Detailhandel

Miljøvurdering

Superbrugs og parkeringsplads

Der er foretaget miljøvurdering af ændringer i kommuneplanens retningslinjer og rammer, der kan påvirke miljøet negativt. Her kan du læse om miljøvurdering af retningslinjerne for detailhandel.

Rammer og retningslinjer for detailhandel i Kalundborg kommune er fastlagt i kommunens detailhandelsplan. Afgrænsning af bymidter til detailhandel er enten fastholdt fra den tidligere planlægning eller ændret med udgangspunkt i en statistisk beregning af bymidteafgrænsningen. De afgrænsede bymidter udgøres af Kalundborg, Høng, Gørlev, Svebølle, Udby-Jerslev og Havnsø.


Kommuneplanforslaget lægger op til at styrke Kalundborgs rolle som udvalgsvarecenter for hermed at fastholde og udbygge Kalundborg som Nordvestsjællands handelsmæssige alternativ til Hovedstadsområdet. Der skal samtidig sikres en attraktiv og bæredygtig forsyning inden for udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper. Desuden lægger forslaget op til at regulere forholdene for dagligvarebutikker, således at kommunens byer og bydele uden for bymidteafgrænsningen i Kalundborg kan fastholde og udvikle en lokal dagligvareforsyning. Hermed lever kommuneplanforslaget op til planlovens krav om at fremme et varieret butiksudbud, sikre god trafikal tilgængelighed og fremme en bæredygtig struktur med begrænsede transportafstande.


I forbindelse med detailhandelsplanens udarbejdelse er der derfor lavet en selvstændig screening af planen for pligt til miljøvurdering. Det er heri vurderet, at planændringerne har en positiv effekt på en række miljøparametre, da den har til formål bl.a. at forbedre bymidtemiljøet i centerområderne med betydning for befolkningens anvendelse af områderne, trafikafvikling, herunder trafiksikkerhed, trafikstøj og emissioner samt bevaring af eksisterende historiske bymidter og forbedring af centerområdernes visuelle udtryk. Det er således ved denne screening vurderet, at ingen miljøparametre kan blive væsentligt negativt påvirket af planen. På baggrund heraf er der ikke lavet yderligere miljøvurdering af detailhandelsplanens ændringer.
 

Vurdering og anbefalinger

Retningslinjerne for detailhandel vurderes at varetage interesserne i det brede miljøbegreb, således at detailhandelsplanen vurderes at have positive effekter på de udpegede centerområder.

 

Se hele miljøvurderingen af Kalundborg Kommuneplan:

Indledning Retningslinjer Lokale forhold
Ikke-teknisk resumé Detailhandel Planområde Kalundborg
Baggrund Stier Planområde Svebølle
  Vindmøller Planområde Gørlev
   

Planområde Høng

 

Sidst opdateret 27/07-2010

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan