Sejerø Nekselø færgen

Kalundborg kommune

Om øerne

Sejerø

Sejerø hører til de steder i Danmark, der har flest solskinstimer og mindst nedbør. Øen er lavtliggende med en række isolerede, høje bakker, hvor den højeste - Kongshøj - hæver sig 30 meter over vandet. Øen er en af de største i Sammenslutningen af Danske Småøer, 11 km på den lange led og 2 km bred.

 

Sejerø er rig på spændende og sjældne naturoplevelser, og der er mange gode udflugtsmål for vandreturen. På en god dag kan man fra et af Sejerøs mange udsigtspunkter skimte Jylland. Det milde klima giver naturen gode betingelser på de kuplede bakker og tilgroede hav skrænter. Blandt de fugle, der holder til på øen, er den lille, elegante tejst, som i Danmark findes på Sejerø, Tunø og Læsø.

Godt havfiskeri fra kysten.

 

Sejerø har 370 indbyggere. Velkommen!

 

Du kan læse mere her på Sejerøs hjemmeside.

 

Nekselø

Nekselø er privatejet, men man er velkommen til at færdes til fods på øens veje og stier. Hele øen blev fredet i 1951 på grund af de særprægede dyre- og planteliv. Øen kan lokke med at være et af de steder i Danmark, hvor solen skinner mest og det regner mindst.

 

Der er to skiltede natur stier med grønne og brune pile. De grønne pile fører de besøgende rundt på sydøen og de brune pile rundt på nordøen. Natur stierne går gennem øens mest spænende landskaber og tager hver især omkring halvanden time i normalt travetempo. Stierne går ad trampe stier gennem stærkt bakket terræn, så det er ikke muligt at medbringe klapvogn eller lignende. Besøgende hunde skal holdes i snor under hele opholdet på øen.

 

Det er ikke tilladt at færdes udenfor veje og stier i fuglenes yngletid fra 01.04. - 15.07. Det er ligeledes forbudt at plukke blomster på øens skrænter og græsgange, hvor det vrimler med sjældne sårbare planter.

 

Færdsel på øens græsgange sker på eget ansvar. Der er kun adgang til græsgangene gennem låger eller over stenter. Vis hensyn og tag alt affald med tilbage til Sjælland.

 

Nekselø har 20 indbyggere. Velkommen!

 

Du kan læse mere på Nekseløs hjemmeside

 

27-08-2013

Fakta

     

 

 

 

Find mere information om Nekselø og Sejerø på www.visitvestsjaelland.dk

 

Der kan I også bestille gruppeture og meget

mere til Sejerø.

 

Man kan også besøge Visit Odsherred,

der ligeledes har informationer om begge øer.

 

Eller I kan besøge Sejerø og Nekselø 

på deres egne hjemmesider.