Kalundborg kommune

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 53 44 00
Kalundborg kommune

Bioposer

Mangler du bioposer.

Hvis du mangler bioposer kan de afhentes i Borgerservice og på Bibliotekerne.

 

Har du problemer med  bioposerne?

  

Luk poserne grundigt

Til bioaffaldet udleveres specielle bioposer der er nedbrydelige. Men det har desværre vist sig, at nogle borgere har oplevet, at poserne sætter sig fast i beholderen og at der går hul på poserne, og at der kan være mange spyfluelarver/maddiker i beholderen.

 

Maddikerne, som nogle borgere har fået i deres affaldsbeholder, er spyfluelarver. Det er ikke ualmindeligt, at spyfluelarver udvikler sig i affaldsbeholdere, når det er meget varmt. Spyfluer tiltrækkes især af råt kød, kødsaft og fiskeaffald, som de kan lugte på meget lang afstand.

  

Det er derfor meget vigtigt, at affaldet bliver pakket godt ind, og at poserne lukkes meget grundigt med en fast knude. Og det gælder både poserne til bioaffald og restaffald.

  

Brug eventuelt almindelige affaldsposer

I forbindelse med behandlingen af affaldet, har Biovækst en mulighed for at sortere plast fra. For at imødekomme de borgere, som ikke kan få det til at fungere med de bioposer, som Kalundborg Kommune udleverer, er det nu besluttet, at borgerne indtil videre kan benytte almindelige affaldsposer til bioaffaldet. Poserne vil blive sorteret fra hos BioVækst.

  

De borgere, der godt kan få det til at fungere med bioposerne, opfordres til at fortsætte med bioposerne. Og når du ikke har flere bioposer, kan du altid få flere udleveret gratis i Borgerservice.

  

Et par gode råd til borgerne:

  • Det er meget vigtigt, at poserne bliver lukket hermetisk, så spyfluerne ikke kan trænge ind i posen. Og det gælder både poserne til restaffald og til bioaffald.
  • Brug gerne to poser til bioaffaldet, som f.eks. om sommeren hvor det er varmt. Man kan altid få flere bioposer udleveret gratis.
  • Vær især opmærksom på at pakke råt kød og fiskeaffald godt ind. Pak det eventuelt lidt ind i lidt papir/en avis inden det lægges i en affaldspose og efterfølgende i restaffaldet.
  • Hvis uheldet er sket, og der er spyfluelarver i affaldsbeholderen, kan den gøres rent med vand og sæbe.
  • Vælg eventuelt en større beholder, frem for at presse affaldet ned i beholderen.
  • Fyld ikke for meget i bioaffaldsposerne, for at undgå at de sætter sig fast.

 

Virksomheden BioVækst, der modtager bioaffaldet, oplyser, at kvaliteten af bioaffaldet fra borgerne i kommunen er meget fin, og at sorteringen er rigtig god.

19-04-2012

Fakta

Kontakt os 

Du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail: affald@kalundborg.dk eller telefon 59 53 52 51