På denne side kan du læse om:
Vejmyndighed
Kommunen er vejmyndighed for private fællesveje. Vi varetager myndighedsopgaverne - om nødvendigt ved hjælp af påbud – for at sikre at vejen holdes i en under hensyn til færdslens art og størrelse god og forsvarlig stand. Det gælder færdsel for såvel fodgængere, cyklister og bilister.
Grundejernes forpligtelser
Grundejere har ansvar for istandsættelse og vedligeholdelse.
I byer og bymæssig bebyggelse, se under administration, er det den enkelte grundejer som grænser til vejen, der har ansvaret for vedligeholdelse af vejen i hele skellets længde ud til vejmidten. Vejen skal være forsynet med forsvarligt afløb.
På landet, se under administration, deles vedligeholdelsen af vejen efter grundejernes brug af vejen.
Når en privat fællesvej er misligholdt eller er ufremkommelig kan vejmyndigheden give et påbud om istandsættelse eller beskæring af træer og planter.
Påbud om istandsættelse og vedligeholdelse
I et påbud vil der være anført en sidste frist for arbejdets udførelse. Er arbejdet ikke udført inden denne frist, vil vejmyndigheden sørge for at arbejdet bliver udført for grundejerens regning. Ved større arbejder, som f.eks. overfladebehandling af kørebane, kan vejmyndigheden bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde. For at undgå at vejen misligholdes er det meget vigtigt, at grundejerne taler sammen, f. eks i et vejlaug eller en grundejerforening.
Til uddybende spørgsmål om lovgrundlaget se også Vejdirektoratets to foldere om private fællesveje i byer og private fællesveje på landet , der er et hjælpeværktøj til grundejerforeninger eller -sammenslutninger, der har ansvar for vedligeholdelse af private fællesveje.
Tilfredsstillende vedligeholdelsesstand
Vi har opstillet nogle forhold, som grundejeren skal være opmærksom på:
- Trafikfarlige huller i kørebanen, fliser og kantsten, som ligger ujævnt, vipper eller på anden måde udgør en fare for fodgængere
- Afløbsriste som udgør en fare for cyklister og andre
- Træer, hæk og beplantning må ikke nå ud over vejareal
- Genstande eller affald må ikke placeres på vejarealet uden tilladelse fra vejmyndigheden
- Renholdelse af vejarealet og rydning af sne og glatførebekæmpelse om vinteren
|