Erhvervsudbygning

Redegørelse

Et formål med revisionen af Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er at skabe et planlægningsmæssigt grundlag for erhvervsudbygningen i de kommende 12 år.

Erhvervsudbygningen tager udgangspunkt kommunalbestyrelsens visioner og mål for udvikling af erhverv. Mål er holdt op imod behov og muligheder for erhvervsudbygning.

Behovet for nye arealer til erhverv er opgjort ud fra en analyse af restrummeligheden i eksisterende, kommuneplanlagte erhvervsområder og sammenholdt med de strategiske mål for udvikling af erhvervsstrukturen i kommunen.

Mulighederne for erhvervsudbygning er i første omgang vurderet i forhold til at øge rummeligheden i eksisterende byområder ved fortætning, fornyelse af erhvervsområder og ændret afgrænsning af områder, for at opnå bedre udnyttelse af arealer og infrastruktur.

Dernæst er de eksisterende udbygningsområder revurderet med henblik på at ændre eller udtage udbygningsområder, der ikke er hensigtsmæssige. Mulighederne for nyudlæg på bar mark og en revurdering af eksisterende udbygningsområder bygger på en afvejning af øvrige beskyttelses- og benyttelsesinteresser indenfor områderne samt på en vurdering af områdernes egnethed i forhold til kommunalbestyrelsens øvrige mål, herunder de fremtidige udbygningsmuligheder i området.

Særlige hensyn

Ved udlæg af nye arealer i Kalundborg Kommune er der især fokus på kystlandskabet. Der gælder særlige regler i kystnærhedszonen, der dækker arealer i en afstand på 3 km fra kysten. Kystnærhedszonen søges friholdt for bebyggelse og nødvendig udbygning søges placeret bag eksisterende bebyggelse.

Nye udbygningsområder er prioriteret i forhold til adgangen til større infrastrukturanlæg.

Ved udlæg af udbygningsområder skal der tages omfattende hensyn til beskyttelsen af kommunens mange natur- og miljømæssige-, kulturhistoriske og landskabelige værdier i Kalundborg Kommune. I den videre planlægning kan der med fordel arbejdes med disse værdier og udnytte dem som strukturelle og identitetsskabende elementer. Derved sikres attrektive erhvervsområder og de miljømæssige værdier i området styrkes.

Bebyggelse skal tilpasses og integreres i landskabet. Der skal være en klar adskillelse mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land.En grøn og dynamisk overgang mellem by og land kan med fordel ske med landskabelig bearbejdet beplantning. Der skal skabes sammenhæng mellem åbent land og eksisterende og nye grønne områder, ved at sikre grønne kiler for bymæssig bebyggelse, der vender ud mod åbent land.

Behov for nye udlæg

Kommunens behov for erhvervsarealer er dels vurderet i forhold til den regionale/nationale erhvervsstruktur og dels i forhold til Kalundborg kommunes lokale erhvervsstruktur.

I forhold til den overordnede erhvervsstruktur oplever Kalundborg Kommune efterspørgsel på meget store erhvervsarealer omkring Kalundborg by. Kalundborg by har i kraft af sin beliggenhed særlige potentialer i kraft af sin dybvandshavn, som knudepunkt i den nationale øst-vestgående trafik samt med gode miljø- og ressourceforhold for procesindustrien. Endelig er symbiosepotentialet - dvs muligheden for at medvirke i samarbejdet med områdets virksomheder om genanvendelse af hinandens restprodukter - afgørende.

Da udbygningsmulighederne omkring Kalundborg by er begrænsede af hensyn til landskabelige, natur- og kulturmæssige forhold, ønskes nye erhvervsarealer i Kalundborg by målrettet større virksomheder med ovenstående særlige beliggenhedskrav.

Svebølle har potentiale som aflastningsområde for Kalundborg for stærkt transportafhængige erhverv på vej- og jernbanenettet - særligt i lyset den planlagte opgradering af rute 23. I Svebølle er et relativt stort erhvervsareal nord for byen, evt. med mulighed for udvidelse på sigt.

Høng by har i kraft af sin nærhed til det sydlige motorvejsnet potentiale for erhvervsudbygning. Industriparken er et større erhvervsområde syd for byen. Der er meget begrænsede muligheder for yderligere udbygning med større erhversarealer af hensyn til vejnettet, kulturmæssige og landskabelige forhold.

I forhold til den lokale erhvervsstruktur planlægges for udbygningsmuligheder for mindre og mellemstore erhverv i lokalcentrene samt ved byer med gode infrastrukturforhold. Heri indgår undersøgelse af muligheder for fortætning, ændret afgrænsning og omdannelse af eksisterende erhvervsområder for optimal udnyttelse af arealer og infrastruktur under hensyn til øvrige miljøforhold.

Note: Restrummelighed bliver ikke opdateret som følge af Kommuneplantillæg.

Udbygningsområder

Erhvervsarealerne omkring Kalundborg er omdisponeret. Samlet er der 168,2 ha erhvervsudbygningsareal, hvilket er en nedgang på 33 ha erhvervsareal i forhold til tidligere planlægning (116,7 ha restrummelighed samt 84,7 ha udgår). Ved at lade erhvervsområdet K05.E10 på ca. 22ha, der er udpeget som særligt erhvervsområde til miljøbelastende virksomheder i Regionplanen 2005, udgå som sådan, kan der disponeres friere over Kalundborgs erhvervsarealer, og arealudlæg i åbent land begrænses.

• Der er udlagt 50 ha nyt erhvervsareal syd for byen (rammeområde K05.E09). 
• I Kalundborg vest er udlagt areal til hotel og konferencefaciliteter på 4,1 ha (rammeområde K04.E03)
• I Rørby er udlagt 2,1 ha nyt erhvervsareal til lettere industri- og værkstedsvirksomhed (rammeområde K09.E02). Note: Ændret iht. Kommuneplantillæg nr. 12.  
• I Kalundborg midtby er der udpeget et omdannelsesområde på 7,3 ha. Omdannelsen sker primært ved udflytning af pladskrævende virksomheder, hvorfor erhvervsandelen i omdannelsesområdet ikke kan erstatte behovet for udbygningsarealer.
• I tidligere planlægning indgår en havneudvidelse, Ny Vesthavn, hvor 43,2 ha er reserveret til havnerelateret erhverv.

I Svebølle planområde vurderes behovet for erhvervsarealer på overordnet og lokalt niveau at være passende med det eksisterende erhvervsareal.

• Svebølle Erhvervspark har mulighed for at tilbyde arealer til både større virksomheder, som mindre håndværksvirksomheder med tilknyttet bolig.
• Særslev-Snertinge erhvervsområde har gode infrastrukturforhold ved Nykøbingvej og Kalundborgvej. Med kort afstand til de øvrige byer Havnsø, Eskebjerg og Føllenslev i den nordlige del af planområdet, kan området fungere som det lokale tilbud for fremtidig erhvervslokalisering. 
• Havnsø, der har lille rummelighed i sine erhvervsarealer, kan med denne strategi udnytte sine potentialer som bosætningssted med nærhed til havet i den fremtidige udvikling. 
• På Sejeø er der af hensyn til en ø's særlige forhold, behov for erhvervsmuligheder. Arealet kan dog ikke tages i brug før vandforsyningsproblemerne til området er løst.

For Ubby-Jerslev planområde er erhvervsarealerne lokaliseret i lokalcenter Ubby-Jerslev. Her er god rummelighed, idet det blev udvidet med seneste kommuneplanrevision.

For Gørlev planområde er erhvervsarealerne lokaliseret i Gørlev by.

• Gørlev er præget af flere spredte industri- og værkstedområder samt af den gamle sukkerfabrik midt i byen. Der er en mindre rummelighed, men rimelig i betragtning af, at den dækker mange forskellige erhvervstyper, fra kontor og service, over håndværksvirksomheder og tungere erhverv. Et industriområde ved Jødeland/Ulstrupvej på 5,1ha udgår. Herved skabes mulighed for fremtidig boligudbygning mod øst, der er tættere på bymidten end den tidligere udbygningsretning nord for Gørlev by. Der peges på en fremtidig udbygningsmulighed øst for Omfartsvejen.

I Høng planområde er der god rummelighed på 15,7 ha til forskellige erhvervstyper i Høng by.

• Der er stor rummelig i det nye erhvervsområde Industriparken og restarealer i det ældre område ved Karinavej.
• Der er endvidere udpeget et stationsnært omdannelsesområde på 4,2 ha med gode fortætningsmuligher til blandet bolig og erhverv.

Se de lokale forhold og den planmæssige redegørelse under 'Planområder og rammer's redegørelse for

Kalundborg planområde
Svebølle planområde
Ubby-Jerslev planområde
Gørlev planområde
Høng planområde