Første samlede plan

Med kommunalreformen fulgte kravet til en samlet kommuneplan og behovet for en harmoniseret kommuneplan for den nye storkommune Kalundborg. En samlet kommuneplan for den nye kommune skal vedtages inden udgangen af 2009. Planen sammenfatter de nye ansvarsområder og opstiller Kommunal-bestyrelsens mål og retningslinier for fremtiden.
 

Ny kommune - ny kommuneplan

Kommunalreformen betød sammenlægning af fem kommuner (Kalundborg, Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Høng) og nye ansvarsområder fra det nedlagte Vestsjællands Amt. Sammenlægningsudvalget vedtog i 2006 en Vision for den nye kommune, og i 2008 blev der vedtaget en Planstrategi med henblik på at kunne udarbejde en ny og samlet kommuneplan for den nye storkommune Kalundborg i 2009. 

Udarbejdelsen af den nye kommuneplan har på den ene side handlet om at sammenlægge og harmonisere de gamle planer og på den anden side at få Kommunalbestyrelsens visioner og ønsker for den fremtidige udvikling udkrystaliseret i form af mål og retningslinjer i et 12-årigt perspektiv.

Harmonisering af rammebestemmelser og -afgrænsninger

At gå fra fem kommuneplaner til én handler bl.a. om få afstemt og harmoniseret rammebestemmelser og -afgrænsninger og vedtage en struktur for den nye kommuneplan.

Kommunens areal er inddelt i fem planområder, der hver har udgangspunkt i en af centerbyerne Kalundborg, Høng, Gørlev, Ubby-Jerslev og Svebølle og som hver udgør en form for "lokalsamfund" med hensyn til privat og offentlig serviceforsyning. For at binde kommuneplanens hovedstruktur og rammedel sammen er der udarbejdet en lokal hovedstruktur der giver en præsentation af hvert planområde indeholdende en karakteristik og en beskrivelse af de lokale forhold. Dertil er der udarbejdet en lokal redegørelse, hvor den mere specifikke redegørelse for de enkelte arealudlæg samt deres miljøvurdering findes.

Rammeafsnittet er delt op i henholdsvis de generelle rammebestemmelser og specifikke bestemmelser for hvert rammeområde. De generelle rammebestemmelser er opdelt i to hovedgrupper; de arealorienterede bestemmelser og de mere emneorienterede.

Arealudlæg

En meget central del af kommuneplanen er udpegningen af nye arealer til udlæg af boliger og erhverv. Der er sket nye udlæg til boliger i Kalundborg by, Ulstrup, Svebølle by, Særslev-Snertinge, Havnsø, Gørlev by, Kr. Helsinge samt landsbyerne Buerup og Reerslev. Der er der sket nye udlæg til erhverv i Kalundborg by og Rørby. Endvidere har bl.a. områder i Kalundborg by og Høng by ændret anvendelse til blandede byfunktioner i omdannelsesområder. Den nærmere redegørelse for udpegningsgrundlaget og arealstørrelser findes i kommuneplanens afsnit om boligudbygning og erhvervsudbygning. Af andre arealudlæg kan nævnes udvidelse af campingpladser og reservation til vindmøller. 

Nyt i planlægningen

I forbindelse med denne kommuneplan er der tilført nye planlægningstemaer fra regionplanen. Disse temaer er som udgangspunkt overført uændret eller som tilpasninger af eksisterende planlægning. Dog er der foretaget ny planlægning for følgende temaer: detailhandel, vindmøller, stier og geologi. En del af de temaer, der er overført uændret fra regionplanen, er temaer der knytter sig til benyttelse- eller beskyttelse af det åbne land. Se kommuneplanens afsnit om planlovens krav for at se listen med alle planlægnings-temaer.

Helhedsorienteret planlægning 

Gode udviklingsbetingelser for virksomhederne skaber arbejdspladser og beskæftigelse til kommunens borgere og dermed grundlaget for Kalundborg kommunes fremtidige udvikling. Samtidig skal borgernes ønsker om gode boliger og lokalmiljøer og en god privat og offentlig service tilgodeses. Planlægningen skal således afveje og samordne mange forskellige mål og interesser. Nøgleordene er miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og innovative løsninger på både nuværende og kommende udfordringer.   

Indenfor en række kommunale serviceområder er der vedtaget mål og politikker, nogle sektoroverskridende og andre sektorbundne. Som noget nyt i forhold til de tidligere kommuneplaner inddrager denne kommuneplan også de politiske mål for de kommunale serviceområder. Formålet er dels at skabe større gennemsigtighed og sammenhæng mellem de forskellige mål og politikker indbyrdes; dels skabe en tydeligere sammenhæng mellem de overordnede politikker, udviklingsmål og udmøntningen i den fysiske planlægning, i form af arealudlæg, retningslinjer for arealanvendelse og beskyttelseshensyn.

De politiske mål skal nås ved at tænke tværsektorielt, helhedsorienteret og i et langsigtet perspektiv. Som et eksempel kan nævnes det tværgående tema Sundhed, hvor målene om den forebyggende sundhedsindsats både kobler sig til bestemmelser om den fysiske planlægning (stiplan, veje og boligudlæg), de turistpolitiske mål og mål for erhvervsudviklingen (turisme).

Et andet eksempel er det tværgående tema Uddannelse, der understreger at uddannelsesmulighederne for Kalundborg kommunes borgere, indenfor rimelig transportafstand, ikke kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Kun indpendling eller bosætning af højtuddannede kan sikre det - i overensstemmelse med at Erhvervs-og udviklingspolitikken har bosætning som væsentligste indsatsområde.    

Løbende revision  

Kommuneplanen har et 12 årigt perspektiv. Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen. Det foregår ved, at kommunalbestyrelsen hvert år i valgperioden tager et hovedpolitikområde til behandling. Som en del af denne behandling gennemføres en dialog med interessenter og en egentlig høring i forhold til alle borgere i kommunen. I 2010 tages hovedpolitikområdet – Virksomhed og job – til revision. Derudover fremlægger Kommunalbestyrelsen i 2011 en politisk strategi for kommuneplanlægningen – planstrategien. Her er – Vision og udvikling – og dermed de tværgående temaer i fokus. Læs også kommuneplanens afsnit om planlovens krav.