Svebølle planområde

Miljøvurdering - Lokale forhold

Vurdering og anbefalinger

Havnsø - S3.B09

Det foreslåede boligområde i Havnsø ligger i byens sydlige del i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Det udbyggede område vil dermed udgøre en del af byens nye sydlige afgrænsning mod det omgivende landskab. Rammebestemmelserne for området samt de generelle rammer angiver, at området skal afskærmes mod en fremtidig omfartsvej nord for området samt mod det åbne land. Det kan med fordel ske med en landskabeligt bearbejdet beplantning, der skaber en grøn og dynamisk overgang mellem by og land.


Områdets beliggenhed inden for kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse for inddragelse af nye arealer i byzone. Da hele Havnsø er omfattet af kystnærhedszonen, er det ikke muligt at udlægge arealer udenfor denne. Området ligger på en bakkeskråning orienteret mod kysten med en terrænforskel på ca. 7,5 meter inden for området. Området er udlagt bagved eksisterende bebyggelse, så kystlandskabet påvirkes mindst muligt. Det fremgår af rammerne for området, at byggeriet ikke må overstige 7,5 m, og at byggeriet skal sikres en karakter, der er tilpasset kystlandskabet og den visuelle oplevelse heraf. På den baggrund vurderes det, at boligområdet kan udbygges uden at påvirke kystlandskabet væsentligt.


Mod øst og vest afgrænses området helt eller delvist af beskyttede diger, hvis tilstand skal sikres. Digerne bør derfor bevares som synlige kulturhistoriske elementer og naturligt afgrænsende strukturer. Det fremgår af de generelle rammer.


I den sydlige del af området ligger en sø beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og øst for området ligger en mose, der ligeledes er beskyttet. Det skal derfor sikres, at naturtypernes tilstand ikke ændres direkte eller indirekte som følge af udbygning af boligområdet. Alternativt skal der etableres erstatningsbiotoper. Søen kan dog medfordel integreres som en grøn struktur i området.


Området kommer til at grænse op til en fremtidig omfartsvej mod nord. Trafikken på omfartsvejen vil afhængigt af trafikmængden medføre en vis støjbelastning, som kan medføre behov for en afskærmning.
 

Anbefalinger
Områdets afskærmning mod en fremtidig omfartsvej og det åbne land kan med fordel ske med en landskabeligt bearbejdet beplantning, der skaber en grøn og dynamisk overgang mellem hhv. by og omfartsvej og by og land.
Bebyggelsen tilpasses landskabet ved at fastsætte bestemmelser om bl.a taghældninger, der følger terrænet, afdæmpet materialevalg og en maks. bygningshøjde på 7,5 m.
Digerne bør bevares som kulturelementer i områdets indretning og afgrænsning mod naboområder og åbent land.
Det skal sikres, at tilstanden af den beskyttede sø ikke påvirkes direkte eller indirekte af det udbyggede erhvervsområde. Alternativt skal der etableres erstatningsbiotoper.
Der skal fortages en støjkortlægning af området som grundlag for at afgøre behovet for og udformning af en støjafskærmning mod den kommende omfartsvej.

 

Miljøvurdering Svebølle planområde

Oversigt over miljøvurdering af Svebølle planområde med de berørte rammeområder:

Miljøvurdering af Svebølle planområde

Vurdering og anbefalinger

 

0-alternativ Generelle betragtninger
Miljøstatus Svebølle - S1.B11
  Særslev-Snertinge - S2.B09
  Havnsø - S3.B09
  Vesterlyng Camping - S6.R03

 

Se hele miljøvurderingen af Kalundborg Kommuneplan:

Indledning Retningslinjer Lokale forhold
Ikke-teknisk resumé Detailhandel Planområde Kalundborg
Baggrund Stier Planområde Svebølle
  Vindmøller Planområde Gørlev
   

Planområde Høng

 

Sidst opdateret 28/07-2010

STATUS I DEN POLITISKE PROCES

Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009

© Kalundborg Kommune   ·   Klosterparkvej 7   ·   4400 Kalundborg   ·   E-mail: plan.byg.miljo@kalundborg.dk   ·   www.kalundborg.dk/kommuneplan