Lokale erhverv |
|
De lokale erhverv omfatter en bred vifte af virksomheder i Kalundborg kommunes større og mindre byer, inden for alle brancher og overvejende med lokale kunder og ansatte.MålDet er Kommunalbestyrelsens mål at:
RedegørelseDe lokale erhverv udgør grundlaget for den lokale bekæftigelse i alle kommunens byer og landsbyer, men spiller også i høj grad en rolle i den lokale serviceforsyning og som underleverandørvirksomheder til de større virksomheder, der udgør kommunens strategiske udviklingspotentiale.
De lokale erhverv udgøres af mindre industri, virksomheder inden for bygge/anlæg, jern og metal, landbrug samt servicevirksomheder, detailhandel og liberale erhverv. Kendetegnende for de lokale erhverv er, at de for en stor dels vedkommende er beskæftigelsesmæssigt og kundemæssigt lokalt forankrede.
Uden for Kalundborg by er erhvervsvirksomhederne primært placeret i tilknytning til Høng og Gørlev. Virksomhedernes placering afspejler i høj grad mødet mellem befolkningskoncentrationen i byerne og infrastrukturen – havnen, jernbanen og det overordnede vejnet. Derudover rummer kommunens øvrige byer og landsbyer virksomheder, som udgør en del af grundlaget for udviklingen og opretholdelsen af bæredygtige lokalsamfund.
Det er kommunens mål til stadighed at kunne tilbyde de lokale erhverv gode udviklingsmuligheder bl.a. gennem rådigheden over ledige arealer til mindre erhverv. Ved nye arealudlæg til erhverv skal der tages hensyn til en hensigtsmæssig placering i lokalområdet, fx i forhold til veje (forsyning og transport) og boliger (miljøhensyn).
Jordbrug og havbrugLandbrug udgør en stor erhvervsgruppe i Kalundborg kommune og beskæftiger ca. 1.000 personer. Kommunen er på den ene side kendetegnet ved store industrielle landbrug, hvor den animalske produktion er meget stor. På den anden side er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for landbrug i Kalundborg kommune er mindre end gennemsnittet i region Sjælland og også mindre end landsgennemsnittet. To tredjedele af landbrugsarealet er fordelt på mindre bedrifter samt deltids- og hobbylandbrug under 30 ha.
DetailhandelDetailhandel udgør en væsentlig del den private serviceforsyning, og det er kommunens mål, at der skal være mulighed for udvikling af detailhandlen i alle kommunens lokalsamfund. Mulighederne for lokalisering af detailhandel er i udstrakt grad reguleret ved lovgivning. Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel sætter rammerne for, hvor det er muligt at etablere detailhandel og i hvilket omfang.
TuristerhvervKalundborg Kommune har i alt ca. 214 registrerede arbejdssteder inden for de turismerelaterede hovedbrancher ifølge en analyse fra Kalundborg Turistråd (2005). Kun en mindre del af disse er overnatningssteder. Resten er virksomheder inden for transport, spisesteder, catering etc. Lige under halvdelen af arbejdspladserne ligger i gl. Kalundborg kommune.
En stor del af den turismeskabte omsætning lægges i virksomheder, der fungerer som følgeerhverv til de primære turistvirksomheder, og som ikke ses som egentlige turistvirksomheder: Detailhandlen modtager således op mod en tredjedel af den samlede turismeomsætning og er de facto blandt de vigtigste turismevirksomheder. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Informationer på kort |