Biblioteker

Kalundborg kommune

NYT-NYT-NYT

Månedens SuperDuper

 

Tonje Glimmerdal af Maria Parr
’Tonje Glimmerdal’ er en klassisk, godhjertet børnebog som man bliver glad og klog af at læse. Den er en morsom, hjertevarm og meget bevægende historie om den 9-årige, Pippi Langstrømpe-agtige krudtugle, Tonje, der vokser op som det eneste barn i en lille, norsk bjergdal. Det kommer der en lang række små, søde historier ud af, og forfatteren formår at give det hele et udefinerbart, magisk skær af den klassiske børnebog à la Astrid Lindgren. Flotte og charmerende kultegninger bidrager godt til bogens indhold. Bogen om Tonje handler om en barndom i medvind. Pigens verden er befolket af rare mennesker, men allermest Gunnvald Spillemand på 74 somre. Han er gudfar til Tonje og han bygger hende den ene formidable ratkælk efter den anden. Bogen egner sig både til oplæsning og til selvlæsning.

 


De tre porte af Josefine Ottesen
Bogen henvender sig til alle børn fra 8 år, og den kan læses, vil interessere, fænge og forstås af næsten alle. I første bind af serien skal Stærke prins Teseus ud på en farefulde rejse til Athen for at overtage kongemagten og finde sin far. Han skal forbi de tre sorte portes uhyggelige vogtere. Portene fører til de dødes verden. Undervejs redder Teseus drengen Linos, som slår følge med ham. Teseus overvinder de tre sorte portes vogtere og er ved bogens slutning klar til at møde kong Ægæus, hans far, som han ikke kender.
Flotte, kraftfulde illustrationer i tegneseriestil fuldender en super spændende fortælling fra de græske myter.


Pote bliver væk af Tom Percival
Livet er svært for Pote, som er en skræmt, hjemløs kat, der bor under en gammel skraldebøtte - indtil han møder en ensom dreng, og der opstår et varmt venskab mellem de to. Men en dag kommer drengen ikke for at lege, og Pote farer vild. Finder de to venner nogensinde hinanden igen? Der er dybde og stemning i illustrationerne og man føler nemt den lille kats angst, der udspringer af billedernes streg og farvevalg. Det er en utrolig smuk og anderledes illustreret billedbog. 
 


Tror du, at monstre findes i virkeligheden? af Manuela Olten
Sjov billedbog for de 3-7-årige om forskellige hverdagsmonstre, som måske især drengene vil kunne lide.I denne har fortælleren, en lille fyr med en stor næse, fået at vide af sin søster, at monstre ikke findes. Men det vil han gerne modbevise og fortæller derefter om 15 forskellige monsterarter - en monsterart pr. dobbeltside. Vi hører bl.a. om kæmpemonstret, grinemonstret, surmulemonstret, pruttemonstret, snorkemonstret og pralemonstret. De forskellige monstre har meget tydelige træk, som genkendes fra mennesker i al almindelighed.

Se flere SuperDuper bøger i arkivet

 


Kalundborg Biblioteker

Eskebjerg Bibliotek
Eskebjergvej 67
4593 Eskebjerg

Gørlev Bibliotek
Algade 35
4281 Gørlev

Høng Bibliotek
Odinsvej 27
4270 Høng

Kalundborg Bibliotek
Klostertorvet 2 
4400 Kalundborg

Sejerø Bibliotek
Mastrupvej 18
4592 Sejerø

Ubby Bibliotek
Hovedgaden 19
4490 Jerslev