Kalundborg kommune

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 53 44 00
Kalundborg kommune

Om løntilskud

 

Ansættelse med løntilskud er ofte en genvej til fast arbejde. Her kan du genoptræne eller styrke dine kvalifikationer. Du kan få brugt viden fra kurser eller afprøve en - for dig - helt ny type job.
Ansættelse med løntilskud er for ledige med ret til at blive aktiveret. Det kan foregå hos private og offentlige arbejdsgivere samt hos organisationer og foreninger. Arbejdsgiveren ansætter dig som ledig og modtager et tilskud til din løn. Forløbet aftales i samarbejde mellem dig, Jobcentret, din a-kasse og en virksomhed.
Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt Jobcentret.

Løntilskud - private virksomheder

Du ansættes under almindelige overenskomstmæssige vilkår.
Du kan blive ansat hos en privat arbejdsgiver, hvis Jobcentret vurderer, at du har særlig risiko for at blive langvarigt ledig. Reglerne for langvarig ledighed er afhængige af din alder. Kontakt jobcentret for flere oplysninger.
Jobcentret kan give støtte til ansættelse af en "mentor". Det vil som regel være en medarbejder i virksomheden, der bliver frikøbt nogle timer for at støtte og oplære dig.
Du kan blive ansat i op til 12 måneder.
 

Løntilskud - offentlige virksomheder

Det er også muligt at blive ansat i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Kontakt jobcentret for mere information om denne ordning.

Du har mulighed for at få befordringsgodtgørelse, hvis den daglige transport mellem din bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, er mere end 24 km.

Kontakt Jobcentret og hør nærmere om netop dine muligheder!

Søg efter et job med løntilskud (Bemærk at denne funktion kan kun bruges hvis du har fået en adgangskode. Adgangskoden skal du have af din sagsbehandler i Jobcentret, kommunen eller hos en af Jobcentrets samarbejdspartnere).

 

 

Fakta

Ét fælles hus med
én indgang for alle
når det drejer sig
om arbejdsmarkedet

Telefon

Jobcenter Kalundborgs hovednummer:
59 53 41 10


Adresse
Torvet 3
4400 Kalundborg

Mail
jobcenter@
kalundborg.dk

www.jobnet.dk