25 og 30 % af årgangene mellem 18 og 23 år flytter fra Kalundborg
• at påbegynde en af de erhvervsuddannelser, der tilbydes i eller i nærheden af Kalundborg. Af de kun 13 % af de 20-24 årige – eller i alt 366 unge – der i 2008 deltog i en erhvervsuddannelse var en fjerdedel inden for handels- og kontorområdet, en  fjerdedel inden for bygge/anlæg, mens en femtedel var i jern- og metalområdet. Mindre end 7 % var under uddannelse inden for SOSU-området
• at være i arbejde; det var godt halvdelen af de 20-24-årige og 75 % af de 25-29-årige. Siden slutningen af 2008 er tilskyndelsen hertil blevet mindre, og en stigende ledighed har især ramt de yngre mænd – ufaglærte og inden for bygge/anlæg 
• de ca. 6 % af de 20-24-årige i Kalundborg, der i 2008 deltog i videregående uddannelser, deltog helt overvejende i uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske. Disse uddannelser dominerede også blandt de 25-29-årige i Kalundborg, der deltog i videregående uddannelser, som udbydes i Roskilde, Slagelse eller Holbæk og som fjernstudie.

Påvirkningsmuligheder

Med en øget centralisering af uddannelserne er der kun begænsede muligheder for at tiltrække nye uddannelsesinstitutioner til Kalundborg, ligesom muligheden for at tiltrække videregående uddannelser vil være begrænset til ganske få områder.

Men et øget samarbejde med nabokommuner, Region Sjælland og Vækstforum kan understøtte udvikling og etablering af uddannesestilbud i et bredere regionalt område – til gavn for Kalundborg.

Kalundborgs stærke erhvervsposition og spidskompetencer inden for proces og energi, og de stærke traditioner for faglige uddannelser, kan også danne grundlag for nye uddannelsesindsatser inden for de faglige ungdoms- og efteruddannelser, gymnasiale uddannelser og for særlige videregående uddannelser. Et samarbejde med relevante videnscentre og uddannelsesinstitutioner på udvalgte satsningsområder vil ikke i samme omfang være bundet til det lokale og regionale niveau, men kan principielt ske med samarbejdspartnere overalt. 

Fortsat satsning i folkeskolen og gymnasiet på at understøtte elevernes uddannelsesparathed og motivation og fremme elevernes interesse for de tekniske og naturfaglige områder, hvor Kalundborg kan tilbyde særligt gode erhvervsmuligheder, er i forlængelse heraf. 
 

Det er fortsat en væsentlig opgave at sikre, at flest mulige af Kalundborgs unge fuldfører en ungdomsuddannelse – enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. De forskellige gymnasiale uddannelser, Studentereksamen, HF, HHX og HTX, har hver sin profil, og meget tyder på, at HF, HHX og HTX har særlig appel og særlige muligheder i forhold til unge uden uddannelsestraditioner.
 

Der er særlige udfordringer i forhold til de 20-30-årige med grundskolen som eneste uddannelsesbaggrund, fordi de aldrig har påbegyndt en uddannelse, men især fordi de ikke har fuldført en påbegyndt uddannelse. Ansvaret for indsatser, der retter sig mod at begrænse frafaldet fra ungdomsuddannelser, ligger hos den enkelte uddannelsesinstitution.
 

Unge under 30 år, der ikke er i job eller under uddannelse, er særligt indsatsområde for Kalundborg Jobcenter. Vejledningen af de under 25- årige, sker i tæt samarbejde med UU Nordvestsjælland, bl.a. med sigte på at sikre, at unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, støttes og vejledes til områder med gode fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Læs mere i kommuneplanens afsnit om arbejdskraft og beskæftigelse.

Fraflytning af unge med en gymnasial uddannelse til videreuddannelse i de store uddannelsesbyer er et vilkår for Kalundborg, der på kort sigt sænker kommunens uddannelsesniveau.

Tiltrækning og bosætning af veluddannede børnefamilier, der måske er vokset op i Kalundborg og har familie i Kalundborg – eller andre – er derfor helt afgørende for Kalundborgs fremtidige udvikling; ikke mindst fordi henholdsvis 25% og 21% af de beskæftigede med en lang/mellemlang videregående uddannelse er over 55 år. 

Bosætning af veluddannede og fortsat erhvervsudvikling kan derfor bidrage selvstændgt til at hæve uddannelsesniveauet i Kalundborg.