Sundhed

Redegørelse

Kalundborg Kommunes planstrategi har KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) som udgangspunkt for den generelle og borgerrettede sundhedsfremmende indsats, mens de otte folkesygdomme (aldersdiabetes, kræftformer der kan forebygges, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger) er i fokus i den patientrettede forebyggelse. 

Mens kommunen har det fulde ansvar for den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats, deles ansvaret mellem Kommune og Region i forhold til den patientrettede forebyggelse – gennem sundhedsaftalen. Endelig spiller staten en væsentlig rolle i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse gennem reguleringer, fx. afgifter, tilskud, forbud, påbud og infrastruktur.

Kalundborg Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget i foråret 2009 og tager afsæt i  borgernes mulighed for at få det bedste ud af livet – i overensstemmelse med WHO's brede definition af sundhed "som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende".  

Regional udviklingsstrategi

Den regionale udviklingsstrategi har sundhed som indsatsområde. Region Sjælland havde i 2005 den højeste andel svært overvægtige blandt de danske regioner. Udviklingsstrategien peger på behovet for en bred indsats, hvor mange parter samarbejder på tværs. Der peges særligt på indsatser i forhold til børn og unges fysiske og psykiske sundhed og på behovet for at styrke og forbedre ældres livskvalitet og sundhedstilstand. 

Forebyggelseskommissionen  

Regeringens forebyggelseskommision har i april 2009 offentliggjort rapporten "Vi kan leve længere og sundere" med 52 anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. 

Forebyggelseskommissionen viser, at danskere lever dårligere og dør tidligere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det skyldes især danskernes livsstil, hvor de fire KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) spiller en afgørende rolle for dødelighed og middellevetid. Alene rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost tegner sig for ca. 40 pct. af alle dødsfald.

Brede og helhedsorientrerede indsatser

Kalundborg Kommunes sundhedspolitik har fysisk aktivitet, overvægt, rusmidler, mad og måltider samt alkohol og tobak som direkte indsatsområder. 

Forebyggelseskommissionen og Kalundborg Kommunes sundhedspolitik har fokus på den sociale ulighed i sundhed, og Kommunens sundhedsindsats vægter indsatser, der mindsker den sociale ulighed i sundhed. Det lægger således op til brede indsatser, som når en stor del af befolkningen – og samtidig til målrettede tiltag rettet mod borgere, som har brug for hjælp til at træffe de sunde valg. 

Kalundborgs sundhedspolitiks indsatsområder i forhold til voksne borgere omfatter primært generelle oplysende og vejledende tiltag – dog således, at der ved udmøntningen af sundhedspolitikken skal etableres tiltag målrettet den ældre del af befolkningen.

Kalundborg Kommunes sundhedspolitik indeholder, ud over ovenstående direkte indsatser,  brede og tværgående indsatsområder – sundhedsarenaer – med indirekte indflydelse på sundheden.

Sundhedspoltikkens sundhedsarenaer understreger de fysiske omgivelsers betydning for sundhed og velbefindende:

• gode boliger med med udfoldelsesmuligheder og gode rammer for social kontakt  
• gode friarealer i tilknytning til skoler, institutioner og byrum 
• bo- og bykvaliteter i arkitektur, udførelse og vedligeholdelse 
• god kollektiv trafikforsyning 
• sikre transportveje for cyklister og gående  
• sikker adgang til natur- og landskabsområder bl.a. gennem stiforbindelser
• sikre mulighed for såvel organiserede som uorganiserede friluftsaktiviteter

Fokus på børn og unge  

Kalundborg Kommunes sundhedspolitik har særligt fokus på børn og unge, hvor Kalundborg Kommune ønsker at påvirke direkte gennem oplysning, læring, restriktioner og forbud. 

Den direkte påvirkning af børn og unges sundhed med særligt fokus på at udvikle og fastholde en sund livsstil kan ske på mange måder, hvor sunde måltider og frugtordninger i daginstitutioner og skoler har været ønsket gennem mange år. Nu forventes der gennemført et sundt frokosmåltid i daginstitutionerne fra 2010. 

