Kalundborg kommune

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 53 44 00
Kalundborg kommune

Raklev Plejecenter

ÆldremadRaklev Plejecenter er et tilbud til personer, som af fysiske, psykiske eller sociale grunde har
behov for tæt pleje. I overensstemmelse med kommunens øvrige tilbud om hjælpeforanstaltninger ønsker vi at sikre beboerne størst mulig indflydelse, medansvar og trivsel.
 


Vi ønsker at give en god service og vores mål er:

  • At beboerne oplever at blive mødt med venlighed, respekt og ligeværdighed.

  • At beboerne oplever kvalitet i ydelserne.

  • At beboerne oplever, at vi holder vores aftaler.

Raklev Plejecenter består af syv lejligheder og otte étrums-boliger. Derudover servicerer vi de 14 plejeboliger, der ligger i tilknytning til plejecenteret. Lejlighederne består af to sammenhængene rum med skydedøre imellem, et stort badeværelse samt et stort spisekøkken. De otte étrums-boliger bliver alle anvendt som tilbud om midlertidigt ophold De 14 øvrige plejeboliger – også kaldet ”De gule boliger”- er indrettet en smule anderledes, men har cirka samme størrelse.

Aktiviteter
På Raklev Plejecenter er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter efter eget ønske. Vi udarbejder som regel en månedsplan for de planlagte aktiviteter. Der afholdes gudstjeneste og kirkekaffe en gang om måneden.


BingoBeboer- og pårørenderåd
Rådets medlemmer vælges for en 2-årig periode og består af fire beboere, fire pårørende, en medarbejder, et ældrerådsmedlem og centerchefen. Der afholdes møde hver anden måned, og rådet har indflydelse på tilrettelæggelse af hverdagen på Raklev Plejecenter.

Retningslinjer for rådet kan rekvireres hos gruppelederen. 


Mærkedage
For beboere på selve centret markeres fødselsdagen ved, at der om eftermiddagen serveres lagkage, boller og cacao for alle. For beboere, der bor i ”De gule boliger”, bliver der flaget, med mindre det bliver frabedt.
 

Pleje og omsorg
Personalet planlægger i samarbejde med beboeren den omsorg, pleje og praktiske hjælp, der har brug for. Beboeren får en kontaktperson, som han eller hun vil lære særlig godt at kende. Du vil skifte kontaktperson ca. hver 3. måned og vil således lære hele plejepersonalet at kende. Man kan naturligvis altid henvende sig til de øvrige medarbejdere, hvis der er brug for det.

Service til beboerne
Personalet i Raklev Plejecenter er behjælpelige med en række ting, såsom:

  • Fodpleje
  • Frisør
  • Tøjvask

 

09-08-2011

Fakta

Kontakt os
Raklev Plejecenter
Elledvænget 1
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 50 81 68

Centerchef
Dudi Suadicani 
Tlf.: 59 53 43 83
E-mail: dudi.suadicani@
kalundborg.dk