Detailhandel

Pladskrævende varegrupper

Tømmerhandel

Der gives mulighed for at etablere butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, i byerne Kalundborg, Svebølle og Høng. Butikkerne omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker kan dog kun etableres inden for disse arealer, hvis de ikke kan indpasses i Kalundborg bymidte eller i de udpegede bycentre.

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • der gives mulighed for at placere butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, i udvalgte erhvervsområder ved flere af kommunens overordnede veje

Retningslinjer

2.4.1 Der kan placeres butikker med pladskrævende varegrupper i udvalgte erhvervsområder ved kommunens overordnede veje i byerne Kalundborg, Svebølle og Høng. For Kalundborg fremgår placeringen af kort 2.4.a, for Høng af kort 2.4.b og for Svebølle af kort 2.4.c.


2.4.2 Inden for områderne til butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan der etableres butikker med en størrelse på op til 3.000 m2.

 

2.4.3 I tilknytning til forhandlere af tømmer og byggematerialer kan der etableres et byggemarked med et butiksareal på op til 2.000 m2.

 

2.4.4 I Kalundborg kan der etableres butikker til pladskrævende varegrupper med et samlet areal på 42.400 m2 bruttoetageareal fordelt med 9.900 m2 i området ved Hovvejen/Slagelsevej; 17.500 m2 i Rendsborgparken; 10.000 m2 i området i forlængelse af Stejlhøj ved Holbækvej/Hovvejen og 5.000 m2 ved Sdr. Havnevej.

 

2.4.5 I Svebølle kan der etableres butikker til pladskrævende varegrupper med et samlet areal på 2.600 m2 bruttoetageareal.


2.4.6 I Høng kan der etableres butikker til pladskrævende varegrupper med et samlet areal på op til 5.000 m2 bruttoetageareal.
 

2.4.7 Butikker, der opføres mod kommunens overordnede veje, skal opføres med høj arkitektonisk facadekarakter.

 

2.4.8 Der skal sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og et nødvendigt omfang af parkeringspladser.

 

Kort 2.4.a Særligt pladskrævende varegrupper i Kalundborg

 

Kort 2.4.b Særligt pladskrævende varegrupper i Høng

 

Kort 2.4.c Særligt pladskrævende varegrupper i Svebølle

Sidst opdateret 27/07-2010

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009

Links og dokumenter

> Detailhandelsanalyse

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan