Kalundborg kommune

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 53 44 00
Kalundborg kommune

Administration og lovgrundlag

På denne side kan du læse om:

Private fællesveje i byer og bymæssige områder
Privatvejsloven består af fire afsnit. Afsnit I og IV gælder for alle private fællesveje, uanset hvor de er beliggende. Afsnit II gælder kun for private fællesveje på landet, og afsnit III gælder for private fællesveje i byer og bymæssige områder.


Bestemmelserne om, hvornår en vej skal administreres efter afsnit III findes i lovens § 13.
Efter § 13, stk. 1, gælder reglerne i afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder i byzone. Sommerhusområder er ikke byzone.
§ 13, stk. 2, giver kommunerne mulighed for at beslutte, at bestemmelserne i afsnit III også skal gælde for private fællesveje i ”andre nærmere afgrænsede områder” end byzone. Beslutningen skal omfatte et (nærmere afgrænset) område, fx et sommerhusområde, en landsby eller et andet mindre byområde i landzone – ikke kun én eller flere bestemte veje.
Efter § 13, stk. 3, finder reglerne om private fællesveje på landet anvendelse på veje beliggende i alle andre områder end de områder der er omfattet af stk. 1 og stk. 2.
Lovens afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder finder derfor anvendelse på veje, der er beliggende i byzone eller i et område, hvor kommunen har besluttet, at bestemmelserne i afsnit III skal gælde.


Det afgørende for, hvilke regler der gælder, er vejens beliggenhed.
I Kalundborg kommune er det besluttet og offentliggjort, at alle private fællesveje i sommerhusområderne i gl. Bjergsted kommune og gl. Gørlev kommune, samt landsbyerne i gl. Bjergsted kommune administreres efter bestemmelserne i afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder i byzone.

 

Sommerhusområderne i gl. Bjergsted kommune:

  • Eskebjerg Enghave, Kaldred Ferieby, Lynghus Nor, Tjørnemarken, Føllenslev Græsmark og arealet sydvest for Havnsø, Gniben, Knoldebjerg, Fruergården, Vester og Mastrup.

Sommerhusområderne i gl. Gørlev kommune:

  • Svallerup Strand, Bjerge Nordstrand, Bjerge Sydstrand, Reersø Ornum, Reersø Nordstrand, Dalby Strand, Strandgården Dalby, Kirke Helsinge Strand, Mullerup Strand og Drøsselbjerg Strand.

Landsbyerne i gl. Bjergsted kommune:

  • Bjergsted, Gl. Svebølle, Viskinge, Bregninge, Føllenslev, Eskebjerg, Sejerby og Nordby.

Forhold til anden lovgivning
Forvaltningslovens § 19 og grundsætningen i denne bestemmelse indebærer en vidtgående pligt til at orientere en part om grundlaget for en kommende beslutning, ligesom parten ofte skal have mulighed for at udtale sig, inden beslutningen træffes. I tilfælde hvor loven indeholder særlige procedureregler, skal forvaltningslovens bestemmelser bruges, hvis privatvejslovens procedureregler ikke stiller parterne mindst lige så godt som forvaltningslovens bestemmelser.


Skrevne og uskrevne forvaltningsretlige regler i øvrigt, hvoraf specielt skal nævnes § 6 i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) om notatpligt, og undersøgelsesprincippet, der indebærer, at ansvaret for en sags oplysning, ligger hos forvaltningsmyndigheden.


 

09-09-2009

Fakta

Yderligere information

Plan, Byg og Miljø -
Team Natur og Vand

Anne Marie Pedersen

tlf.: 59 53 52 34

e-mail:
anne.marie.pedersen
@kalundborg.dk