Kalundborg Kommune har fået udarbejdet en turistpolitisk redegørelse, som rummer en kortlægning af turismen og turismeerhvervet i Kalundborg kommune samt en strategi for, hvordan turismen kan udvikles. Dette afsnit vedrørende turisme bygger i høj grad på denne turistpolitiske redegørelse. |
Mål
Det er Kommunalbestyrelsens mål at:
- udnytte potentialet i turismeerhvervet med udgangspunkt i kyst, landskab, Kalundborg by og havn og virksomheder i erhvervet ved at skabe og synliggøre attraktivitet og muligheder
- medvirke til, at turismen i Kalundborg kommune udvikles på et bæredygtigt grundlag i forhold til natur og miljø, således at den bidrager til at bevare og udvikle lokalsamfundene som aktive, velfungerende samfund
- fremme nye turistattraktioner og udflugtsmål, der tager udgangspunkt i kommunens natur- og kulturværdier
- fremme udviklingen i overnatningstilbud kvantitativt og kvalitativt
- arbejde på branding af Kalundborg kommune
- Udvikle udvalgte besøgssteder og turistlokaliteter
|
Sidst opdateret 23/02-2010