Kalundborg kommune

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 53 44 00
Kalundborg kommune

Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet

 

I 2006 vedtog Folketinget lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet.

 

Implementeringen af et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet skal være med til at sikre den fortsatte faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed i opgaveløsningen, samt borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen.

 

Kvalitetsstyringsloven hverken lemper eller skærper det materielle indhold i natur- og miljølovgivningen, men skal alene sikre, at afgørelser udføres på samme måde hver gang.

 

Kvalitetsstyringssystemet er implementeret og certificeret ved DS Certificering den 28. oktober 2009. Certifikatet finder du her.

 

Plan, Byg og Miljø beholder certificeringen efter Kvalitetsstyringsloven

I oktober 2009 blev sagsbehandlingen i Plan, Byg og Miljøenheden certificeret efter Kvalitetsstyringsloven. I den forbindelse har der i september 2011 været opfølgende audit fra DS Certificering og som forventet beholder vi certifikatet et år endnu.
 
Resultatet af audit var, at systemet overholder auditgrundlaget, systemdokumentationen er implementeret i tilfredsstillende omfang og systemet virker egnet og effektivt i forhold til kommunens forhold og anvendte processer.
 
Ledende auditor bekræfter derfor gyldigheden af certifikat nr. 1753 til Plan, Byg og Miljø i Kalundborg Kommune.
 
Ledende auditor vurderer at ledelsen i Plan, Byg og Miljø i Kalundborg Kommune, gennem sin årlige evaluering af kvalitetsstyringssystemet i tilfredsstillende omfang vurdere de opnåede resultater og det opnåede kvalitetsniveau, samt vurdere muligheden for forbedringer og behovet for ændringer af kvalitetsstyringssystemet. Det vurderes desuden at systemet er tilstrækkelig effektivt til at sikre opfyldelse af de definerede kvalitetsmål og at resultaterne af de interne audit giver tillid til, at systemet til stadighed overholder kravene i kvalitetsstyringsloven.
 

Læs mere om vores kvalitetsstyringssystem i menuen til venstre.

 

Aktindsigt

Borgere og virksomheder m.fl. kan søge aktindsigt i kommunens procedurer efter almindelige regler herom i Lov om offentlighed i forvaltninger.

11-10-2011

Fakta

Yderligere information

Plan, byg & miljø – Team Miljø og Jord

 

Terese Skov Engelrud,
tlf. 59 53 49 33 eller 
terese.engelrud@
kalundborg.dk