Arbejdskraft og beskæftigelse

De kommende års udfordringer på arbejdsmarkedet er at fastholde en høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens og undgå, at der sker en udstødning fra arbejdsmarkedet i forbindelse med en midlertidig afmatning. 

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

• tiltrække kvalificeret arbejdskraft og understøtte virksomhedernes rekrutteringsgrundlag
• antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed skal begrænses mest muligt 

• antallet af lange sygedagpengeforløb skal nedbringes

• antallet af unge (under 30-årige) på overførselsindkomst skal begrænses mest muligt 

Redegørelse

På beskæftigelsesområdet fastsætter Beskæftigelsesministeren årligt de indsatsområder, der danner rammen om kommunernes indsatser i de årlige beskæftigelsesplaner. 

Af Kalundborg kommunes knap 50.000 indbyggere er 31.384 i den erhvervsaktive alder – dvs. mellem 16 og 64 år. (januar 2008). 77 % heraf er på arbejdsmarkedet – som beskæftigede eller ledige – mens de øvrige er uden for arbejdsstyrken, fx under uddannelse, hjemmegående eller pensionerede. 
 

Erhvervsfrekvensen i Kalundborg kommune er ca. 2 % lavere end erhvervsfrekvensen i Østdanmark som helhed. Begge steder er erhvervsfrekvensen faldet fra omkring 79 % i 1980'erne til 74 % i 2006 – men i 2007 atter steget til 77 %. Udviklingen gennem de sidste 25 år afspejler flere forhold:

• faldende ungdomsårgange medfører, at befolkning og arbejdsstyrke er blevet ældre 
• unge indtræder senere på arbejdsmarkedet på grund af uddannelse. Dels søger flere unge en uddannelse, dels er de unge blevet ældre, når de indtræder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse
• I Kalundborg kommune forsvinder mellem en fjerdedel og en tredjedel af en ungdomsårgang i alderen 18-25 år  bl.a for at søge uddannelse i de større uddannelsesbyer
• de 30-50-åriges erhvervsdeltagelse er faldet siden 1992, hvor 90 % deltog på arbejdsmarkedet, mens kun 86 % deltog i 2006  
• de 50-60-årige deltager i højere grad på arbejdsmarkedet nu end for 25 år siden – men efterfølgende falder erhvervsdeltagelsen væsentligt frem til 66-års alderen – bl.a som følge af efterløn

Gode beskæftigelsesforhold frem til eftersommeren 2008 har medført en lav ledighed på knap 2 % og inddragelse af flere fra arbejdskraftreserven, fx kontanthjælpsmodtagere. 

Finanskrise og økonomisk afmatning fra sensommeren 2008 har medført, at ledigheden er steget til 3 % frem til marts 2009. Stigningen i ledigheden har især ramt 

ikke-faglærte, mænd, byggefagene og unge under 30 år.   

Beskæftigelsesregionen Hovedstaden-Sjællands prognose for arbejdsmarkedsbalancen fra januar 2009 til januar 2011 peger på et fald i Kalundborgs kommunes arbejdsstyrke på knap 3 % og et fald i antallet af beskæftigede på ca 5 % svarede til 1.100 personer. I perioden forventes en vækst af 16-64-årige uden for arbejdsstyrken på 10 %. 

Arbejdskraftudbud

Den demografiske udvikling for Kalundborg kommune – med færre unge og flere ældre – vil påvirke arbejdsmarkedet i de kommende år, idet der frem til 2030 forventes et fald i arbejdsstyrken på ca. 4 % – svarende til ca. 1.000 færre personer.
 

En tredjedel af de beskæftigede i Kalundborg kommune er i dag over 50 år og vil derfor gå på pension inden for de næste 10-15 år. De skal erstattes af yngre – og mindre årgange.
 

Andelen af 50+-årige varierer brancherne imellem, men er især stor inden for store offentlige beskæftigelsesområder, som offentlig administration (46 %), sundhed (40 %), undervisning (40 %) og sociale institutioner, (33 %), der bl.a omfatter hele ældre- og plejeområdet.
 

Med en aldrende arbejdsstyrke og fraflytning af unge på mellem en fjerdedel og en tredjedel af en ungdomsårgang er det en udfordring at sikre en forsat positiv udvikling i arbejdspladser og beskæftigelse.  

Indsatser i forhold til at fastholde en høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens:

• personer i arbejdskraftreserven: fx kontant- og starthjælpsmodtagere og nydanskere 
• sygedagpengemodtagere: fx ikke-faglærte, seniorer, nydanskere, ledige og særlige brancheområder
• Unge ledige: fx kontanthjælpsmodtagere, ikkefaglærte og nydanskere

Et øget udbud af arbejdskraft vil kunne understøtte Kalundborgs fortsatte erhvervsudvikling og sikre den kommunale økonomi, som bl.a kommer under stærkt pres i forhold til et øget antal ældre.   
 

Samtidig er der en risiko for, at virksomhedernes vækst vil kunne bremses af manglen på arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer. Læs Kommuneplanens afsnit om uddannelse.

Pendling

Kalundborg kommunes afstand til Hovedstadsområdet betyder, at Kalundborg ved siden af et lokalt arbejdsmarked inden for kommunen også indgår i et regionalt arbejdsmarked med især Holbæk og Slagelse og i det bredere sjællandske arbejdsmarked omkring Hovedstadsområdet.   
 

Ca. to tredjedele af de beskæftigede med bopæl i Kalundborg kommune arbejdede inden for kommunegrænsen i 2007. Knap 8.000 pendler dagligt på job over kommunegrænsen til fx Slagelse-, Holbæk- eller Hovedstadsområdet, mens 5.000 andre pendler ind over kommunegrænsen til Kalundborg kommune på job. 

Udfordringer  

En langsigtet mangel på arbejdskraft – som resultat af den demografiske udvikling, men allerede udtalt inden for nogle brancher – har været i fokus i de seneste år.

Finanskrise og den aktuelle økonomiske afmatning med stigende ledighed tegner et mere kompliceret arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedet på kort sigt skal imødegå finanskrisens eftervirkninger og på lang sigt sikre arbejdsstyrkens omfang og kompetenceudvikling. 

Kommunalbestyrelsen lægger vægt på at sikre en tilstrækkelig boligmasse i forhold til antallet af arbejdspladser i kommunen, gennem et varieret udvalg af boliger til de af virksomhedernes medarbejdere, der ønsker at bo i Kalundborgområdet. Samtidig ønsker kommunen, at der skal være tiltrækkeligt mange og attraktive arbejdspladser til kommunens borgere. Den fortsatte udvikling af Kalundborg kommune som en attraktiv bosætningskommune er desuden en forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft. 

En sådan dynamisk balance mellem antallet af attraktive arbejdspladser og antallet af attraktive boliger i kommunen er dels afgørende for kommunens fremtidige udvikling, men kan også bidrage til at begrænse og reducere pendlingen, der bl.a. i klimasammenhæng er problematisk – især hvis der ikke kan benyttes kollektive transportmidler. Læs Kommuneplanens afsnit om klima.