Planlovens krav

Planloven indeholder bestemmelser om kommuneplanens tilblivelse, indhold og retsvirkninger. Et centralt element i tilblivelsen af kommuneplanen er offentlighedens mulighed for at få indflydelse på planlægningen.

Planlovens krav til procedurer

Hver kommune i landet skal efter Planloven opretholde og vedligeholde sin kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, såvel i byerne som i det åbne land.

Kommunen skal løbende revidere kommuneplanen. I første del af valgperioden på fire år skal Kommunalbestyrelsen fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen – planstrategien – og beslutte de nødvendige revisioner af kommuneplanen.

Miljøministeren har pligt til at gøre indsigelse mod et forslag til kommuneplan, hvis det ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Miljøministerens beføjelser udøves af By- og Landskabsstyrelsen og styrelsens miljøcentre i Århus, Odense og Roskilde. 

Indhold og opbygning

Planloven stiller en række krav til kommuneplanens opbygning. Kommuneplanen skal omfatte følgende elementer (§ 11, stk. 2):

• kommunens hovedstruktur
• retningslinjer for arealanvendelse
• rammer for lokalplanlægningen

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til ovenstående retningslinjer og rammer (§ 11, stk. 3). Endelig skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger.

Det er op til den enkelte kommune at disponere, hvordan hovedstruktur, retningslinjer og rammer skal stå i kommuneplanen. Det er afgørende, at Kommunalbestyrelsen forholder sig til alle emner i kommuneplankataloget (§11 a), og at retningslinjerne i arealdisponeringen på en hensigtsmæssig måde dækker hele kommunens areal. Læs mere i Vejledning om Kommuneplanlægning.

Planlovens emner som kommuneplanen skal indeholde planlægning og retningslinjer for:

1. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder
2. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv.
3. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder
4. Beliggenheden af trafikanlæg
5. Beliggenheden af tekniske anlæg
6. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav
7. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg
8. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener
9. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder
10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder
11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket
12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder
13. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser
14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier
15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber
16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi
17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande
18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen
19. Realisering af landsplandirektiver

Hovedstrukturen for Kalundborg Kommuneplan tager udgangspunkt i planstrategiens politiske mål. Således opdelt i fire overordende hovedpolitikker sætter planen mål og retningslinjer for emnerne i kommuneplankataloget. For hvert emne følger en redegørelse for retningslinjerne. De lokale forhold uddybes i sidste og femte del og supplerer kommuneplanens hovedstruktur. I samme afsnit følger rammerne, der beskriver bygge- og anvendelsesmulighederne i de enkelte dele af kommunen. Læs de uddybende beskrivelser og rammerne i afsnittet om lokale forhold og rammer.

Miljøvurdering

Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1398 af 22. oktober 2007) skal kommuneplaner som hovedregel miljøvurderes.

Læs miljøvurderingen af kommuneplanen for Kalundborg kommune her.

Offentliggørelse og høring

Et grundelement i planloven er at offentligheden – enkeltpersoner, virksomheder, foreninger mv. – skal have mulighed for at få indflydelse på planlægningen og dermed den fremtidige arealanvendelse i byerne og det åbne land. Det indebærer, at befolkningen får information om kommunalbestyrelsens overvejelser på et tidspunkt og i en form, der åbner reel mulighed for at påvirke beslutningstagerne.

Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen sørge for en aktiv debat, enten sammen med fremlæggelse af planstrategien eller ved fremlæggelse af planforslaget.

Det er op til planmyndigheden at vurdere, hvordan dette konkret kan ske. Men planloven fastsætter nogle mindstekrav om bl.a. høringsfrister, om offentlig bekendtgørelse og om, hvem planforslag og planer skal sendes til. Læs mere i Vejledning om kommuneplanlægning. 

 
Forslaget til planstrategi for Kalundborg kommune var fremlagt til debat i perioden fra den 24. april til den 19. juni 2007. Forslag til kommuneplan 2009-2021 fremlægges til offentlig debat i sommeren 2009.

Retsvirkninger

Hovedreglen er, at en kommuneplans retsvirkninger indtræder ved Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planen efter planlovens §27, stk. 1.

Det betyder, at Kommunalbestyrelsens lokalplankompetence og forpligtelsen efter planlovens §12, stk. 1 til at virke for kommuneplanens gennemførelse, træder i kraft samtidig med, at kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplanen endeligt.

Ved den endelige vedtagelse af kommuneplanen kan planen også danne grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutning om tilbageførsel af arealer til landzone.

Forbudsbestemmelserne i §12, stk. 2 og 3 kan derimod først anvendes, når kommuneplanen er offentligt bekendtgjort.

Læs om retsvirkninger for kommuneplanens rammer.

Læs mere om retsvirkninger i Vejledning om kommuneplanlægning.

Sammenhæng til andre planer

Af planloven fremgår, at kommuneplanen i sin redegørelse skal beskrive forholdet til en række statslige sektorplaner og til den regionale udviklingsplan. Se kommuneplanens afsnit om forholdet til andre planer.

Lokalplaner

Planloven fastlægger, at der skal udarbejdes en lokalplan, inden et større anlægsarbejde eller byggeri sættes i gang, eller en større nedrivning gennemføres. Der skal også udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens gennemførelse.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udarbejde lokalplaner for de fastlagte rammeområder enten udfra egne konkrete ønsker eller efter henvendelse fra en bygherre, grundejerforening el. lign. efter retningslinierne i rammerne. Du kan finde lokalplanerne på kommunens hjemmeside.