Postlister
Kalundborg Kommune offentliggør dagligt en liste over post til og fra administrationen.
Kommunen ønsker åbenhed, også omkring postlisterne, og stiller derfor oplysningerne til rådighed for borgere og presse. Kommunen er ligeledes åben og imødekommende over for ønsker om indsigt i kommunens forhold.
| Postlisten indeholder oplysninger om: |
- Dokument-nummer
- Dokumentets navn (emne)
- Afdeling (sagsbehandlende enhed)
|
Indhold
Vi skelner mellem en åben og en lukket liste. Den lukkede liste indeholder personfølsomme oplysninger, som fx CPR-nr., og denne liste må vi ikke offentliggøre.
Hvornår og for hvilken periode?
Vi danner postlisten én gang om dagen, for post indgået eller afsendt dagen før, og lægger den efterfølgende ud offentligt på vores hjemmeside.
Aktindsigt i breve på postlisten
Du kan anmode om aktindsigt i de enkelte breve på postlisten efter de almindelige regler i Lov om offentlighed i forvaltningen. Kun ved indsigt efter reglerne om partsindsigt (Forvaltningsloven) kræver vi dokumentation for din identitet.
Du kan anmode om aktindsigt både telefonisk, personligt, via brev og via elektronisk post. |