Sæson 2012-2013
Mandag den 20. august 2012 - fredag den 14. juni 2013 (begge dage inkl.)
Se undervisnings- og ferieplan her...
Tilmeldingsfrist
Lørdag 12. maj 2012. Vi modtager også tilmeldinger løbende hele sæsonen, dog er sandsynlighed for optagelse størst ved tilmelding til fristen.
Optagelse
Optagelsesbreve sendes til din mail i starten af juli - før vi går på sommerferie.
Vi gør opmærksom på at ændringer kan forekomme og korrigeres med læreren ved sæsonens opstart (august).
Priser
Vær opmærksom på takstændringer pr. 1. august 2012! Se her...
Ved for sen indbetaling opkræves et rykkergebyr på kr. 250,00 ved næste rate. Restance kan medføre at eleven udelukkes fra undervisningen og at pladsen gives videre til en anden elev fra ventelisten. Gebyr tilfalder Kalundborg Kommune.
Indmeldelse er bindende for hele sæsonen
Dog betragtes den første rate (20.08.12 - 26.10.12) for begyndere som prøvetid. Der opkræves betaling for undervisningen i prøvetiden - dvs. at 1. rate skal betales. I prøvetiden kan eleven, musiklæreren og forældrene tage stilling til om eleven bør fortsætte.
Udmeldelse
Skal ske skriftligt til musisk skoles kontor og ikke til underviseren.
KLIK her og udfyld udmeldelsesblanketten.
Ved senere udmeldelse (efter prøvetiden) fortsætter betalingen sæsonen ud, med mindre der er elever på venteliste, der kan få pladsen.
Ved særlige omstændigheder, eks. flytning fra kommunen eller ved langvarig sygdom, kan der gives dispensation. Dispensation kan udelukkende gives af skolelederen. Anmodning om udmeldelse skal ske skriftligt.
Afbud
I tilfælde af underviserens fravær, søges undervisningen så vidt muligt gennemført på et senere tidspunkt. Såfremt der aflyses mere end 3 undervisningsgange pr. skoleår, gives reduktion ud over ved skoleårets afslutning.
I tilfælde af elevens sygdom eller andet fravær skal der mailes eller ringes afbud til underviseren eller til musisk skole. Eleven har intet krav på at få den forsømte undervisning erstattet.
Søskenderabat
Der betales fuld pris for ældste elev og 25% rabat for øvrige søskende. (Dog kun for et instrument, som trækkes fra det dyreste).
Friplads
Bestyrelsen for Musisk Skole kan tildele op til 5 halve fripladser pr. sæson, som tildeles efter ansøgning. Ansøgningen sendes til Musisk Skoles kontor ved sæsonens start.
Børn og unge med særlige behov
For at sikre barnet det optimale udbytte af undervisningen, opfordrer vi dog til, at barnets musiklærer allerede ved sæsonstart orienteres om barnets behov, dets udviklingsmæssige alder samt barnets stærke/svage sider. Herved har læreren mulighed for at tilrettelægge sin undervisning, så den kommer alle elever på holdet til gode.
Vær desuden opmærksom på, at Musisk Skole også tilbyder undervisning på små hold for børn, der har svært ved at overskue at være i en større gruppe - eks. i Rytmeægget.
Instrumentleje
Musisk skole råder over et begrænset antal instrumenter, som udlejes til skolens instrumentalelever for kr. 225,00 pr. rate (kr. 900,00 om året. Opkræves sammen med betaling for undervisningen.
Ønske herom påføres tilmeldingen.
|