Turisme

Redegørelse

Kalundborg Kommune har fået udarbejdet en turistpolitisk redegørelse, som rummer en kortlægning af turismen og turismeerhvervet i Kalundborg Kommune samt en strategi for, hvordan turismen kan udvikles. Kommunenplanens afsnit om turisme bygger i høj grad på den turistpolitiske redegørelse, og det nedenstående stammer i hovedtræk fra den.

Turisme i Kalundborg Kommune

Kalundborg er ikke nogen stor turistkommune og har ikke nogen stærk profil som turistdestination. Det betyder imidlertid ikke, at Kalundborg ikke har turistmæssige styrker og muligheder. Overnatningstallet ligger således tæt på det gennemsnitlige for Region Sjælland, og destinationen står relativt stærkt på f. eks. camping og erhvervsturisme.

Den overvejende del af turismen er ferieturisme, erhvervsturismen andel er kun på godt 16.000 til 18.000 overnatninger om året. Måles der kun på de overnatningskategorier der er relevant for erhvervsturismen viser det sig dog at Kalundborg har den største andel erhvervsturisme-overnatninger af alle kommuner i Region Sjælland (66,8%) på trods af et begrænset værelsesudbud.

Den nuværende turisme i kommunen er temmelig ujævnt fordelt på overnatningsformer. Kalundborg er stærk på camping - med ikke mindre end ni campingpladser. Overnatningstallene fordelt på de enkelte overnatningsformer fremgår af nedenstående tabel:

Fig. Antal kommercielle overnatninger i Kalundborg kommune 2006

I den turistpolitiske redegørelse fremhæves, at et af hovedmotiverne til at kommunen vælges som feriested, er naturen og badestrande. Disse kvaliteter – og heraf specielt de mange, gode strande – er også hovedårsag til, at kommunen har betydelige styrker med hensyn til overnatningstilbud til ferieturisterne. Især skal der udover den store kapacitet indenfor camping nævnes de mange feriehuse. Med over 8.000 feriehuse er Kalundborg en af regionens største feriehuskommuner.

I forhold til ferieturismen er en af de største svagheder der fremhæves dog fravær af større, egentlige turistattraktioner.

Den store andel af erhvervsturisme er relateret til arbejds- og forretningsbesøg eller til kurser og konferencer i kommunen. Erhvervsturisterne kommer, fordi kommunens store virksomheder har mange underleverandører, og fordi der – pga kommunens stærke erhvervsliv – afholdes en del kurser og konferencer i lokalområdet.
 

Udover den traditionelle ferie- og erhvervsturisme statses der også på krydstogtsturisme hvilket har ført til at Kalundborg i de senere år har skabt en position som en af provinsens førende krydstogthavne.

Alle feriehuse og campingpladser er placeret i kystnærhedszonen. Da netop kystferieformen - knyttet til de smukke kystlandskaber og strandene - er den væsentligste kvalitet for Kalundborg Kommune som turistdestination, er en kystnær placering for campingpladser, feriehoteller og feriehuse en nødvendighed. Turisterne skal ikke blot kunne nå badestrande og andre kystoplevelser så tæt på overnatningsstedet som muligt, dette skal også – for at være attraktivt – opleves som en del af den større helhed, der signalerer kystferie, badeferie, aktiv ferie i kystnaturen, afslapning ved vandet etc. Kalundborg Kommune vil arbejde for og med en videreudvikling og en kvalitetsmæssig forbedring af turistmæssige destinationer i kystnærhedszonen, men vil samtidig gøre det med respekt for kystlandskaberne, herunder de planlægningsmæssige bindinger, disse er pålagt (se retningslinjen vedr. kystnærhedszonen).

I den forbindelse viderefører Kalundborg Kommune i hovedtræk den inddeling i turistmæssige delområder, som blev introduceret af det tidligere Vestsjællands Amt i regionplanen. Inddelingen i delområder svarer til en identificering af forskellige områder, som har væsentligt forskellige turistmæssige kvaliteter og som rummer en forskellig grad af robusthed over for udvikling. Se nedenfor.

