Svebølle planområde |
|
Under de Lokale forhold for Svebølle planområde finder du indledningsvis en karakteristik af planområdet. Lokale forhold er planvisioner, der gennemgår udbygningsmuligheder og andre tiltag for relevante emner fra hovedstrukturen. Under redegørelse finder du nærmere begrundelser for planændringerne og miljøvurdering af nye arealer. |
Karakteristik af Svebølle planområde |
GenereltPlanområdet udgør den tidligere Bjergsted Kommune på 13.862 ha, som strækker sig fra Svebølle i syd til Havnsø i nord med øerne Nekselø og Sejerø.
Svebølle er lokalcenter i planområdet, der har ca. 7.300 indbyggere.
For bosætningsområdet omkring lokalcentret, inkl. landsbyerne Rugtved, Gl. Svebølle, Bjergsted, Løgtved og Viskinge, udgår serviceforsyningen fra Svebølle. Mod nord indgår landsbyerne Særslev-Snertinge, Havnsø, Eskebjerg og Føllenslev et funktionelt servicecenternetværk, der tilsammen forsyner bosætningsområdet inkl. sommerhusområder ved Kaldred Ferieby samt landsbyerne Faurbo og Bregninge. Sejerby er servicecenter for hele Sejerø og bindeled til Sjælland. Havnsø er det trafikale knudepunkt for øerne.
Planområdet rummer naturområder af regional og national interesse med Sejerø Bugt-området (Nekselø, Vesterlyng og Saltbæk Vig) og Skarresø-området. De landskabelige værdier er grundlaget for turismen i området, der betjenes af ca. 2500 sommerhuse, Vesterlyng og Sejerø Camping, lystbådehavnen i Sejerby og i Havnsø samt hotel og vandrerhjem.
|
Landskab og naturDen karakterfulde randmoræne, der strækker sig fra Eskebjerg til og med Bjergsted Bakker, og smeltevandssletten vest for, er i geologisk henseende enestående.
Generelt indeholder planområdet et højt klassificeret landskab med store terrænmæssige og topografiske variationer, der overvejende karakteriseres som BESKYTTELSESOMRÅDE og LANDKSKABSOMRÅDE. Der er tre større landskabsfredninger: Saltbæk Vig, Nekselø og Vesterlyng. Desuden er et parti af Bjergsted Bakker og areal ved Skarresø fredet. Bregninge Å udgør en væsentlig økologisk korridor, og der er internationale naturbeskyttelsesområder med store fugleinteresser ved Sejerø Bugt, Nekselø Bugt og Saltbæk Vig.
Et af Sjællands største råstofindvindingsområder findes mellem Bjergsted til Kaldred ved Saltbæk Vig. |
Kulturmiljøer og kulturarvPlanområdet er særdeles rigt på kulturmiljøer.
Der er udpegede kulturmiljøer i forbindelse med Sejerø og Sejerby samt Kongstrup, Nekselø, Eskebjerg, Vesterlyng, landindvindingsprojektet Saltbæk Vig, hovedgårdene Aunsøgård og Astrup samt landsbyerne Eskebjerg, Føllenslev, Særslev, Viskinge og Bregninge. I Bregninge, Bjergsted, Føllenslev, Gl. Svebølle og Viskinge findes fredninger omkring landsby-kirkerne. |
InfrastrukturPlanområdet ligger centralt i den øst-vestgående trafik i den nationale infrastruktur med Svebølle som stationsby på Nordvestbanen og motortrafikvej Skovvejen, rute 23. Der er afsat midler til VVM-undersøgelse for opgradering af rute 23 i 2011.
De trafikale forbindelser i nord-sydgående retning er af beskeden karakter. Nordpå er der forbindelse til Nykøbing Sj. og Sjællands Odde ad Nykøbingvej, rute 225, der belaster især Bregninge og Særslev-Snertinge med tung trafik og sydpå via Tissøvej over Slagelse til Storebælt.
|
Besøgsmål og turismePlanområdet byder på en smuk natur med attraktive og stærkt vekslende kystlandskaber langs Sejrø-bugten og de to øer Nexelø og Sejerø. Desuden er mange steder af kulturhistorisk interesse.
Området er uden større attraktioner, men med en række turismerelaterede virksomheder, der er koncentreret i de to lokalsamfund Havnsø og Sejerø. I Havnsø bl.a. Havnsø Hotel, Havnsø Havn (med færger til øerne) og Vesterlyng Camping med 300 campingenheder. Sejerø har lystbådehavn, campingplads med 120 campingenheder, et lille vandrehjem og Sejerø Købmands- og kulturhus.
SOMMERHUSOMRÅDERNE ved Havnsø, Kaldred og på Sejerø omfatter ca. 2.500 sommerhuse. Spredt over landdistriktet findes en række B&B-overnatningssteder og et par feriekolonier.
|
Tekniske anlægDer findes en mindre flyveplads - Kalundborg Flyveplads - ved Kaldred.
Indenfor planområdet findes flere vindmøllegrupper. |
STATUS I DEN POLITISKE PROCES |
Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen 16. december 2009 |
Informationer på kort |