Et andet eksempel er et igangværende projekt "Idræt efter skoletid", som er et tilbud for 4.-10.-klasses elever, der gennemføres i et samarbejde mellem Kalundborg Kommunes 

Ungdomsskole, Skolen på Herredsåsen og en almennyttig boligforening i Kalundborg by. Projektets formål er at introducere en bred gruppe af børn og unge, der ikke af sig selv opsøger idrætstilbud, til forskellige idrætstilbud. Projektet er åbent for alle børn og unge, men har børn og unge fra familer på overførselsindkomster og fra tosprogede familier som primær målgruppe. Aktiviteterne omfatter eksempelvis bordtennis, løbetræning fodbold, golf, tennis, skating, speed, jump og hockey og sigter bl.a på at introducere børn og unge til foreningslivet.

Gode rammer for fysisk aktivitet

Fysisk inaktivitet er – bortset fra rygning – den væsentligste årsag til overvægt, tidlig død og lavere middellevetid. 40 % af alle danskere har stillesiddende job, og selv om flere dyrker aktivt motion i fritiden, sætter det fokus på behovet for øget fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er således gavnligt for sundheden i alle aldersklasser – men særlig vigtigt for børn og unge – ikke mindst fordi gode vaner fra barndommen oftest fortsætter senere i livet.

Adgang til fysisk aktivitet er en væsentlige forudsætning for både den fysiske og psykiske sundhed og almindeligt velvære. Fysisk aktivitet omfatter ikke kun sport og målrettet motion – men også "hverdagsmotionen" i form af gang og cykling i transportøjemed, leg, dans, have- og husarbejde – der også bidrager til øget velvære og sundhed. 

Forebyggelseskommissionen har bl.a følgende anbefalinger i forhold til øget fysisk aktivitet: 

• at børn i 0.-10. klasse skal være fysisk aktive mindst en time dagligt i skoledagen. Muligheden herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, SFO eller fysisk aktivitet i frikvarterer 
• at aktiv transport til og fra skole fremmes i et samarbejde mellem forældre og skoler
• at kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx cykelstier, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser

- i boligområderne

Gode rammer for øget fysisk aktivitet og bevægelse skabes gennem en bred vifte af forskellige indsatser, der både omfatter den fysiske planlægning og udformningen af boligområder med attraktive udearealer, der lægger op til bevægelse og leg for både børn – og voksne. 

Samtidig skal infrastrukturen fremme, at "bevægelse ved egen kraft" – gang, cykling, rulleskøjter mv. er attraktivt og trygt, så mange dagligdags gøremål som indkøb og transport over kortere afstande lægger op til bevægelse og aktivitet – gennem god planlægning, sikre stier og attraktive udearealer.  

- i foreningerne

De senere års vækst i motion og bevægelse er i stort omfang sket uden for det traditionelle foreningsbaserede idrætsliv, fx i fittnesscentre og som individuel og uorganiseret motion, fx løb og cykling. For at styrke og udbrede motion og skabe gode rammer for aktivitet fordrer det udvikling af nye og forpligtende samarbejder mellem mange forskellige parter og interessenter, fx. borgere, foreninger og institutioner om initiativer på tværs – især med sigte på at tiltrække nye og brede målgrupper. Kommunen kan evt. facilitere udviklingen af sådanne samarbejder, men det frivillige og lokale engagement er forudsætningen.       

- i kommunens institutioner   

Folkeskolen og SFO'en er centrale steder for fremme af gode vaner i forhold til fysisk aktivitet.
Internationale undersøgelser peger på, at veltilrettelagte indsatser i skoleregi kan medføre
sundhedseffekter såvel som bedret koncentrationsevne. I Kalundborg Kommunes skolepolitik, som forventes endeligt vedtaget i sensommeren 2009, foreslås, at børn i Kalundborg kommune er fysisk aktive mindst en time om dagen gennem forskellige tiltag.