Potentialer for turismeerhvervet

I analyser af turismen som erhverv er overnatningstallene af særlig interesse, da turismens lokaløkonomi i høj grad knytter sig til overnatningsfunktionen, Dels lægges op mod halvdelen af turismeomsætningen på overnatningsstederne, dels knytter en væsentlig del af den øvrige omsætning sig til byer og lokaliteter omkring overnatningsstedet. Det drejer sig eksempelvis om omsætningen i den lokale detailhandel, herunder supermarkeder og byggemarkeder. Dette kan være af særlig betydning for byer og lokalområder langs kysten, som i andre sammenhænge er beliggende i udkantsområder. Her kan en udvikling af turismen bidrage væsentligt til en levendegørese og udvikling. Det drejer sig bl.a. om Reersø, Havnsø, Mullerup og Sejerø Havn og By. Se også diskussionen om lokalområdernes særlige potentialer under bymønster.  

Kalundborg kommune har et stort potentiale for feriehusudlejning, som desværre næsten ikke udnyttes i dag.

Her ud over er der et ikke uvæsentligt overnatningstal i kommunens lystbådehavne – ca. 18.000 personovernatninger i 2007 - men også her er der plads til forbedringer.

Kalundborg by står stærkt på vandrehjemsområdet, med at af landets bedste vandrehjem i Kalundborg samt et mindre vandrehjem på Sejerø

Turistvirksomheder i Kalundborg drives i alt overvejende grad af ejer eller forpagter. Nationale kæder er ikke repræsenteret, med vandrehjemmet som undtagelse. Styrken i denne model er et stort personligt engagement og en betydelig handlekraft. Virksomheden bliver synonym med ejerens / lederens personlighed, og det er en styrke i en tid, der råber på individualitet og ’personality’. Svagheden er, at det kan være svært at bevare det strategiske overblik og fokus på udvikling, når lederen selv må stå for det hele i den daglige drift. Nogle af de udfordringer der kan peges på i den forbindelse, er: økonomistyring; forretningsplanlægning; produktudvikling, herunder udvikling af oplevelser og nye forretningsområder; anvendelse af underleverandører, forpagtere m.v.; rekruttering, delegering og personaleledelse; salg, markedsføring og PR; samt generationsskifte.

Som ovenfor nævnt er også krydstogtturisme i vækst, og en udvikling af Kalundborg som destination for krydstogtturisme skal ses i sammenhæng med en udvikling af Kalundborg By som en turistdestination i sig selv.

Delområder for turisme

Kalundborg Kommune kan opdeles i fem delområder for turisme. Delområderne er dels et udtryk for, at kommunens forskellige områder rummer forskelligartede potentialer for turisme, dels at de enkelte områders natur- og landskabsmæssige kvaliteter danner forskellige forudsætninger for etablering af anlæg for turisme. Inddelingen i delområder er i store træk overtaget fra Regionplan 2005 for Vestsjællands Amt. Inddelingen er vist på kortet, og  delområderne er beskrevet nedenfor. Nummereringen er videreført fra Regionplanen. Delområderne henviser hovedsageligt til turismeforhold i det åbne land. For nærmere beskrivelse af turismepotentialerne i byerne henvises til den turistpolitiske redegørelse.

2. Storebæltskysten

Stort set hele kyststrækningen har interesse som udflugtsmål. Der er mange fine badestrande, og badevandet er næsten alle steder meget rent. Det store turistmæssige potentiale i Storebæltskysten ligger i en udvikling af overnatningsturismen, særligt ved en øget udlejning af de mange sommerhuse i området samt kvalitetsforbedringer i sommerhusområderne. Aktiviteter der udnytter kysten og vandet skal fremmes, dvs. sejlsport, fiskeri m.m. Stier til gavn for cykelturismen kan udbygges. Der bør satses på at udbygge større turistanlæg i byerne, specielt i Kalundborg, og mindre anlæg i SOMMERHUSOMRÅDERNE samt i de mindre byer i baglandet. Desuden vil kommunen arbejde for en udvidelse af overnatningsmulighederne langs kysten.

Størstedelen af kysten er Kystnærhedszone B, hvilket betyder, at byggeri og anlæg skal begrænses til det mindst mulige men at kysten samtidigt - under skyldig hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i kystlandskabet - vurderes som relativt robust over for udvikling af fx turistmæssige destinationer.

3. Sejerøbugten

Kyststrækningen mod nord - herunder området omkring Saltbæk Vig - rummer mange af de samme kvaliteter som Storebæltskysten - og der bør tages de samme hensyn. Området rummer desuden et meget varieret landskab, og en stor del områderne nærmest kysten er kategoriseret som kystnærhedszone A, hvilket betyder at der skal udvises den største tilbageholdenhed med nye udviklinger.

5. Åmosen

Det kuperede terræn specielt ved Bjergsted, de store skove og Skarridsø gør området landskabeligt værdifuldt. Sammen med de mange godser, fortidsminder og andre kulturhistoriske attraktioner er området interessant som udflugtsområde og som mål for cykel- og vandrerturisme. Der bør satses på at udbygge stier, parkeringspladser og informationstavler.
 

Der bør arbejdes videre på at udvikle Fugledegård som et sted hvor der formidles kendskab til Åmosen fra forhistorisk tid til i dag. I de større byer kan der desuden udvikles aktiviteter og attraktioner, som understøtter turistområderne langs kysten.

Områderne rummer vigtige, beskyttede naturområder, hvor byggeri og anlæg helst skal undgås.

8. Det åbne land

Dette område omfatter primært jordbrugsområder i det åbne land uden større beskyttelsesinteresser. Spredt i området findes mange mindre attraktioner som fortidsminder, kirker, herregårde og andre historiske bygninger, der tilsammen udgør et interessant turistprodukt. Området kan først og fremmest udvikles som udflugtsområde. Cykelturismen har visse muligheder, da der aldrig er langt mellem attraktionerne. Landboturismen er en ferieform, som kan udvikles.

9. Øerne

Øerne er først og fremmest interesseområder for lystsejlere og for udflugtsturisme. En vis udbygning af faciliteterne på havnene og forbedringer for campingturister samt forbedringer af sommerhusene kan supplere den nuværende turisme samtidig med, at de små øsamfund bevares. Der skal tages vidtstrakt hensyn til natur og landskab.

Kommuneplanens indsatser

Kommuneplanen sætter rammerne for udviklingen af en lang række turistmæssige temaer. Afsnittet By og Landskab / Rekreativ struktur rummer målsætninger og retningslinjer for en række konkrete turismeanlæg:

• Sommerhuse
• Feriehoteller
• Campingpladser
• Overnatningspladser i øvrigt
• Kolonihaver
• Lystbådehavne
• Fritidsanlæg
• Støjende fritidsanlæg
• Stier

Derudover er der formuleret retningslinjer for besøgsområder, som egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Kommuneplanen sætter dermed ikke kun rammerne for de fysiske anlæg knyttet til turisme, men også for indsatser for natur og formidling og dermed for udviklingen af oplevelser for besøgende.

Udover retningslinjer for fremtidige udviklinger rummer kommuneplanen konkrete rammer for eksisterende og planlagte turistanlæg. Disse findes under Lokale forhold og rammer, hvor der også er redegjort for turistanlæg for hvert enkelt lokaltområde.

Baggrund for mål

Målene for turisme er baseret på Planstrategien, Regionplan 2005 for Vestsjællands Amt samt den turistpolitiske redegørelse for Kalundborg Kommune.