På disse sider finder du oplysninger om love og regler i forbindelse med private fællesveje.
Det er vigtigt at vide om det er privat fællesvej i byer eller på land. Vær opmærksom på dette når du går ind på en af siderne.
På denne side kan du læse om:
Hvad er en privat fællesvej
Ved private fællesveje forstås efter privatvejslovens § 2, stk. 1, ”veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje”. Der skal være tale om en vej, der ligger på én ejendom, og som bruges af ejeren af en anden ejendom som ejendom, og ejendommene skal have hver sin ejer.
Ved vejret forstås efter § 2, stk. 2, ”den ret, som den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen”. Ved en vejberettiget forstås ”en ejer af en ejendom med vejret”.
En vejret er en servitut, der giver en grundejer ret til at råde over en del af en fremmed ejendom som færdselsareal for den rådendes ejendom. En sådan servitut stiftes i almindelighed ved en privatretlig aftale mellem ejerne af de involverede ejendomme.
De fleste sommerhusveje, en del veje i parcelhusområder, og de fleste markveje på landet er private fællesveje.
Lovgrundlag
Kalundborg kommune er vejmyndighed for de private fællesveje, og de private fællesveje administreres i henhold til Lov om Private Fællesveje.
Private fællesveje er som udgangspunkt stiftet ved privatretlige aftaler mellem flere grundejere. Spørgsmål omkring denne aftale og de private fællesveje er derfor som udgangspunkt privatretlige og må afgøres ved aftale mellem parterne eller af domstolene, hvis parterne ikke kan blive enige.
Privatvejsloven indeholder imidlertid en række bestemmelser, der regulerer disse privatretlige forhold og giver de offentlige vejmyndigheder (kommunerne) en vidtgående mulighed for at blande sig i forholdene, fx ved at stille krav til vejenes standard.
Vejmyndighedernes mulighed for at behandle sager vedrørende de private forhold kræver hjemmel i privatvejsloven eller evt. anden lovgivning. Uden udtrykkelig lovhjemmel kan vejmyndighederne ikke træffe afgørelse om et konkret forhold, men må henvise de private parter til at løse forholdet på privatretligt grundlag. Vejmyndighederne skal derfor afvise at tage stilling til forhold omkring de private fællesveje, som loven ikke indeholder konkret hjemmel til at træffe afgørelse om.
|
