Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
Hvad er en underretning?
Har du kendskab til børn eller unge og deres familier, som behøver hjælp, kan du lave en underretning. Underretningen skal sikre, at barnet og familien hurtigt får tilbudt hjælp. Når du laver en underretning, skal du gerne være så konkret som muligt (hvad du har set, hørt, osv., og hvad går din bekymring på).
Hvordan underretter du som borger?
Du kan enten sende et brev eller en mail eller ringe til forvaltningens hotline, hvis du har kendskab til børn, der for eksempel er udsat for omsorgssvigt. Ønsker du at være anonym skal du oplyse dette.
Kalundborg Kommune
Fagenhed børn & Familie
Att.: Underretning
Kirkevangen 11 B
4281 Gørlev
Du kan hente en elektronisk blanket til din underretning her.
Du kan sende din underretning pr. mail til: underretning@kalundborg.dk
Telefon: 59 53 54 16
Hvad sker der, når du underretter?
Når Børn & Familie modtager en underretning, indhentes oplysninger om barnets forhold. Fagenhed Børn & Familie beslutter herefter, om en egentlig undersøgelse skal sættes i gang. Undersøgelsen skal vurdere barnets trivsel. Arten og omfanget af undersøgelsen vil i høj grad afhænge af de konkrete omstændigheder. Fagenhed Børn & Familie skal også indhente oplysninger fra dagtilbud, skole m.v.
Undersøgelsesfasen er et forhold mellem Fagenhed Børn & Familie, barnet og familien. Det betyder, at den, der underretter, kun meget sjældent bliver involveret i den igangværende undersøgelse. Når der er foretaget underretning til Børn & Familie, kan den, der underretter, ikke kræve at få oplyst, hvilke initiativer der sættes i gang i forhold til barnet eller familien. Børn & Familie har tavshedspligt. Underretterne er ikke part i sagen, men vil modtage en kvittering for underretningen inden for seks arbejdsdage. Dette gælder selvsagt ikke for anonyme underretninger.
På baggrund af undersøgelsen beslutter Børn & Familie, hvad der skal ske.
Yderligere information
|