Første samlede plan |
|
Med kommunalreformen fulgte kravet til en samlet kommuneplan og behovet for en harmoniseret kommuneplan for den nye storkommune Kalundborg. En samlet kommuneplan for den nye kommune skal vedtages inden udgangen af 2009. Planen sammenfatter de nye ansvarsområder og opstiller Kommunal-bestyrelsens mål og retningslinier for fremtiden.
|
Nyt i planlægningenI forbindelse med denne kommuneplan er der tilført nye planlægningstemaer fra regionplanen. Disse temaer er som udgangspunkt overført uændret eller som tilpasninger af eksisterende planlægning. Dog er der foretaget ny planlægning for følgende temaer: detailhandel, vindmøller, stier og geologi. En del af de temaer, der er overført uændret fra regionplanen, er temaer der knytter sig til benyttelse- eller beskyttelse af det åbne land. Se kommuneplanens afsnit om planlovens krav for at se listen med alle planlægnings-temaer.
Helhedsorienteret planlægningGode udviklingsbetingelser for virksomhederne skaber arbejdspladser og beskæftigelse til kommunens borgere og dermed grundlaget for Kalundborg kommunes fremtidige udvikling. Samtidig skal borgernes ønsker om gode boliger og lokalmiljøer og en god privat og offentlig service tilgodeses. Planlægningen skal således afveje og samordne mange forskellige mål og interesser. Nøgleordene er miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og innovative løsninger på både nuværende og kommende udfordringer.
Indenfor en række kommunale serviceområder er der vedtaget mål og politikker, nogle sektoroverskridende og andre sektorbundne. Som noget nyt i forhold til de tidligere kommuneplaner inddrager denne kommuneplan også de politiske mål for de kommunale serviceområder. Formålet er dels at skabe større gennemsigtighed og sammenhæng mellem de forskellige mål og politikker indbyrdes; dels skabe en tydeligere sammenhæng mellem de overordnede politikker, udviklingsmål og udmøntningen i den fysiske planlægning, i form af arealudlæg, retningslinjer for arealanvendelse og beskyttelseshensyn.
De politiske mål skal nås ved at tænke tværsektorielt, helhedsorienteret og i et langsigtet perspektiv. Som et eksempel kan nævnes det tværgående tema Sundhed, hvor målene om den forebyggende sundhedsindsats både kobler sig til bestemmelser om den fysiske planlægning (stiplan, veje og boligudlæg), de turistpolitiske mål og mål for erhvervsudviklingen (turisme).
Et andet eksempel er det tværgående tema Uddannelse, der understreger at uddannelsesmulighederne for Kalundborg kommunes borgere, indenfor rimelig transportafstand, ikke kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Kun indpendling eller bosætning af højtuddannede kan sikre det - i overensstemmelse med at Erhvervs-og udviklingspolitikken har bosætning som væsentligste indsatsområde.
Løbende revisionKommuneplanen har et 12 årigt perspektiv. Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen. Det foregår ved, at kommunalbestyrelsen hvert år i valgperioden tager et hovedpolitikområde til behandling. Som en del af denne behandling gennemføres en dialog med interessenter og en egentlig høring i forhold til alle borgere i kommunen. I 2010 tages hovedpolitikområdet – Virksomhed og job – til revision. Derudover fremlægger Kommunalbestyrelsen i 2011 en politisk strategi for kommuneplanlægningen – planstrategien. Her er – Vision og udvikling – og dermed de tværgående temaer i fokus. Læs også kommuneplanens afsnit om planlovens krav.
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Informationer på kort |
|
Oversigtskort (opdateres ikke ved kommuneplantillæg):
(A0 format = plakatstørrelse 841 x 1189 mm) |