Redegørelse |
|
Her redegøres for udbygningsbehov og planlægningsmæssige begrundelser for de lokale forhold inden for Svebølle planområde, herunder også miljøvurdering af nye arealudlæg i forhold til Bjergsted Kommuneplan 1997 og Regionplan for Vestsjællands Amt 2005 |
BoligudbygningFor Svebølle planområde er fastsat et boligbehov på 583 boliger i planperioden jf. boligprogrammet fra Befolkningsprognose 2009-2021 for Kalundborg Kommune. Restrummeligheden er opgjort til 207 boliger, hvorfor der er behov for arealudlæg i planområdet.
Nyudlæg er fordelt efter boligbehovet opgjort på skoledistrikter.
Svebølle-distriktet Distriktet har kun en mindre rummlighed, dels i et omdannelsesområde i Viskinge på ca 8 boliger (del af rammeområde S6.BL07) og 20 i det sydlige Svebølle (del af rammeområde S1.B07).
Svebølle har som lokalcenter og eneste BYOMRÅDE i distriktet, foruden sin beliggenhed ved større infrastruktur med station, stort potentiale for bosætning. Byen har begrænsede udbygningsmuligheder nord, øst og syd for byen, og må derfor udvikle sig mod vest. Vækstretningen vil også understøtte butikscentret, der ligger i den vestlige del af byen. Her tilgår et areal på 19,6ha til ca 190 boliger (rammeområde S1B11).
Området er delvis omfattet af BYOMRÅDE-udlæg i Regionplan 2005. BYOMRÅDE-udlægget var afgrænset langs en sigtelinie fra Rugtvedvej i syd mod Viskinge kirke, da området er udpeget som kirkeomgivelser for Viskinge kirke. På baggrund af en landskabelig analyse er udbygningsområdet omdisponeret efter landskabets niveaudeling i 3 terrasser. Den højest beliggende, sydligste del af det udlagte BYOMRÅDE udgår helt af landskabelige hensyn, da arealet giver udsyn over byen og smeltevandssletterne til bakkerne i nord og øst. Den laveste terrasse mellem kote 15 og 20 udlægges i denne planperiode til boliger med særlige betingelser for højde i kirkesigtelinien fra Rugtvedvej for ikke at forringe oplevelsen af kirken. Se endvidere miljøvurderingen for området.
Langs den sydlige del af udbygningsområdet skal der planlægges for en grøn kile med forbindelse til de grønne områder og stisystemet i den sydlige del af Svebølle.
Firhøj-distriktet I distriktet er en vis rumlighed i alle BYOMRÅDERNE. Således har Eskebjerg mulighed for 24 boliger (rammeområde S4.B03), Særslev-Snertinge for 48 boliger (rammeområde S2.B05) og Havnsø for 119 boliger (rammeområderne S3.B05, S3.B06, S3.B07).
I Særslev-Snertinge tilgår et areal på 2,7ha til 25 boliger (rammeområde S2.B09), idet det ændres fra jordbrugsparceller til boligområde med tilhørende rekreativt område. Det er vurderet, at der skal være en afstand på 300 m til biogasanlægget mod nord. Se endvidere miljøvurderingen for området. Der skal etableres et rekreativt grønt område nord for boligområdet mod erhvervsområdet.
Havnsø har et stort bosætningspotentiale i forhold til sin nærhed til vandet og her findes distriktets bedste udbygningsmuligheder i forhold til afvejningen af interesser i det åbne land. Her tilgår et område på 14,9ha til ca. 145 boliger (rammeområde S3.B09). Udlæggets beliggenhed inden for kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse for inddragelse af nye arealer i byzone. Da hele Havnsø er omfattet af kystnærhedszonen, er det ikke muligt at udlægge arealer udenfor denne. Arealet er udlagt bagved eksisterende bebyggelse, så kystlandskabet påvirkes mindst muligt. Der er yderligere sat krav om særlig opmærksomhed på kystlandskabets påvirkning og en maks. bygningshøjde på 7,5 m i rammebestemmelserne. Se endvidere miljøvurderingen for området.
Sejerø-distriktet har begrænsede udbyningsmuligheder. I Bjergsted Kommuneplan 1997-2008 er der 2 mindre boligområder som udbygningsområder i Sejerby, der ikke er overført til byzone. Efter seneste revision af strandbeskyttelseslinjen er de omfattet heraf og udgår dermed af denne kommuneplan. Områderne ligger langs vej, henholdsvis på vej til havnen og som en naturlig afrunding af byen mod syd. Mener man på et tidspunkt at få brug for disse arealer kan der evt. søges om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen. Det er vurderet at boligbehovet i denne planperiode kan dækkes ved huludfyldning.
Tabel: Opgørelse over boligbehov, rummelighed og boligudlæg. Boligbehov fra Kalundborg Kommunes boligprogram fra Befolkningsprognose 2009-2021 opgjort efter skoledistrikter.
ErhvervsudbygningI Svebølle Erhvervspark er på 31 ha (rammeområde S1.E03) og skal med sin strategiske beliggenhed ved rute 23 ses som supplement til Kalundborg bys erhvervsarealer. Se erhvervsudbygning. Hvor disse primært reserveres til virksomheder indenfor procesindustrien, der kan indgå i symbiosesamarbejdet, kan Svebølle reserveres til transporttunge virksomheder, under hensyn til de særlige drikkevandsinteresser i området. På sigt er der mulighed for en udvidelse af området med 22 ha, når vandplanerne foreligger og hvis rute 23 er blevet udbygget.
En del af området i Svebølle og øvrige erhvervsarealer i området tjener den 'lokale forsyning' af virsomheder, hvoraf flere har mulighed for boliger tilknyttet virksomheden. Området i Særslev-Snertinge har med sin beliggenhed ved Nykøbingvej og Kalundborgvej det største potentiale for erhvervslokalisering i den nordlige del af planområdet. I Havnsø udlægges der ikke nye erhvervsarealer, for at sikre muligheden for udnyttelsen af Havnsøs potentialer for bosætning og rekreative aktiviteter.
Der er fastholdt et udlæg på 3,3 ha til erhvervsområde på Sejerø (rammeområde S5.E01), for at sikre øens mulighed for udvikling. Da der er problemer omkring vandforsyningsforholdene på øen, kan arealet dog ikke tages i brug før disse er løst.
På baggrund af ovenstående er det vurderet, at udbygningsmulighederne er passende, hvorfor der ikke er planlagt for nye udbygningsområder i planområdet.
|
Trafikale forholdFor overordende trafikale forhold se retningslinjerne for veje.
De trafikale forhold omkring de nye udbygningsområder i planområdet vurderes at være uproblematiske.
For udbygningsområdet i Svebølle bør det vurderes om Rugtvedvej kan nedlægges, således at trafikbetjeningen foregår ad Viskingevej.
For erhvervsområdet i det nordlige Særslev-Snertinge skal trafikbetjeningen ske ad Firhøjvej og for boligområdets vedkommende fra det eksisterende boligområde syd herfor.
Vejadgang til det ny boligområde i Havnsø skal ske ad den kommende omfartsvej.
|
Ferie- og fritidsanlægFor Vesterlyng Camping ved Havnsø (rammeområde S6.R03) er udvidelsesrammen fra Regionplan 2005 på 450 campingenheder videreført. Der er i dag ca. 300 campingenheder. Pladsen er den næststørste i kommunen og ønsket er den største enkeltudvidelse. At styrke denne plads er et led i kommunens ønske om at samle turismeanlæg i de turismerelevante lokalsamfund, her Havnsø-området. En udvidelse af Vesterlyng Camping ligger også klar i forlængelse af den turistpolitiske redegørelses anbefaling om, at især de større campingpladser skal styrkes ved at muliggøre udvidelser og forbedringer. Se retningslinjerne for campingpladser.
I forhold til den hidtidige ramme i Bjergsted Kommuneplan er denne reduceret. Et tidligere planlagt feriehotel samt anlægsområde til rekreativt anlæg udgår, mens den østlige del af arealet konverteres til campingplads. Campingpladsen er placeret kystnært, men udvidelsen placeres hovedsageligt bag det eksisterende anlæg uden gene for kystlinjen. Samtidig sikres en landskabskile mellem campingområdet og sommerhusene ved Havnsø. I forbindelse med den nærmere planlægning vil konsekvenser i forhold til habitatinteresser blive vurderet og der vil blive foretaget konklusioner vedrørende miljøvurdering.
For Havnsø Havn (rammeområde S3.R01) fastholdes udvidelsesrammen fra Regionplan 2005 på 550 bådpladser, mod i dag 250 bådpladser. Se retningslinjerne for lystbåde. Havnsø er i den turistpolitiske redegørelse udpeget som et turismerelevant lokalsamfund, hvor der derfor er særligt grundlag for at styrke havneudviklingen. Her er der gode muligheder for at skabe liv og kvalitet og synergieffekten på lokalsamfundene vil som sådan være størst. En forudsætning for realiseringen er, at beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Samtidig skal der tages særligt hensyn til havudsigten.
Sejerø har også både et potentiale og behov for turismeudvikling. Sejerø Havn (Rammeområde S5.R01) ligger attraktivt i "hovedlandevejen" for lystsejlerne og har som kommunens største gæstehavn et særligt potentiale, også med hensyn til at skabe afledte aktiviteter i andre, mindre havne. Derfor giver kommuneplanen mulighed for, at der kan ske udvidelse fra 200 til 280 bådpladser, en udvidelsesmulighed der svarer til den, der var afsat i Regionplan 2005. Desuden fastholdes et ikke afgrænset anlægsområde til ferie- og konferencefaciliteter på Sejerø Havn med maks. 60 sengepladser.
|
Kystnære områderI forbindelse med revisionen af kommuneplanen er de uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og SOMMERHUSOMRÅDERNE, revurderet jf retningslinjerne for kystnærhedszonen og nye arealer tilgået. I Svebølle planområde drejer det sig om følgende områder:
|
Øvrige ændringer i rammer og zoneforholdÆndrede zoneforhold Overførsel af arealer fremgår af kort over rammerne.
Ændringer i zoneforhold fra landzone til byzone sker med baggrund i udbygning til bolig og erhvervsformål, samt en konkret vurdering om afrunding af byerne, til dels med udgangspunkt i de gamle kommuneplaner.
SOMMERHUSOMRÅDER er gennemgået for muligheden for at overføre beskyttede naturtyper til landzone.
Ændrede rammer Som led i harmoniseringen af de 5 gamle kommuneplaner er kommunen gennemgået for at ensarte:
Som led i revisionen af kommuneplanen er der lagt vægt på en bedre arealudnyttelse indenfor BYOMRÅDERNE under hensyn til at forbedre både udnyttelsen af infrastruktur og rekreative muligheder. Det har ført til mindre justeringer af rammeafgrænsninger og fortætningsmuligheder i rammebestemmelserne. Endelig har der været fokus lavtliggende områder, der enten er udtaget af rammerne eller disponeret som rekreative områder.
De generelle rammebestemmelser er udarbejdet på baggrund af de 5 gamle kommuneplaner og under hensyn til gældende lovgivning, de statslige interesser i kommuneplanlægningen og kommunalbestyrelsens mål for planlægningen.
|
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Informationer på kort |