Forhold til andre planer |
Kommuneplanen er en del af et større, nationalt plansystem, hvor statslige og regionale planer stiller krav til kommuneplanenAf planloven fremgår, at kommuneplanen i sin redegørelse skal beskrive forholdet til en række statslige sektorplaner og til den regionale udviklingsplan. Figuren nedenfor viser det danske plansystem, som det tager sig ud efter 1. januar 2007.
Den Regionale UdviklingsstrategiDen Regionale Udviklingsstrategi, der er vedtaget af Regionsrådet i 2008, er Region Sjællands udviklingsplan. Den Regionale Udviklingsstrategi gælder i fire år og skal give et bud på perspektiver for byernes og landdistrikternes udvikling. Strategien skal være med til at skabe bedre vilkår for borgere og erhvervsliv i regionen. Den forholder sig til en række centrale områder, herunder natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse samt kultur. Strategien er opbygget af tre dele – udgangspunkt, udfordringer og udviklingsperspektiver. Der er to perspektiver, henholdsvis Den Sammenhængende Region (by og land) og Det Internationale Perspektiv. Derudover er der fem temaer:
Kalundborg Kommune har været i dialog med Region Sjælland under tilblivelsen af Den Regionale Udviklingsstrategi, og kommuneplanen understøtter de formulerede mål i Den Regionale Udviklingsstrategi.
PlanstrategiKalundborg Kommune har en planstrategi - Kalundborg Kommune i fremtiden. Planstrategien har været i offentlig høring i foråret 2007. På baggrund af de indsendte høringssvar er der udarbejdet en hvidbog, og kommunalbestyrelsen vedtog den 27. februar 2008 planstrategien med den tilhørende hvidbog og principperne for revisionen af kommuneplanen.
Planstrategiens tre hovedtemaer hedder: Bosætning, Det åbne land og Bæredygtig erhvervsudvikling. Dertil er der to tværgående emner: Sundhed og Uddannelse. Disse to emner var med i planstrategiforslaget og blev efter høringsperioden suppleret af yderligere et emne. Kommunalbestyrelsen besluttede nemlig at Klima også skulle med som konsekvens af den øgede fokus på klimaændringerne og behovet for at indtænke energibesparelse, omlægning til vedvarende energi og tilpasning til klimaændringerne ind i kommuneplanen.
Planstrategiens målsætninger er indarbejdet i kommuneplanen.
LandsplanlægningLandsplanredegørelsen og de statslige interesser i kommuneplanlægningen sætter de overordnede rammer for kommunernes planlægning. Kalundborg Kommune har i sin kommuneplan forholdt sig til de 19 emner i kommuneplankataloget (planlovens §11a).
Regionplan - ophævelse af regionplanretningslinjerI forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse den 1. januar 2007 fik regionplanretningslinjerne i de gældende regionplaner retsvirkning som landsplandirektiv.
VandplanenDanmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i år 2015. Derfor skal Danmark og de andre EU-lande gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet.
Staten udarbejder vandplaner for 23 hovedvandoplande. By- og Landskabsstyrelsen og de syv miljøcentre står for arbejdet med at skrive planerne. Planlægningen er beskrevet i Miljømålsloven. Efter den oprindelige plan skulle forslag til vandplanerne have været i høring fra december 2008 til juni 2009. Da planerne imidlertid er et af elementerne i regeringens ministerudvalg for Grøn Vækst, må planforslagene afvente et udspil fra dette udvalg.
Læs kommuneplanens redegørelse for vandløb, søer og kystvande. Læs kommuneplanens redegørelse for vandindvinding. Læs kommuneplanens redegørelse for vandforsyning Læs kommuneplanens redegørelse for spildevand
Natura 2000 planerNatura 2000 beskytter europæisk natur i EU-landene og er et vigtigt omdrejningspunkt for naturbeskyttelsen også i Danmark. Natura 2000 er fællesbetegnelsen for to af EU's direktiver, det såkaldte Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Målet er at sikre biologisk mangfoldighed i EU's medlemslande og levere et globalt bidrag.
Staten udarbejder Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder. By- og Landskabsstyrelsen, de syv miljøcentre og Skov- og Naturstyrelsen står for arbejdet med at skrive planerne. Kravene til planerne er beskrevet i Miljømålsloven og - for de skovbevoksede områder - i Skovloven. Efter den oprindelige plan skulle forslag til planerne have været i høring fra december 2008 til juni 2009. Da planerne imidlertid er et af elementerne i regeringens ministerudvalg for Grøn Vækst, må planforslagene afvente et udspil fra dette udvalg.
Læs kommuneplanens redegørelse for naturbeskyttelse.
RåstofplanenRåstofplanen viser regionens udlæg af graveområder samt interesseområder. På tidspunktet for offentliggørelse af kommuneplanforslaget er Råstofplanen påklaget til Naturklagenævnet med opsættelig virkning, det er derfor Regionplanens retningslinjer, der er gældende for råstofområdet.
Læs kommuneplanens afsnit om indvinding af råstoffer.
Statslig trafikplanIfølge Lov om trafikselskaber, Lov nr. 582 af 24. juni 2005, skal staten mindst hvert 4. år udarbejde en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten.
I Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018 indgår planer om en udbygning af Nordvestbanen med dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. Kalundborg Kommune har som målsætning at arbejde for en forbedret jernbaneforbindelse mellem Kalundborg og Hovedstadsområdet.
Læs kommuneplanens afsnit om jernbaner.
Trafikselskabernes trafikplan for offentlig serviceDe regionale trafikselskaber skal med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4. år udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet.
Læs kommuneplanens afsnit om transportforsyning.
Region Sjælland har i samarbejde med Trafikselskabet MOVIA og kommunerne udarbejdet Trafikplan for Region Sjælland 2009, der skal sikre et fokuseret og attraktivt regionalt trafiknet. Målet er at tiltrække nye passagerer og vende den negative udvikling. Trafikplanen opdeler de eksisterende regionale busruter og lokalbaner i tre kategorier efter følgende principper;
Der er i planen lagt vægt på tre ting: 1) Udvikling af et let forståeligt, regionalt sammenhængende net af busser og lokaltog, 2) Implementering af trafikplanen sker i tæt dialog med Movia og kommunerne og 3) Trafikplanen gennemføres indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
SektorplanerKalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning A/S vil i planperioden samarbejde om udarbejdelsen af sektorplaner for henholdsvis varme- og vandforsyning samt spildevand.
Samarbejde med nabokommunerPlanlægningen af den overordnede infrastruktur, bymønster, detailhandel mv. forudsætter et samarbejde på tværs af kommunegrænser. Kalundborg Kommune har under udarbejdelsen af kommuneplanen været i dialog med nabokommunerne om tværkommunale emner som fx udpegning af vindmølleområder og erhvervsområder. Planlæggerne i Nordvestsjælland har dannet et fagligt netværk og har i forbindelse med udarbejdelsen af de nye kommuneplaner afholdt jævnlige erfa-møder.
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |