Virksomhed og job |
|
Storindustri og havnI Kalundborg befinder sig nogle af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København. I selve industriområdet ved Kalundborg by findes nogle af landets største energi- og procesvirksomheder, og en stor del af disse danner den internationalt kendte Industrielle Symbiose, hvor virksomhederne, gennem anvendelse af hinandens restprodukter bidrager til en mere bæredygtig produktion.
– men også handel, service og håndværkVed siden af de store virksomheder i Kalundborg by findes en bred vifte af mindre virksomheder inden for service og håndværk i hele kommunen samt betydelig transportvirksomhed.
Job og beskæftigelseKalundborg er velforsynet med arbejdspladser, og ca. to tredjedele af de beskæftigede borgere har et job inden for kommunegrænsen. Samtidig indgår Kalundborg i et sammenhængende sjællandsk bymønster og i hovedstadsområdets arbejdskraftopland. Andre pendler dagligt ud af Kalundborg kommune – fx til Hovedstadsområdet, ligesom borgere fra andre kommuner dagligt pendler til deres job i Kalundborgs private og offentlige virksomheder.
Afstanden og kvaliteten af forbindelserne til hovedstaden er en reel barriere for det erhvervsmæssige samspil med hovedstadsområdet og nødvendiggør et stærkt og dynamisk lokalt arbejdsmarked, der fortsat kan tiltrække både nye arbejdspladser og veluddannet arbejdskraft. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Links og dokumenter |
> Samlet hæfte med Virksomhed og job (PDF, 1,51 MB - 55 sider) |
Informationer på kort |