Biblioteker

Kalundborg kommune

Udstillinger på Kalundborg Biblioteker i marts måned.

 

Høng Bibliotek

 

 

Kunstneren Pia Ahrenst udstiller på Høng Bibliotek
 
September måned og efteråret er kommet. Vore grønne træer er så småt begyndt at skifte til brune og gule farver.
På Høng Bibliotek er naturen dog rykket inden døre, med en udstilling af værker i naturmaterialer.
Det er ravkunstner og skulptør Pia Ahrenst, som udstiller værker bl.a. fremstillet af brændeknuder og drivtømmer. I nogle af træstykkerne findes ansigter – og hvis man kigger godt efter, kan man måske finde mere end ét ansigt i hvert af stykkerne.
På udstillingen er der ligeledes blevet plads til forskellige ravskulpturer. Størstedelen er udformet som svampe, der dukker frem fra skovbunden.
Pia Ahrenst bor på det smukke Reersø, hvor det dagligt bliver til gåture i naturen. Dette giver bl.a. inspirationen til hendes arbejder, hvilket kan ses både i valget af materialer; og ikke mindst i udformningen er værkerne.
Udover de ovennævnte materialer, så arbejder Pia Ahrenst også med ben. Fugle udformet i ben - siddende på et stykke drivtømmer, der fremstår som en bjergside.
 
Henover sommeren har Ravmuseet i Oksbøl haft værker af Pia Ahrenst udstillet - derudover er Pia Ahrenst netop blevet filmet til et fjernsynsprogram, for den store fransk-tyske kulturkanal "Arte" – og programmet er købt af Danmarks Radio.
Udsendelsen kommer til at handle om "mennesker der bor ved havet", og bliver optaget i Skandinavien og Baltikum. Kun få kunstnere er blevet udvalgt til programmet.
Nogle af de skulpturer, som kan ses i udsendelsen, har man nu muligheden for at se på Høng Bibliotek – måneden ud.
 
 

Fakta

Eskebjerg Bibliotek
Eskebjergvej 67
4593 Eskebjerg

Gørlev Bibliotek
Algade 35
4281 Gørlev

Høng Bibliotek
Odinsvej 27
4270 Høng

Kalundborg Bibliotek
Klostertorvet 2 
4400 Kalundborg

Sejerø Bibliotek
Mastrupvej 18
4592 Sejerø

Ubby Bibliotek
Hovedgaden 19
4490 Jerslev